Spring menu over
Dansk Magisterforening

De digitale detektiver

Rebecca Adler

Rebecca Adler-Nissen er professor og leder af Københavns Universitet del af det tværvidenskabelige projekt “How Democracies Cope with covid-19”. Projektet har fokus på, hvordan covid-19 er blevet omtalt på de sociale medier. © Foto: Sara Galbiati.

Del artikel:

De er forskere, men deres arbejde minder mere om en kriminalbetjents. De opklarer digitale forbrydelser og skaber sig fjender i lyssky afkroge af cyberspace. Vi er alle sammen afhængige af dem i kampen mod disinformation.

Marc Owen Jones er lidt af en enmandshær i Mellemøstens informationskrig. Regionens diktatoriske regimer spenderer store summer på at udbygge deres hære af bots, trolde og sockpuppets, og der er få, som giver dem lige så meget modstand som den arabisktalende britiske adjunkt.

Var det ikke for Marc Owen Jones, havde vi måske endnu ikke opdaget, at saudiarabiske cyberkrigere eksempelvis har kidnappet et stort antal Twitter-profiler fra sagesløse borgere over hele verden og står bag en række fiktive personligheder, der imiterer vestlige journalister og analytikere.

“Jeg er mistænksom af natur. Det er helt afgørende i en tid, hvor især de sociale medier er utrolig nemme at manipulere med”, fortæller forskeren, der er adjunkt ved Hamad Bin Khalifa-universitetet i Qatar.

Marc Owen Jones’ akademiske mission består egentlig i at analysere, hvordan disinformation og onlinepropaganda udvikler sig. Men som mange andre af hans forskerkolleger må han bruge utallige timer på at patruljere internettet og selv opspore fake news og forfalskninger. For ingen andre gør det. Nationalstater har begrænset myndighed i cyberspace, og de store teknologivirksomheder har begrænset interesse i at opretholde lov og orden.

“Meget af det, jeg opdager, er i strid med de sociale mediers egne retningslinjer og nogle gange også ulovligt ifølge internationale love. Men der bliver gjort meget lidt for at bremse det, især i en region som Mellemøsten. Her er det lidt som det vilde vesten”, siger Marc Owen Jones.

Jeg er mistænksom af natur. Det er helt afgørende i en tid, hvor især de sociale medier er utrolig nemme at manipulere med

Marc Owens, adjunkt

Først når misbruget bliver afsløret og skaber dårlig omtale i medierne, griber platformene ind. Forskeres arbejde fører jævnligt til, at de sociale medier fjerner tusinder af falske profiler eller ændrer deres praksis.

Marc Owen Jones’ arbejde har blandt andet ført til, at Twitter har ændret sin praksis for verifikation af kendte personligheders kontoer. Adjunkten afslørede, hvordan Saudi-Arabien var lykkedes med at hacke verificerede profiler og anvende dem til propaganda. Det gik blandt andet ud over en amerikansk singersongwriter, en norsk skiløber og en fitnessguru, hvis profiler under nye navne udsendte saudisk propaganda, mens de stadig var markeret med et blåt flueben, som er det troværdighedsstempel, Twitter giver til verificerede profiler.

“Jeg opdagede første gang den taktik, da det gik ud over en afdød amerikansk tv-meteorolog, hvis profil et par år efter hans død pludselig begyndte at tweete om politik i Mellemøsten. Det underminerer fuldstændig verificerede profilers troværdighed”, siger Marc Owen Jones.

 

Rekonstruerer gerningsstedet

Også i Danmark er der forskere, som er i gang med et usædvanligt opklaringsarbejde. Københavns Universitet deltager i et stort tværvidenskabeligt forskningsprojekt med titlen “How Democracies Cope with covid-19”, som det seneste år blandt andet har haft fokus på, hvad der er blevet sagt og skrevet om covid-19 på de sociale medier i Danmark.

For at kunne nå frem til nogen form for konklusion må forskerne trawle gennem det enorme informationshav på internettet og udvikle metoder, der kan hjælpe dem.

“Det er en helt anderledes og meget lavpraktisk måde at forske på. Vi bruger måske 80 procent af vores tid på at skaffe det rigtige materiale”, fortæller lederen af projektets afdeling på Københavns Universitet, professor Rebecca Adler-Nissen.

Rebecca Adler
Rebecca Adler-Nissen

“Det kan være rigtig sjovt at skulle forfølge alle disse spor og finde ud af at bygge den rigtige scraper, der kan give os den data, vi leder efter”.

Under pandemien har det været en ekstra udfordring, at de sociale medier under pres fra offentligheden har forsøgt at bremse mis- og disinformation om coronavirussen ved at fjerne en masse indhold. Dermed mister forskerne det “bevismateriale”, de skal bruge til at efterforske, hvad der ligger bag mis- og disinformationen. For platformene er ikke synderligt interesserede i, at misbruget bliver nærstuderet, og giver derfor sjældent forskerne adgang til det.

Rebecca Adler-Nissens hold har siden pandemiens begyndelse selv måttet foretage det, der på fagsprog kaldes “live-scraping”. Det svarer lidt til, hvis man i gamle dage optog tv-udsendelser på et videobånd, så man senere kunne se dem igennem. Forskerne har simpelthen kopieret millioner af indlæg om covid-19 på de sociale medier, lige så snart de blev lagt på, sådan at de efterfølgende kunne rekonstruere den ucensurerede debat på de sociale medier.

Det tunge detektivarbejde kommer nemt til at tage det meste af forskernes tid og energi.

“Man kan ende med at bruge al sin tid på datajagten og være helt udmattet, når man endelig når frem til at kunne begynde at

Babysitning af falske profiler

Mens forskerne kæmper med at filtrere informationshavet, udvikler cyberkrigerne konstant deres metoder. Åbenlyst falske informationer og profiler har ikke længere lang levetid, så cyberkrigerne er blevet bedre til at skjule deres propaganda i de gråzoner, der opstår mellem fakta og holdninger. De udgiver meget mindre fake news og meget mere af det, som forskerne betegner som “astroturfing”. Det er en koordineret kampagne, der skal give indtryk af, at et produkt, et synspunkt eller en aktør har bred opbakning.

“Førhen var det relativt nemt at identificere disinformation. Profilerne var åbenlyst falske, og de delte løgnagtige informationer. I dag er vores job blevet langt vanskeligere. Indholdet er ikke nødvendigvis direkte usandt, og profilerne, der deler det, fremstår mere ægte”, fortæller Shelby Grossman, som forsker ved Stanford Internet Observatory i USA.

For at kunne holde trit med udviklingen følger Shelby Grossman en masse profiler, hun ved er falske. Frem for at rapportere dem til de sociale medier holder hun blot øje med dem, ligesom en kriminalbetjent ville overvåge en forbryder. Med sine egne ord “babysitter” hun de falske profiler.

“En af de ting, vi ser mere og mere af, er, at disinformation bliver udliciteret til firmaer, som også har kommercielle kunder. Så vi ser nu falske profiler, som det ene øjeblik lovpriser Dunking Donuts, og det næste deler de rygter om Jamal Khashoggi”, fortæller Shelby Grossman med henvisning til den saudiske dissident, der blev myrdet og parteret på et konsulat i Istanbul i 2018.

Det digitale detektivs ordbog

Disinformation vs. misinformation: Fejlagtige oplysninger, der åbenlyst har til hensigt at bedrage, kategoriseres som disinformation. Er der ikke tale om et bevidst forsøg på at vildlede modtagerne, kaldes det misinformation.

Bots: Automatiserede falske profiler på sociale medier. Gør det muligt for en botmaster på én gang at udsende tusindvis af enslydende indlæg eller at booste en ægte profil ved at give den et stort antal følgere og delinger.

Trolde: Falske og ægte profiler, der med et aggressivt sprogbrug promoverer et særligt synspunkt eller en særlig udlægning af virkeligheden. Det kan både være gennem indlæg eller gennem kommentarer til andre profilers indlæg.

Sockpuppet: En profil på internettet, som påtager sig en fremmeds identitet og forsøger at bedrage offentligheden. Refererer til en simpel hånddukke fremstillet af en sok.

Astroturfing: En koordineret kampagne med brug af både ægte og falske profiler, der skal give indtryk af, at et produkt, et synspunkt eller en aktør har bred græsrodsopbakning. Astroturf er en producent af kunstgræs, og begrebet spiller på, at der i sådan en kampagne bliver skabt kunstige græsrødder.

Forskerne ved Stanford Internet Observatory er de eneste, som de sociale medier deler noget af deres data med. Twitter og Facebook ønsker ikke selv at efterforske misbruget af deres platforme og dermed risikere at komme i konflikt med magtfulde aktører kloden rundt. De lader derfor Stanford Internet Observatory om at analysere deres data og udpege, hvem der står bag disinformationen og med hvilket motiv.

Men når det er op til forskerne at afsløre magtfulde aktører, bliver de selv nemt et mål for chikane, trusler og disinformation. I en ny saudiskproduceret propagandavideo på Twitter bliver der eksempelvis taget sigte efter både Stanford Internet Observatory og Marc Owen Jones.

I den velproducerede video hævdes det, at Marc Owen Jones arbejder for regeringerne i Qatar og Tyrkiet samt for den militante bevægelse Hizbollah. De skulle angiveligt have hyret ham til at foretage smædekampagner mod Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Egypten. Samtidig påstås det, at Stanford Internet Observatory blot er et skalkeskjul for samme propaganda, og at det i virkeligheden er Marc Owen Jones, der står bag deres arbejde.

“Det er blevet hverdag for mig, at jeg er mål for absurde anklager, modbydelige skældsord eller trusler. Jeg ville ikke kunne fortsætte mit arbejde, hvis jeg lod mig påvirke af det”, fortæller Marc Owen Jones.