Er der noget, der skurrer i jobbet? Måske er du fastbrændt

Føles dit job som en snærende lænke. Er der noget, der nager - selvom du måske har det, man vil kalde “et godt job” - med de privilegier, der nu følger?

Så er du måske fastbrændt. Et begreb, der i stigende grad bruges af karriereforskere til at beskrive den tilstand, man kan komme i, når man sidder med opgaver eller i et miljø, der passer dårligt til en. Så dårligt, at ens tro på, hvad man selv kan, er forsvundet.

“Fastbrændhed handler om ikke at være på plads i sit arbejdsliv. Der er noget, der skurrer, og man kan ikke se vejen ud. Man sidder fast”, siger Rie Thomsen, der er landets første professor i karrierevejledning ved Aarhus Universitet.

Rie Thomsen har sammen med Iben Trebak, der er cand.scient.soc. med en master i karriereudvikling, undersøgt tilstanden. De har analyseret kvalitative interviews med fem life science-akademikere midt i karrieren.

Undersøgelsen viser, at fastbrændthed både er en emotion - en langvarig, kompleks oplevelse af faglig uforløsthed og stagnation i et job. Samtidig er det en situation, hvor man er under indflydelse af ydre vilkår på arbejdsmarkedet, man ikke kan styre.

Alle kan brænde fast

Selvom det er mennesker midt i karrieren, der er repræsenteret i studiet, er det formentlig ikke kun midaldrende på arbejdsmarkedet, der bliver fastbrændt, siger Rie Thomsen.

“Vi kan ikke sige noget om, hvor mange eller hvem. Vores undersøgelse understøtter primært begrebsudvikling - altså at vi nu har et mere nuanceret sprog til at tale om det”.

Hos DM er fastbrændthed en relativt velkendt tilstand hos medlemmerne, siger karrierekonsulent Cecilie Cohrt.

“Jeg har lige talt med et medlem, som nok er der, hvor hun er fastbrændt. Da hun startede i jobbet, syntes hun, det var vildt spændende. Nu er det blevet rutinepræget, og hun kan slet ikke se, hvor den næste spændende opgave skal komme fra”.

Hun peger på, at fastbrændthed ses hos medlemmer i alle aldre.

“Folk når et punkt, hvor de viser tegn på mistrivsel. De sidder måske i et job, der bare ikke er spændende mere. De kan ikke finde udviklingspotentialet, motivationen og gejsten er væk, men de ved ikke, hvordan de skal gøre sig fri”.

Arbejdsliv uden mening

I deres studie peger Iben Trebak og Rie Thomsen på, at fastbrændthed er tæt forbundet med følelsen af meningsløshed. Det kan være, at man skal tage sig af opgaver og problemer, der dukker op år efter år - uden at blive løst.

Mads Lindholm, der er erhvervspsykolog undersøgte for nogle år tilbage ‘mening i arbejdet’ sammen med ‘Videnscenter for God Arbejdslyst.’ Fire dimensioner påvirker følelsen af mening, siger han.

“Der er indre mening - oplevelsen af at blive motiveret af fagligt interessante opgaver og af selv at udvikle sig og lykkes. Så er der følelsen af, at det, jeg gør, betyder noget for andre - eksempelvis mine kolleger”.

De sidste to dimensioner handler om, at man bidrager til noget, der er større end en selv. Det kan være at skabe en grønnere verden, og endelig at man oplever organisatorisk mening - altså om man forstår rationalet i de beslutninger, der træffes på arbejdspladsen.

Baseret på sin mangeårige kliniske erfaring udpeger Mads Lindholm de to dimensioner, der har særlig betydning for trivslen.

“Dårlig organisatorisk mening fylder en del, og på det personlige plan handler det ofte om følelsen af at være tilstrækkelig. Bliver den udfordret, kommer meningstabet. Måske aner man ikke, hvornår man er i mål med arbejdet, og føler sig ikke anerkendt og set af chefen”.

En karriere er en krusedulle

En årsag til fastbrændthed kan måske findes i en for snæver og ensporet opfattelse af en karriere som en stige, vi klatrer op af. En karriere er snarere en snoet vej, en sti med afstikkere eller en krusedulle, siger Rie Thomsen. Forståelse og accept af det vil give os nye muligheder for at skue langt ud over rangstigen.

“En karriere er en rejse du tager gennem livet. Den består af mange ting: uddannelse, fritidsjob, arbejde, interesser. En karriere er i højere grad noget, der folder sig ud, end noget, du handler dig til”, fastslår hun.

Karriere er altså ikke kun for dem, der vil tjene mere, have mere magt eller går efter særlig prestigefyldte job. Er du Wolt-bud, hundelufter, rengøringsdame - eller måske det hele - så har du også en karriere.

“Vi skal have demokratiseret begrebet. Karriere er noget, der er vedkommende for alle uanset arbejdsliv”, siger Rie Thomsen.

Mads Lindholm kalder ordet karriere, der kommer af det latinske ‘carraria’- væddeløbsbane, for “forfærdeligt”.

“Det hænger så meget sammen med vores forståelse af succes målt i ydre ting: Hvad tjener jeg? Hvad for en bil kører jeg i? Hvor meget magt har jeg? Vi bør fokusere langt mere på livstilfredshed. Gå efter egne værdier ikke ydre standard”, opfordrer han.

Tag et serviceeftersyn

Selvom fastbrændthed til en vis grad er tabuiseret og kan være svært og sårbart at tale om, har Rie Thomsen et håb om, at nu hvor vi har et ord for tilstanden, så vil flere også reagere på den.

“Man kan tage et serviceeftersyn i samråd med en karriererådgiver i sin fagforening eller vejlederne i e-vejledning, som er for alle. Så man kan trevle det op og måske forandre noget. Det kan være små ting i det job, man er i, eller at søge efteruddannelse eller et helt nyt job. Vi skal give plads til, at mange forskellige intuitioner, følelser eller kald kan føre én derhen, hvor man skal være”.