Hans stod frem som homoseksuel, selvom det kostede karrieren
Men hvorfor ikke bare nedtone sin seksualitet på sit arbejde? Det var det råd, Hans Krab Koed fik af biskoppen, første gang han søgte om at blive præst. Biskoppen blev nærmest vred, da Hans forklarede, at han ikke ønskede at leve i skabet. © Foto: Nikolai Tange Kristensen
Det har været benhårdt, fortæller 73-årige Hans Krab Koed om arbejdslivet som åben homoseksuel. Alligevel ville han ikke gøre noget anderledes i dag.
Flagstangen står bar, da Hans Krab Koed kommer bærende med et specialsyet regnbueflag foran indgangen til UC Syd i Esbjerg.
Pedellen, som skulle hjælpe med at hejse flaget op, er pludselig forsvundet, men Hans Krab Koed får hjælp af en ven.
Efter lang tids forberedelse afholdte UC Syd i Esbjerg den 17. maj 2016 en mangfoldighedskonference i anledningen af den Internationale Dag mod Homofobi og Transfobi. Hans Krab Koed havde som lektor på UC Syd både stået bag initiativet og planlægningen, men konferencen bliver desværre ikke den succes, han havde håbet på.
”Der var ikke opbakning fra kollegaerne, og det kostede måske omkring 100.000 af lave konferencen. Vi havde inviteret alle de andre UC-uddannelsesinstitutioner, men næsten ingen mødte op. De sagde alle sammen, at de havde for travlt”.
Alligevel bliver Hans Krab Koed rørt, når han taler om dagen. Det var en milepæl – ikke mindst for ham personligt.
”Jeg tror, at det var første gang en uddannelsesinstitution flagede med LGBT+ flaget”, siger Hans Krab Koed.
”At min arbejdsplads bakkede op om min idé og brugte tiden og pengene på at lave et flot arrangement om seksuel mangfoldighed i uddannelse og job. Det var stort. Os der var med, gik enormt styrkede derfra”, fortæller Hans Krab Koed.
Ikke plads til sådan en som dig
I 1981 færdiggjorde Hans Krab Koed sin teologiske kandidateksamen med planen om at blive præst. Men det viste sig meget hurtigt svært, eftersom han nægtede at skjule sin seksualitet.
”Jeg var naiv og håbede, at mine kvalifikationer, mit netværk og min baggrund ville være vigtigere end min seksualitet, men man turde ikke binde an med en homoseksuel præst”.
Pinkwashing er bedre end had, hvis du spørger mig. Nogen af mine gode venner synes, at det er for meget. Men hvordan kan det blive for meget?Hans Krab Koed
I stedet begyndte Hans Krab Koed at undervise i kristendom. Først på lærerseminariet i Ribe og senere på læreruddannelsen i Haderslev.
”Da jeg endelig blev ansat i Ribe, var der derfor kun tre udvalgte af mine kollegaer som vidste, at jeg var homoseksuel. Jeg turde ikke fortælle det til flere”, siger Hans.
Selvom Hans startede med at gå stille med dørene med sin seksualitet i sit nye job, gik der ikke længe, før han begyndte at fortælle mere om sin mand, arkitekten Klavs Asbjørn Hansen. . De indgik registreret partnerskab med hinanden i 1990, som nogle af de første homoseksuelle i Danmark.
”Da Klavs og jeg flyttede ind på en gård i en lille by uden for Ribe, inviterede vi alle naboerne til fest. Det var en stor succes. Naboerne afslørede senere, at de i forvejen havde talt om os og havde aftalt, at de ville give os en god velkomst. Men vi måtte ikke være med i kortklubben”, forklarer Hans Krab Koed.
Det gjorde dog ikke noget. Ingen af dem spillede alligevel kort.
En pligt til at dele
Siden tiden i Ribe har Hans Krab Koed åbent fortalt om sin seksualitet i forbindelse med sit arbejdsliv.
”Det hjalp især, da jeg kom til Haderslev i 2015. Men der var vi også kommet længere hen i tiden, og homoseksualitet var måske mindre tabuiseret. Jeg oplevede i hvert fald flere studerende, som kom hen til mig og sagde, at det var dejligt at have en lærer, som var åbent bøsse. Det havde de aldrig prøvet før”.
Men hvorfor ikke bare nedtone sin seksualitet på sit arbejde? Det var det råd, han fik af biskoppen, første gang han søgte om at blive præst. Biskoppen blev nærmest vred, da Hans forklarede, at han ikke ønskede at leve i skabet.
”På universitetet blev jeg undervist i Søren Kierkegaards filosofi om, at man ikke kan lave om på sig selv, og at man skal stå ved, hvem man er. Det inspirerede mig. Hvis man skal være et ordentlig kristent menneske, så må man tage sig sammen og tage de kampe”, siger Hans Krab Koed.
Han erkender, at han har været privilegeret både økonomisk og socialt.
”Det har altid været ressourcestærke miljøer, jeg har bevæget mig i. Der er mange andre, som har haft det meget hårdere end mig. Derfor har jeg pligt til at stå frem”.
En kvindelig støtte
Når den 73-årige lektor i teologi nu ser tilbage på sin karriere, mener han, at den er gået godt. Men det har kostet.
”Min seksualitet har spændt ben for min karriere flere gange. Det er jeg sikker på. Det er svært at bevise, men jeg har for eksempel ikke været del af mandefællesskaberne, og det har jeg kunnet mærke”.
Faktisk fremhæver han specifikt flere kvinder, når han taler om sin karrieres store succeser og sejre.
”Jeg kan nævne flere kvinder, som har haft en stor betydning for mit arbejdsliv. De har givet mig chancer og troet på mine evner. Det er jeg meget taknemlig for. Blandt andre tidligere rektor på UC Syd Birte Friis Mortensen og provst Selma Ravn har betydet enormt meget for mig”.
Hans Krab Koed
- Født 1950 i Kolding
- Tog i 1981 den teologiske kandidateksamen samt en cand.mag. fra Aarhus Universitet.
- Søgte flere gange om at blive præst, men blev afvist på grund af sin homoseksualitet.
- Blev i 1989 ansat ved lærerseminariet i Ribe, hvor han underviste i kristendom. Blev senere lektor ved læreruddannelsen i Haderslev.
- I 2022 gik en 41 år gammel drøm i opfyldelse, da han blev ordineret til præst.
- Arbejder i dag som ulønnet hjælpepræst i den danske kirke i Malaga og i Berlin, hvor han til dagligt bor med sin mand, Klavs Asbjørn Hansen. Arbejder stadig som onlineunderviser på UC Syd.
Alle har brug for et trygt arbejdsmiljø
I de seneste år er anerkendelsen af LGBT+ rettigheder for alvor kommet til Danmark.
Hvor der for fem år siden blev afholdt tre Pride-parader på landsplan, kan du i år deltage i intet mindre end 17 prideevents rundtom i landet i blandt andre Horsens, Odder og Holbæk.
Forståelsen for queer-miljøerne er også vokset på de danske arbejdspladser, mener Hans Krab Koed.
”Først talte man slet ikke om, at man havde en mand. Senere blev det acceptabelt at sige, at man havde en ven eller kæreste, og nu er det helt naturligt at kalde det ”min mand” og ægtefælle. Også her i Spanien, hvor vi bor. Det er meget afslappet og naturligt”.
I løbet af sit arbejdsliv har Hans Krab Koed brugt meget energi på ikke at støde nogen. Han har tydeligt kunne mærke, når stemningen blev mærkelig, når han bragte sit privatliv op. Derfor har han for eksempel tænkt over, ikke at vise offentligt kærtegn.
”De få gange hvor Klavs har været med til ting på min arbejdsplads, der har det været naturligt, at vi ikke har skulle danse sammen. Så har vi danset med kvinderne. Det tror jeg ikke ville være et problem i dag”.
Alligevel er det vigtigt, at vi fortsat arbejder med inklusion og mangfoldighed i arbejdslivet. For selvom vi er kommet langt, så kan vi tabe det hele igen, pointerer han.
”Arbejdspladserne skal støtte op om LGBT+ ansatte. Både internt i organisationen, men også offentligt. Derfor er det også vigtigt, at man gør en indsats og for eksempel deltager ved Pride eller faciliterer arrangementer for mangfoldighed. Synlighed er vigtigt”.
I denne uge vejer regnbueflaget over samtlige kontorbygninger i København i anledning af Copenhagen Pride. Synes du, at der er tale om såkaldt pinkwashing? (hvor virksomheder bruger LGBT+ sagen til egen fordel uden reelt at støtte den, red.)
”Pinkwashing er bedre end had, hvis du spørger mig. Nogen af mine gode venner synes, at det er for meget. Men hvordan kan det blive for meget? De behøver jo ikke være med. Hvad er det, de mister, når vi fester?”
Efter Hans Krab Koeds mangfoldighedskonference i Esbjerg i 2016 har UC Syd vist mistet regnbueflaget.
