Det nye jobmarked er grønt: Farvel til analytikerne og pedellerne

Coronapandemien har accelereret udviklingen for en række megatrends på det akademiske arbejdsmarked.

Det kan aflæses i virksomhedernes jobopslag, hvor hvert femte nu nævner grøn omstilling, og hvert andet nævner digitalisering som en af arbejdsopgaverne.

Samtidig bliver stadigt flere akademikere ansat i private virksomheder, særligt i sektorer som handel, kultur og medicinalindustri. Og efterspørgslen er stigende efter disse kompetencer:

1. Tværfaglighed og samarbejdsevne

2. Fleksibilitet

3. Ligestilling og diversitet

Det er konklusionen i en analyse, som konsulenthuset Damvad har gennemført for DM. Udviklingen er ikke ny, men har fået et ordentligt spark bagi, siger Kristina Risom Jespersen, der er lektor i økonomi på Aarhus Universitet.

"Under pandemien har vi alle været novicer i et kollektivt læringsrum. I det rum står det endnu mere tydeligt, hvad der i den grad er brug for på arbejdsmarkedet – for eksempel klar kommunikation, relationsskabelse og evnen til at etablere et godt samarbejde med mennesker gennem digitale platforme", forklarer hun.

Mange organisationer og virksomheder går fra at være arbejdspladser til at blive arbejdsplatforme, og den udvikling bliver næppe rullet tilbage igen. Det kan derfor være fornuftigt at se på, hvilke nye roller der skal udfyldes, når man som DM’er skal vælge efteruddannelse, påpeger Aarhus-lektoren.

"Når den digitale kommunikation bliver den primære, får det en kæmpe betydning, at vi kan begå os, så vi både bevarer et nærvær med vores kolleger og forbliver menneskelige i det digitale rum".

Fremtidens typografer sidder ved computeren

Mens nye roller pibler frem, er tiden kommet til at vinke farvel til andre typer af medarbejdere. Det akademiske arbejdsmarked har ikke længere brug for analytikerne og pedellerne, der drifter. Det mener Anne Skare, der er fremtidsforsker, forfatter og partner i virksomheden Universal Futurists.

"De akademikere, der sidder helt stille og bare skriver på deres computer, er vor tids typografer – et uddøende fag. I den omstilling af samfundet, som skal ske i løbet af de næste 10 år, stiger efterspørgslen til gengæld efter akademikere, der kan udfylde rollerne som sælger, træner, oversætter eller kurator", siger Anne Skare.

Det kan lyde luftigt, men handler i stor stil om klassiske DM-kompetencer, siger hun.

"Digital kommunikation er i dag knald eller fald for big business og noget, enhver ledelse har brug for rådgivning i. En influencer er ikke længere bare en ung pige på Instagram".

Sælgeren af budskaber, idéer og produkter skal enten selv kunne brænde igennem på en skærm eller kunne undervise andre i det, uddyber Anne Skare.

"Oversætterne bliver lige så nødvendige, fordi diversitet er så hamrende besværligt. Folk forstår ikke hinanden, når de skal kommunikere på tværs af fag og brancher, for kompleksiteten vokser hele tiden".

De kuratorer, hun efterspørger, skal finde indhold og vælge dét ud til de digitale universer, som folk har allermest brug for.

Virksomhedsforståelse og økonomi en mangelvare

Lektor Kristina Risom Jespersen, der bl.a. har forsket i effekten af efteruddannelser, mener, at de akademiske megatrends er gode som pejlemærker. Men det er også vigtigt at forstå kravene i de forskellige jobopslag korrekt, både når det gælder den grønne omstilling, og når det gælder digitaliseringen.

"Det er de færreste akademikere, der har brug for at lære at programmere, selv om de skal arbejde med cybersikkerhed. Det er også de færreste, der er nødt til at vide, hvordan man konstruerer en vindmølle, hvis de har til opgave at forhindre hacking af et lands strømproduktion", siger Kristina Risom Jespersen. 

Akademikerne skal medvirke til at forandre, lede og innovere, og derfor skal de gå efter en dybere viden af akademisk kvalitet, når de vælger kompetenceudvikling, mener hun.

"Helt konkret vil mange have virkelig god gavn af at investere i at få en indsigt i erhvervsøkonomisk ledelse. Virksomhedsforståelse og virksomhedsøkonomi er en udbredt mangelvare hos mange kandidater, der forlader universitetet", fastslår lektoren fra Aarhus Universitet.

En grad af bullshit

For 30 år siden fik alle raske drenge og piger i Norge at vide, at de skulle gå efter en uddannelse til olieingeniør, hvis de skulle have en gylden fremtid på arbejdsmarkedet.

For 20 år siden forudså fremtidsforskere og politikere i Danmark, at vi i den globaliserede tidsalder skulle af med al produktion i Danmark og derfor kun fik brug for vidensarbejdere med lange universitetsuddannelser.

Ingen af delene har vist sig at holde stik, og derfor skal forudsigelser om det akademiske jobmarked tages med et stort gran salt. Det advarselsflag hejser forsker i kompetenceudvikling ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet Mads Peter Klindt.

"Jeg vil være meget påpasselig med at definere, hvilke konkrete kompetencer, der er fremtiden. Når hvert femte jobopslag nævner bæredygtighed, så er der også en grad af bullshit i det. Alle virksomheder, der passer på deres brand, forholder sig til FN’s verdensmål", udtaler Mads Peter Klindt.

En viden om fx den grønne omstilling og en bevidsthed hos befolkningen er selvfølgelig vigtig.

"Men den indsats, der for alvor vil batte noget, er udvikling og implementering af nye grønne teknologier lige fra bedre isolering af vores huse til udvikling af e-fules til biler, fly og skibe. Mit råd til de samfundsvidenskabelige og humanistiske kandidater er at gå efter at opnå en vis teknologiforståelse og viden om processerne i den grønne omstilling", siger Aalborg-forskeren.