Niels var i krise - men fik hjælp af de gamle grækere

Niels Overgaard har haft fuld bingoplade, når det gælder at blive syg på grund af udfordringer i livet. Han har haft stress, angst og depression.

I sin søgen efter svar på, hvordan man navigerer og finder mening med det hele, fandt han hjælp i den stoiske filosofi.

Niels Overgaard, som til daglig medie- og kommunikationschef hos forlaget Gyldendal, har nu været stressfri i en årrække. Den personlige rejse har inspireret ham til at skrive en bog om, hvordan vi hver især kan finde en række relevante værktøjer i denne filosofiske retning til at navigere i de mange udfordringer som stresser en voksende andel af den danske befolkning.

Hvad gjorde du, da du selv blev ramt af stress?

Jeg gik til psykolog, og kunne der få noget hjælp. Men jeg savnede et mere solidt fundament at basere et liv på, og i min søgen fandt jeg frem til den stoiske filosofi. Det var egentlig ret tilfældigt. Men jeg fandt en række tekster, der henviste til dette og jeg blev selv nysgerrig efter at læse, hvad de gamle gutter egentlig havde at sige, som man måske kunne bruge.

Inden for det seneste års tid har der været en række eksempler på prominent danskere, som har sygemeldt sig med stress. Senest har forsvarsminister og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen og håndboldspiller Mikkel Hansen trukket stikket. Betragter du stress som en folkesygdom i det moderne samfund?

Først vil jeg understrege, at jeg er enig i præmissen, at der er mange ting i den moderne verden, som er problematiske. Kompleksiteten i livets mange muligheder fx gennem teknologien osv. Men jeg er bare lidt mere optaget af, hvad vi rent faktisk kan gøre ved den. For hvem eller hvordan er det lige, vi stopper de mange komplekse problemer, som kapitalismen og teknologien skyller ind over os med? Når det gælder ellers ganske privilegerede personer som fx politikere, idrætsstjerner eller højtuddannede akademikere i funktionærstillinger, så er der faktisk meget man selv kan gøre, og den mulighed skal man ikke undsige sig.

Men hvordan mener du, at vi kan bruge værktøjer fra en filosofisk retning, der blev grundlagt omkring 300 år før Kristus fødsel, til at løse udfordringer i et moderne liv, der stresser os i en sygelig grad?

Den stoiske filosofi anviser nogle veje til at gøre sig fri for fx frygt og bekymringer – noget af det som afholder os fra at opnå glæde. Den giver os nogle værktøjer til at kunne bevare et godt humør i både medgang og modgang. Stress er en impotent følelse og et diffust billede af, alt det man ikke kan overskue - alt det man skal nå og gøre noget ved og forandre.

Kan man bare slukke for sine følelser og lade fornuften styre?

Et centralt princip i den stoiske filosofi er kontrolsfæren. Det handler om, at man er i stand til at håndtere sine følelser, lidenskaber og impulser. Det skal være fornuften og ikke følelserne, der styrer.

Det gør det nemmere at håndtere livets udfordringer, hvis man har en form for sindsro. Helt centralt i den stoiske filosofi er kerneprincippet om kontrolsfære. Det omhandler henholdsvis ting, der er indenfor og udenfor ens kontrolsfære. Alt det udenfor skal vi groft sagt bare droppe at bekymre os om.

For mig selv har det fx været helt afgørende, at jeg har liste over de opgaver, jeg skal løse. Uden den ville jeg slet ikke kunne klare mig.

Det er lige så vigtigt her at fokusere på, hvor vi bruger vores tid og energi. Måske skulle man selv slukke skærmen og droppe sociale medier og podcasts og i stedet holde helt fri, når man går hjem fra arbejdet. Jeg har selv oplevet, hvordan man hurtigt bliver en slave af sine teknologiske hjælperedskaber i fritiden.

Hvilke andre principper fra den stoiske filosofi har kunnet hjælpe dig?

Du er nødt til at have en strategisk ligegyldighed.  Det er vigtigt at understrege, at strategisk ligegyldighed ikke handler om at være selvoptaget. Men hvis du ikke er noget godt for dig selv, kan du ikke været det for fællesskabet. Eller for dine nære. Det er en meget vigtig pointe for mig. I dag har vi adgang til så mange informationer og konstante sansebombardementer på fx sociale medier og tv. Det er man nødt til at afsondre sig fra ved at tage pauser. Så må man leve med, at man ikke er til stede på alle områder hele tiden.

Jeg har fx ikke svaret på tråden på Forældreintra i mit ældste barns klasse om, hvem der kan bage fastelavnsboller til på fredag, for jeg kan bare ikke være 100 procent på alle arenaer. Det er vigtigt at være der, hvor det er vigtigt for mig, og de fravalg jeg laver, må jeg lærer at leve med.

Men hvordan finder man sin egen grænse for, hvornår man har gjort nok, for vi kan jo hele tiden gøre lidt mere lidt bedre?

Stoikerne var meget fokuserede på, at man skulle zoome ud fra sit eget liv og se på universitet og verden omkring os. Det kan fx være meget sundt at zoome ud fra sit arbejde og få lidt perspektiv på de opgaver, man står med. For det meste går det nok, selv om vi ikke lige når det hele. Det er vigtigt at have dette perspektiv - at det faktisk bare er et arbejde.

Jeg kan jo ikke styre om min chef lægger mærke til alt det, jeg laver. Og det synes jeg egentlig er befriende. Når man gjort sit bedste, er det et succeskriterie i sig selv. Det er et princip, man kan leve efter. Læg en strategi. Man skal tænke igennem, hvornår man skal lave noget 120 procent, og hvornår det egentlig er ok at lave noget 80 procent. Vi kan ikke være alle steder samtidigt, og vi kan ikke prioritere alt lige meget.

Din bogs titel er 'Det Hele Handler Ikke Om Dig'. Hvordan skal man forstå den titel, i forhold til at vi i stigende grad går ned med stress?

Det vigtigt at huske på, at hverken arbejdet eller os selv er verdens navle. Marcus Aurelius var romersk kejser og stoisk tænker. Han mindede hele tiden sig selv om, hvor ligegyldig han var i et stort, historisk perspektiv, selvom han var verdens mægtigste person. I det kosmiske perspektiv er vi hver især ret ligegyldige, og husker vi os selv på det, kan det lette og give noget frihed. For ingen er immune overfor stress.

I perioder har jeg haft for travlt, jeg har løbet rundt og sagt ja til for mange ting. Og så kan jeg mærke det. Min krop reagerer, og så tænker jeg meget over, hvad jeg kan gøre.

Jeg er blevet bedre til at slukke telefonen og især til at sige nej til ting. Det vigtige er for mig er at dyrke de nære relationer, og at jeg fokuserer på at have balance mellem arbejde og privatliv. Det er egentlig meget banalt.

I dag er det flere år siden, at du var syg med stress. Hvilken betydning har den stoiske filosofi haft, når du kigger tilbage?

Det er ikke en lineær rejse, men noget jeg til stadighed kæmper med løbende for at finde den rette balance. Jeg har altid villet gøre alle omkring mig glade, men det er den sikreste måde at blive stresset på. Hvis man er lidt mere ligeglad, får man sjældent stress. Det kan blive selvdestruktivt, hvis man hele tiden skal gøre alle glade.

Det er oftere mere frygten for hvad der nu sker, end selve substansen, der er problemet.

Verden går videre, uanset hvordan det går med en opgave. Når man husker sig selv på det, bliver livets udfordringer ofte også nemmere at overskue.