Petra går 10.000 skridt om dagen

STENLØSE

fredag formiddag kl. 10.55

Petra Marie Bohm har headsettet på og den tændte telefon i hånden, da hun lukker døren til sit hus bag sig. Hun har løbesko på og blå sportsleggings under dunjakken, mens hun går hen ad villavejen. Telefonens skærm viser to medarbejdere fra hendes nærmeste team hos Ikea. Møbelproducenten er en international arbejdsplads, så mødet foregår på engelsk, mens Petra Marie Bohm går af sted i højt tempo.
Normalt går hun cirka fem kilometer i løbet af den time, de fleste af hendes møder varer – eller helt præcis 6.170 skridt svarende til 4,91 km på 54 minutter og 44 sekunder.

"Jeg har altid godt kunnet lide at gå, men det nye er, at jeg går i arbejdstiden. Jeg fik et motionsur i fødselsdagsgave i april ’21, og der blev jeg mere bevidst om, hvor meget jeg fik rørt mig i løbet af dagen, og hvor meget jeg gik", forklarer hun.
Petra Marie Bohm ved, præcis hvor mange skridt hun går. De dage, hun arbejder hjemmefra, og hvor vejret er dårligt, går hun 3.000 skridt. De dage, hvor hun møder fysisk ind på sit arbejde som HR Business Partner hos Ikea, går hun 5.000 skridt. Og på de hjemmearbejdsdage, hvor ve jret tillader, at hun kan gå tur, mens hun holder møde, går hun mere end de 10.000 skridt, som mange eksperter fremhæver som en gylden tommelfingerregel.

Før gik hun også ture, men det var mere vilkårligt og mest om aftenen, når arbejdsdagen var slut, og ungerne puttet. I dag er de timelange gåture en fast del af hendes arbejdsdag. Det er en arbejdsmetode, hendes arbejdsplads er helt indforstået med og ligefrem opfordrer de ansatte til at forfølge.

"Under coronaen opfordrede vi alle vores ledere og medarbejdere til at få rørt sig i løbet af dagen, for når man arbejder hjemmefra, så er man ofte mere stillesiddende. Man tager færre pauser, og der er ikke lige så langt ud til kaffen. Vi opfordrede folk til at tage pauser i løbet af dagen og komme ud at gå", fortæller Petra Marie Bohm.

I øjeblikket består hendes arbejdsuge af to dage, hvor hun møder fysisk op på kontoret, og tre dage, hvor hun arbejder hjemme. Hendes arbejdsdag består i høj grad af telefon- og Teams-møder, og hver dag udvælger hun minimum ét møde, der egner sig til en gåtur.

"Det fungerer godt ved én til én-møder, og det fungerer også rigtig godt til rigtig store møder, hvor der måske er 80-100 mennesker, der deltager. Det er ligesom at høre en podcast, man skal bare lytte", siger hun.

Møderne midtimellem, hvor der måske er otte-ti deltagere, og hvor der bliver fremlagt ting via slides, går ikke godt i spænd med gåturene, så der holder hun sig hjemme.

Kroppen og sindet

Søren Kierkegaard holdt af at vandre, og det gjorde H.C. Andersen også. Nietzsche flyttede til Italien for at have et smukt sted at gå sine lange ture, mens han tænkte store tanker, Steve Jobs holdt sine møder gående.

Det har de gjort med god grund. Videnskaben har for længst konkluderet, at det at gå er godt for sindet og din mentale sundhed. Gåture kan være med til at bekæmpe angst og depression. Det udløser serotonin, dopamin og noradrenalin, hvilket er stoffer, der giver dig sindsro og lykkefølelse, gør dig energisk og vågen. Gåture styrker din kreativitet og giver dig gode ideer. Når du går, vokser hukommelsescentret i hjernen, og du bliver bedre til at huske.

Det er måske derfor, Petra Marie Bohm aldrig tager en blok med, når hun holder sine gående møder. Hun husker bare på de vigtigste pointer og skriver dem ned, når hun kommer hjem.

Hun begyndte at gå mere målrettet efter april 2021, hvor hun fik sportsuret. Men faktisk gik hun også lang tid før det. Hun begyndte at gå mere, da coronaen brød ud, og landet var i lockdown. Men det startede også før det, og det var ikke blot dengang, hun havde været på barsel med trillinger, og hun følte sig udbrændt, nej, det startede faktisk, da Petra Marie Bohm var 24 år, og hendes far døde. For det at gå hjælper også et sind, der er i sorg.

KØBENHAVN 2012, Østerbro-Bispebjerg

Petra Marie Bohm går. Det er første gang, hun går en længere tur for at prøve at hele sig selv. Dagen før havde hendes psykolog givet hende flere forslag til, hvordan hun kunne prøve at bearbejde sin sorg over faderens død. Hun er 24 år gammel, og hun elsker at dyrke sport, især roning, men nu svigter kroppen. Sorgen sætter sig tungt i legemet, hun kan ikke bevæge sig og gøre de ting, som hun plejer.

"Jeg følte mig som en gammel kone. Jeg fik ondt i lænden og i ryggen og var ikke lige så stærk, som jeg var før. For mig var det meget fysisk, at jeg var i sorg", erindrer Petra Marie Bohm.

Psykologen har foreslået, at hun kan prøve at gå lange ture, når nu hun ikke kan dyrke sin sport, og dagen efter går hun for første gang turen fra Østerbro, hvor hun bor, og ud til Bispebjerg Kirkegård, hvor hendes far nu ligger begravet. Det er den første af mange lange ture, hvor Petra Marie Bohm går sin sorg ud.

"Jeg havde en følelse af, at jeg ikke kunne mærke min egen krop i den periode. Men når jeg var ude at gå, så kunne jeg mærke mine fødder på jorden, og at jeg på en eller anden måde var her", siger hun.

Gåturene virkede.

"Det hjalp mig rigtig meget i den sorgproces stadig at kunne bruge kroppen, bare på en anden måde. Det hjælper mig ikke at sidde i sofaen og græde, jeg vil handle mig ud af tingene, men sorg kan man på mange måder ikke gøre noget ved. Men jeg fandt ud af, at jeg kunne gå som en del af bearbejdningen", fortæller Petra Marie Bohm.
Siden da har det at gå været et værktøj, hun har brugt, hver gang der har været svære overgange eller udfordringer i hendes liv.

Kroppen og fysiologien

Det er mellem fem og ti millioner år siden, at mennesket for alvor rejste sig op og begyndte at gå på to ben. Homo sapiens blev bipedale som det hidtil eneste af klodens levende væsner. De store aber bruger stadig knoerne på hænderne, når de går på benene. Knogang hedder det.

Mennesker går, og det er godt for kroppen, der er skabt til netop det. Vores ledbånd og sener er elastiske, det giver en god affjedring. Vores absolut største muskel sidder i ballen, og den er særligt god, når vi skal op og ned ad bakker. I modsætning til løb risikerer vi ikke at få skader, når vi går. Til gengæld forlænger det levetiden. Hvis en kvinde på 30 år, som lever et forholdsvist inaktivt liv, pludselig begynder at gå 30 minutter mere hver dag, forlænger hun i sidste ende sin levetid med fire år. Noget kan tyde på, at Petra Marie Bohm bliver ret gammel.

STENLØSE, fredag kl. 11.15

Petra Marie Bohm har gået i 20 minutter nu. Hun er for længst kommet væk fra villavejene i Stenløse, der er fyldt med efterårsblade på fortovet og valgplakater i øjenhøjde. Hun er gået forbi velplejede haver med troldhassel og roser, der stadig blomstrer trods årstiden. Hun går over viadukten ved togskinnerne, hvor S-toget kører, og er drejet ned ad stien, der fører ud til landskabet rundt om Stenløse. Hun går på markvejene i et bakket landskab, hvor man alligevel kan se langt. I dag er Stenløse for længst vokset sammen med nabobyen Ølstykke, men i middelalderen var det to små landsbyer med hver sin kirke til. Alt det tænker Petra Marie Bohm nu ikke på. Hun og hendes team er midt i processen med at transformere Ikeas kundesupport.

"Do you want to give an overview?" spørger hun sin chef i telefonen, mens hun går.

Hun møder ikke mange på sin vej, ikke nu, men under den første lockdown var det anderledes.

"Lige da coronaen kom, var der lige pludselig rigtig mange mennesker, der gik den her rute, som ellers er ret øde. Så mødte man mennesker på hele ruten. Men nu kan jeg godt mærke, at samfundet er åbnet mere op, nu møder jeg primært løbere", fortæller Petra Marie Bohm, der har arbejdet i Ikea i seks år, lige siden hun blev færdiguddannet fra RUC i arbejdslivsstudier og virksomhedsstudier.

Petra Marie Bohm fortæller det altid til sine kolleger, hvis hun er ude at gå under møderne. En gang imellem kommenterer de, hvis det blæser for meget, og de har svært ved at høre, hvad hun siger. I de tilfælde ændrer hun ruten og dermed vindretningen. Ellers har alle tilkendegivelser været positive.

"Folk er begyndt at vænne sig til det og siger: "Ej en god ide". De bliver inspirerede af det og begynder også selv at gå. Det er blevet normalt", forklarer hun.

Kroppen og sygdommene

Akademikere kan ellers leve livet farligt qua deres arbejde. At sidde stille foran en skærm i flere timer i træk dag efter dag er en stille dræber. Omvendt styrker det hjertet, når du går. Det sænker risikoen for at få kræft, hjertesygdomme eller Alzheimers. Forskning viser, at regelmæssig gang sænker risikoen for at få over 35 forskellige sygdomme.

Det er særligt godt for akademikere at gå, fordi vi befinder os i risikogruppen, da vi har en usund arbejdsform. Uanset om du forsker, underviser eller skriver, foregår størstedelen af din arbejdstid højst sandsynligt i siddende stilling time efter time, dag efter dag, år efter år. Forestil dig, hvad der sker med din krop, når du skal blive på arbejdsmarkedet, indtil du bliver 70. Alle de timer foran skærmen. Derfor er det sundt og vigtigt at røre kroppen, fx ved at gå, og meget gerne i løbet af arbejdsdagen, da det netop er de mange sammenhængende timers inaktivitet, der er farligt for kroppen.

Selvom du løber en tur hver dag efter arbejde, vil syv-otte timer foran en skærm stadig kræve meget af din krop. Du skal op at stå, strække dig og bevæge dig undervejs. Petra Marie Bohm kan selv mærke den store forskel, det har gjort, efter at hendes gåture blev en fast del af hendes hverdag.

"Jeg får en ro i kroppen, jeg bliver gladere og får mere energi og overskud", forklarer hun.

Det er helt bevidst, at hun går præcis den samme rute, hver gang hun holder møde.

"Når jeg har møder, er det rart, at jeg har en fast tur, så jeg kan slå min hjerne fra og bare gå uden at tænke over, hvor jeg skal gå hen. Der er heller ikke så meget larm på ruten", pointerer hun.

Da hun for nylig var på teambuilding i Sverige sammen med sine to nærmeste kolleger, holdt de også et gående møde sammen.

"Vi gik i halvanden time, hvor vi snakkede om de aktuelle udfordringer på arbejdet. Vi gik langsommere, end jeg plejer, når jeg går alene, cirka fire kilometer på halvanden time", erindrer hun.

"Vi stoppede også oftere op, når vi skulle have øjenkontakt eller vende noget, der var ekstra vigtigt i snakken", siger Petra Marie Bohm.

Nu, hvor vinteren nærmer sig, går det danske samfund en ny periode i møde, hvor smitten stiger, og restriktioner bliver genindført. Men selv i fremtiden, når corona blot er en almindelig, årligt tilbagevendende sygdom, håber Ikeas HR Business Partner Petra Marie Bohm, at hun fortsat vil kunne holde hjemmearbejdsdage, hvor hun kan gå i selve arbejdstiden.

"Det er umuligt at nå de 10.000 skridt, hvis man ikke gør noget aktivt for det", siger hun.

Klokken er blevet 11.50 den fredag i Stenløse. Petra er for længst blevet færdig med sin rute. Hun har passeret en rendegraver og en kat, mens hun passede sit arbejde. Hun er gået forbi Fælleden i Stenløse, som er en meget stor eng, med mange råger på græsset, og hvor forbipasserende nogle gange kan se Petra Marie Bohm gå rundt i cirkler, hvis et møde trækker ud. Petra Marie Bohm er nået tilbage til sit hus i villakvarteret, færdig med et arbejdsmøde og klar til det næste med glædeshormoner i blodet og glød i kinderne.