Ville låne sig til huslejen - færre dagpenge skaber frygt for fremtiden hos nyuddannede

”Dumt”.
”Håbløst”.
”Nedtrykkende”.

Fra 1. maj falder nyuddannedes dagpenge med knap en tredjedel efter de første tre måneder – fra 14.106 til 9.699 kroner – og samtidig bliver dagpengeperioden halveret fra to til bare ét år.

Det får hårde ord med på vejen i en spørgeundersøgelse fra Magistrenes A-kasse og Akademikerbladet, der blev sendt til nyuddannede medlemmer i juni 2022, da de første udmeldinger kom om nedskæringerne i dimittend-satsen.

• 65 procent svarer, at de i høj grad ville blive nødt til at skære ned på personlig pleje og helbred, hvis ændringerne var blevet vedtaget, da de dimitterede.
• 59 procent ville skære ned på mad og dagligvarer.
• 41 procent ville med høj sandsynlighed have været nødt til at flytte fra deres bolig.
• 26 procent ville i høj grad være nødt til at tage lån for at klare sig.

"Jeg ville melde mig ud af a-kassen”

Akademikerbladet har tidligere dokumenteret, at de lave dagpenge vil gøre studerende 2.400 kroner fattigere på dagpenge end på SU, når man tager højde for de stigende leveomkostninger, der er forbundet med at sige farvel til studielivet. I den nye undersøgelse bliver det klart, hvordan nedskæringen konkret vil påvirke nyuddannede.

”Jeg ville ikke have kunnet klare mig for så lidt,” skriver en af de nyuddannede i undersøgelsen.

”I overgangen fra SU til dagpenge forsvinder en lang række studierabatter på fx forsikringer, transport og a-kasse, samt ikke mindst at jeg både havde studielån og arbejde ved siden af SU. Jeg havde ærlig talt nok meldt mig ud af a-kassen og dagpengesystemet og blevet nødt til at arbejde i et servicejob for at få det hele til at løbe rundt,” forklarer personen.

”Dermed havde jeg ikke haft lige så meget overskud til at søge jobs eller tid til at være i praktik. Netop min praktik skaffede mig et løntilskud, der skaffede mig et job. Uden dagpengesystemet havde jeg været meget længere tid om at få job inden for mit område - hvis det da overhovedet var sket”.

Mange nævner, at de ville være flyttet hjem til deres forældre i forskellige dele af landet – og at det ville have påvirket deres muligheder for at søge arbejde inden for deres felt.

”Dagpenge er et fantastisk privilegie som hjælper os nyuddannede til at finde vores hylde på arbejdsmarkedet. Som nyuddannet har du ikke meget, måske ingen, praktisk erfaring fra arbejdsmarkedet, i modsætning til mennesker som har været i arbejde, og derfor har man som nyuddannet mindre appel for virksomheder”, lyder en kommentaren.

Akademikere har brug for dagpenge i starten af karrieren

Martin Laurberg, der er cheføkonom hos Akademikerne, deler de nyuddannedes bekymringer.

”Erfaringen viser, at hvis først man er landet i et arbejde uden for ens erhverv, er det sværere at komme tilbage igen. Og selv om det er vigtigt at være fleksibel og parat til at søge uden for ens eget felt, er det også lidt spild af folks uddannelse, hvis de ikke kommer til at bruge den, selv om de i princippet ville kunne komme til det,” siger han.

Generelt er akademikeres uddannelse mindre direkte målrettet et job end mange erhvervsuddannelser, hvor praktik er en formel del af uddannelsen, forklarer han. Det tager kort sagt længere tid for akademikere at finde et job. Til gengæld har de på lang sigt en højere erhvervsfrekvens end andre grupper.

”Det er i begyndelsen af et arbejdsliv, at akademikere har brug for dagpengene, og derfor rammer den her lovændring virkelig skævt. Det er i vores optik lidt et opgør med den universelle dagpengeret,” siger Martin Laurberg om akademikerne, der i december måned udgjorde ca. 44 procent af de dimittendledige.

Mange svar i undersøgelsen understreger netop behovet for at have tid til at finde det rette job.

”Som nyuddannet humanist (endda med tidligere erhvervserfaring) brugte jeg alligevel halvandet år på at komme i arbejde (og da endte jeg med at tage arbejde hvor jeg kun fik 20.000 før skat, fordi min dagpengeperiode var ved at udløbe). Det havde været virkelig svært at finde arbejde med blot et år, fordi mange virksomheder ikke giver nyuddannede en chance,” siger respondenten.

Akademikerne vurderer, at flere tusinde dimittender vil falde ud af dagpengesystemet, fordi de rammer grænsen på ét års dagpenge.

De unge finansierer de ældres dagpenge

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har man dokumenteret, at dimittendledigheden generelt er faldende - også for akademikere. Derfor handler det ikke for alvor om at få folk i arbejde, mener AE-direktør Lars Andersen, selvom regeringen regner med, at det vil forøge arbejdsudbuddet med 8.500 personer.

”Det kan da godt være, at det får nogen i arbejde, men næppe mange. Grundlæggende er det en spareøvelse,” siger Lars Andersen.

”Det handler om at finansiere en forhøjelse af dagpengene for dem, der er etableret på arbejdsmarkedet i deres første tre måneders ledighed,” siger han med henvisning til, at dagpengene hæves for personer, der har været i a-kasse de seneste fire år og været erhvervsaktive i to ud af tre år.

”Så er det dimittenderne, der må holde for, og det er selvfølgelig hårdt – især når timingen er, som den er, med en lurende lavkonjunktur, som især vil ramme de nyuddannede. Men de får trods alt ikke nedsat satsen i de første tre måneder,” konstaterer AE-chefen.

De tre måneder hjælper ifølge arbejdsmarkedseksperten også noget på en anden mulig konsekvens af reformen – nemlig om folk fravælger medlemskab af en a-kasse – og dermed indirekte rokker ved den danske arbejdsmarkedsmodel.

Lave dagpenge kan koste a-kasse

Undersøgelsen fra Magistrenes a-kasse og Akademikerbladet tyder på, at forringelserne i høj grad påvirker medlemmernes vilje til at være medlem af en a-kasse.

56 procent ville enten fravælge eller overveje at fravælge medlemskab af en a-kasse med det lavere dagpengeniveau.

”Det giver ingen mening at sænke dagpengesatsen og hæve den for kontanthjælp - bliver a-kasser ikke overflødige? Hvorfor betale dyre penge hvert kvartal for en a-kasse og så få mere udbetalt på kontanthjælp fremfor på dagpenge,” svarer en af de nyuddannede.

Cheføkonom Martin Laurberg fra Akademikerne er også mere pessimistisk omkring viljen til at tilvælge a-kasse under de nye betingelser.

”Det er oplagt, at det vil dæmpe entusiasmen omkring det at være medlem. Dagpengene er jo en gensidig forsikringsordning, og hvis man oplever, at ens forsikring ikke dækker, når man har brug for den, så fravælger man den. Og erfaringen er også, at folk sjældent tilvælger a-kassen, hvis de ikke er startet med at være medlem,” siger han.

”For akademikere er den en forsikring, man har brug for som nyuddannet, men sjældent senere i arbejdslivet. Det kan godt få konsekvenser.”