Sprogfagene fik 40 millioner ekstra, men de studerende mangler stadig
Både Paris, Berlin og Rom kan se stadigt længere efter danskere, der har læst sprog på universitetet. I år bliver kun 525 studerende optaget på et af de store sprogfag. © Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Markant færre vil læse engelsk, og på de øvrige store sprogfag er optaget enten faldet eller stagneret. Ministeren ærgrer sig, og ifølge eksperter er der en gryende erkendelse af, at det vil kræve en ekstraordinær indsats, hvis sprogdøden skal bremses.
Manglen på sprogkyndige danskere har allerede nu konsekvenser for både gymnasier, ministerier og andre arbejdspladser med behov for undervisere, tolke, oversættere eller andre typer medarbejdere med interkulturelle kompetencer.
Det siger institutleder på KU Lisbeth Verstraete-Hansen, efter at det er kommet frem at et rekordlavt antal - 545 studerende - starter på et af de store sprogfag til september.
”Lars Løkke har fx netop intenst søgt efter tolke til det forestående EU-formandskab, men der er ikke mange at tage af. Allerede nu står vi i en mangelsituation, når det gælder højtuddannede sprogspecialister”, siger hun.
Tilmed er tyskuddannelsen i Aalborg og spansk på SDU lukket de senere år.
”Studerende, der fx havde overvejet at læse tysk i Aalborg, flytter ikke et andet sted hen for at læse tysk. Vi ved af erfaring, at uddannelseslukninger ét sted i landet ikke øger søgningen andre steder”, forklarer Lisbeth Verstraete-Hansen.
Færre studerende end sidste år
Færre og færre unge kan se formålet med at læse et sprogfag på universitetet.
Ifølge de seneste tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) falder optaget på de store sproguddannelser nemlig fortsat.
Når 545 studerende starter til september på fagene engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk og kinesisk, er det 102 færre end året før og 151 færre end i 2021.
Og mens tilbagegangen har været markant på især tysk og spansk i de senere år, så er også interessen for engelsk nu dalet markant. I år er 325 optaget på engelsk sammenlignet med 372 sidste år og 412 i 2021.
Udviklingen går den forkerte vej, mener uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.
”For at være helt ærlig, så ærgrer det mig, at færre har lyst til at dykke ned i den kultur og lære de sprog, som der tales på den anden side af vores nære grænser. Det er fint at kunne tale engelsk, men det åbner andre døre at kunne fx tysk eller fransk”, udtaler Christina Egelund.
Ønsker flere sproglige kompetencer
Ministeren hverken kan eller vil bestemme, hvad de unge skal læse, men hun kan være med til at skabe bedre rammer for universiteterne, der tilbyder uddannelserne, pointerer hun.
”Det er vi allerede i gang med. Kort før sommerferien landede vi et bredt forlig, der sikrer en stor økonomisk investering i universiteterne. Det skal være blandt andet være med til at sikre, at flere uddannelser både fanger de unges interesse og møder arbejdsmarkedets behov, og i mine øjne er sproglige kompetencer og en kulturel forståelse for vores store nabolande meget vigtige for et land som Danmark” siger Christina Egelund.
Det kan gå galt, når vi ikke forstår hinanden
Hanne Leth, rektor på RUC, har siden 2019 været formand for en arbejdsgruppe, der skal udvikle en national sprogstrategi. Formålet med arbejdet har været at fastholde og styrke sprogkompetencer igennem hele uddannelsessystemet.
Derfor bekymrer det i den grad RUC-rektoren, at optagene til universitetet fortsat falder.
”Vi har vendt det blinde øje til en problematisk udvikling inden for sprogfagene alt for længe. Det mærker vi allerede konsekvenserne af. I flere af de aktuelle internationale kriser oplever vi helt tæt på, at det let går endnu mere galt, når vi ikke forstår hinanden på et dybere plan på tværs af landegrænser, også fordi vi kommer til at mangle historisk og kulturel indsigt”, siger Hanne Leth.
En gryende forståelse
Det er langt fra nyt, at sproguddannelserne har svært ved at tiltrække nye studerende. I de sidste 10 år er optaget til italiensk faldet med 70 procent, fransk er faldet med 37 procent og tysk er halveret.
Samlet optog universiteterne 947 studerende til hovedsprogene i 2013, mens 545 studerende er tilmeldt studiestart i 2023.
De kritiske fald er ikke gået upåagtet hen.
Sidste år bevilgede Folketinget 40 mio. kr. til et løft af sproguddannelserne. Pengene er brugt til fx at styrke universitetsuddannelserne med flere timer og til at udbyde intensive sprogforløb til lærerstuderende.
Der er altså en gryende forståelse for den udfordring, sprogfagene står over for. Det vurderer Hanne Wacher Kjærgaard, der er centerleder i NCFF - Det Nationale Center for Fremmedsprog.
”Mange, ikke mindst politikere, har rejst med fortællingen om, at bare vi kan føre samtaler på engelsk, så går det fint. Men med uro i verden begynder flere at forstå, hvor alvorligt det kan blive, hvis vi ikke uddanner tilstrækkeligt med sprog- og kulturkyndige. Og samtidig oplever selv engelsk en vigende interesse”, siger Hanne Wacher Kjærgaard.
Skal der skrues på pædagogikken?
NCFF har en barriereanalyse på vej, der afdækker, hvad der motiverer og demotiverer børn og unge, når det gælder interessen for sprog. Analysen viser blandt andet, at de unge i både grundskolen og på gymnasiet mener, at der er for langt mellem ’sprog i undervisningen’ og ’sprog i virkeligheden’. Det forklarer Mette Skovgaard Andersen, der er den anden del af centerledelsen i NCFF.
”Hvis vi skal have flere gymnasieelever til at interessere sig for at læse sprog på uni, må vi ikke drukne dem i krav til grammatik og korrekt skriftlighed. Så må vi bruge flere kræfter på ægte kommunikativ sprogundervisning og funktionel grammatik”, forklarer hun.
Gymnasieeleverne er især optaget af at blive bedre til at tale med andre på fremmedsprog, og det synes de ikke, at undervinsingen rigtigt bibringer dem.
"Måske skal der skrues lidt på sprogsynet og det didaktiske indhold på universiteterne, hvis lærerne skal være klædt på til opgaven. Men det er man også i gang med," siger Mette Skovgaard Andersen.
Hvad der skal skrues på kræver en mere indgående diskussion, mener institutleder på KU, Lisbeth Verstraete-Hansen, og derfor glæder hun sig til at læse NCFF's analyse.
”Selve formålet med sprogundervisningen er ikke det samme på de forskellige uddannelsesniveauer. Universiteternes kandidater skal have forskningsbaseret viden om de sprog og kulturer, de uddannes i - også om grammatik - for de skal kunne bruge sprogene præcist og korrekt i forskellige akademiske og erhvervsmæssige situationer. Nogle kandidater bliver gymnasielærere, og de skal selvfølgelig have viden om didaktiske redskaber og metoder til at omsætte deres fag til engagerende undervisningspraksis", uddyber KU's institutleder.
Sprogdøden er i fuld gang
DM's forperson Camilla Gregersen appellerer til, at man fra politisk hold både kigger på efteruddannelse af underviserne og på strukturerne i ungdomsuddannelserne.
”Tilbagegangen har stået på i mange år. Sprogdøden er i fuld gang. Samtidig kommer vi til at få endnu mere brug for sproglige kompetencer og viden om andre kulturer i fremtiden, påpeger DM’s forperson:
”Både, hvis vi vil gøre os gældende i det diplomatiske arbejde og når danske virksomheder skal sælge produkter og ydelser ude i verden. Der er masser af spændende jobmuligheder, når man kan tale flere sprog. Men det er absolut også i nationens interesse, at vi fremover har de sprogkompetencer, der skal bruges”, siger Camilla Gregersen.
