Topøkonomer advarer mod Nina Smiths reform af uddannelser

Flere fremtrædende økonomiprofessorer advarer nu om mulige negative konsekvenser af regeringens udspil om videregående uddannelser.

Regeringen vil efter anbefaling fra Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen skære et år af op imod halvdelen af universiteternes kandidatuddannelser.

Det skal skabe rum til nye investeringer i uddannelse, men ifølge professorerne er kommissionens beregninger behæftet med store økonomiske risici. Christian Bjørnskov, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, er så markant i sin kritik, at han kalder kommissionens antagelser for fornuftsstridige. 

”Det, kommissionen påstår, virker forkert. Jeg og de fleste vækstøkonomer vil sige, at hvis man skærer uddannelser i enten kvalitet eller længde, så vil produktiviteten falde. Men kommissionen siger, at det modsatte er tilfældet, og det er i strid med økonomisk logik”, siger Christian Bjørnskov.

Christian Bjørnskov henviser til, at mens kommissionen på den ene side forventer, at de nye uddannelser umiddelbart skader samfundsøkonomien, så antager kommissionen også, at dynamiske effekter fra de kortere kandidatuddannelser på sigt vil gøre dem langt mere produktive.

Reformkommissionens forslag er at skære kandidatuddannelserne ned fra 120 ECTS-point til 75 ECTS.

Konkret vurderer kommissionen, at hvis 45 pct. af alle toårige kandidatuddannelser forkortes, vil det medføre et tab i statskassen på 7 mia. kr. Det skyldes, at kortere uddannelser forventes at give lavere lønninger og dermed færre skatteindtægter. Men tabet opvejes af "mere kvalitet og uddannelsesrelevans" i de nye etårige uddannelser, vurderer kommissionen, der anslår, at produktiviteten kan øges med 14 mia. kr.

Imidlertid har kommissionen ikke fremlagt beregninger af de positive gevinster, og de anslåede effekter trækker ikke på konkrete erfaringer fra lignende reformer. Christian Bjørnskov advarer derfor kraftigt mod et tiltag, der som skitseret i regeringsgrundlaget rammer op imod halvdelen af alle de toårige kandidatuddannelser.

”Der findes ingen konkrete erfaringer at bygge på, og kommissionens påstand om, at kortere kandidatuddannelser vil øge produktiviteten, strider mod de fleste økonomers intuition.  Så jeg mener absolut, at alt andet end en mindre reform på forsøgsbasis vil være uforsvarligt”, siger Christian Bjørnskov.

Svarer: Kan skade dansk økonomi

Økonomiprofessor og tidligere overvismand Michael Svarer mener ligeledes, at de anslåede effekter er meget usikre. Han advarer også regeringen mod at gennemføre kommissionens forslag.

”Jeg tror, at det kan have ret uheldige konsekvenser for uddannelserne og dermed potentielt for velstandsniveauet i Danmark”, siger Michael Svarer.

”Så jeg er ikke tilhænger af at forkorte 45 pct. af kandidatuddannelserne, medmindre at det er efter gensidig aftale, og at der er uddannelser, hvor uddannelsesinstitutionerne vurderer, at det er hensigtsmæssigt”, siger han.

Ifølge Michael Svarer kan det være relevant at teste kortere studietid på enkelte uddannelser, hvor det ikke åbenlyst vil medføre en væsentlig lavere kvalitet.

Men han er samtidig bekymret for, at regeringen med forslaget slår ind på en kurs, der bryder med en dansk tradition for at efterstræbe et uddannelsessystem i verdensklasse.

”Det væsentlige er, at de kandidatuddannelser, vi har i Danmark, er blandt de bedste i verden. Skulle der være uddannelser, der ønsker en kortere studietid, kan de bruges som evidensopsamling”, siger Michael Svarer.

"If it ain't broke..."

Heller ikke Michael Rosholm, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk vismand, har tiltro til reformkommissionens forventning om, at den samlede produktivitet vil øges.

”Hvis man absolut insisterer på at afsøge det, må et absolut minimumskrav være, at man i første omgang laver nogle forsøgsordninger for at undersøge konsekvenserne”, siger han.

De økonomiske vismænd har tidligere peget på flere usikre tal i kommissionens rapport, og ifølge vismændene kan produktivitetsnedgangen ved mindre uddannelse blive langt større end forudsat af kommissionen.

Michael Rosholm mener, der er gode elementer i Reformkommissionens forslag, som også indebærer en afskaffelse af det sjette SU-år og en geninvestering af 2,8 mia. kr. til blandt andet videregående voksen- og efteruddannelse, senere efteruddannelse for etårige kandidater og højere taxametertakst.

”Jeg har stor sympati for mange af Reformkommissionens tanker, men gennemgribende uenig, når det gælder forkortelsen af kandidatuddannelserne, og har svært ved at forstå ideen. ’If it ain’t broke, don’t fix it’. Jeg er helt på linje med Det Økonomiske Råd i, at effekterne er meget usikre, og mener ligesom rådet, at usikkerheden primært peger i retning af negative effekter”, siger Michael Rosholm.

Nina Smith efterlyser mod

Foreholdt kritikken fra de tre økonomiprofessorer peger Nina Smith på, at nye reformveje ofte er forbundet med usikkerhed. Reformkommissionens vurderinger kalder hun for ”bedste mands bedste bud”.

”At vi ikke med sikkerhed kan regne på de mulige effekter af et så gennemgribende forslag som dette, bør ikke i sig selv forhindre os i at gøre det. Hvis vi kun tør gribe ud efter reformer, hvor vi har håndfast viden om effekterne, bliver værktøjskassen alt, alt for lille”, lyder det fra Nina Smith.

Hun mener ikke, at forslaget kan testes på et mindre antal uddannelser.

”Når vi ikke har foreslået en forsøgsordning, fordi en omlægning skal have en vis volumen, så de nye 1-årige kandidater ikke bliver ’b-kandidater’. Der skal være mange, så det opleves som normen. Men vi foreslår, at der skal være en lang implementeringsfase, hvor sektoren og andre aktører inddrages”, siger hun.

Gør det indtryk på dig, når en anerkendt forsker siger, at det strider mod økonomisk logik, at kortere uddannelser skulle skabe mere produktivitet?

”Reformkommissionens forslag er ikke blot at skære et år af kandidatuddannelsen for halvdelen af de universitetsstuderende. Vores forslag er, at der skal udvikles en helt ny etårig type kandidatuddannelser. Derfor er det ikke relevant blot at vurdere vores forslag som et års mindre uddannelse", siger Nina Smith.