Trine er chef på et jobcenter: ”Nogle undgår at sige, hvor de arbejder”

”Jeg var altid fokuseret på arbejdsmarkedet og beskæftigelsessektoren under min uddannelse, og jeg skrev også speciale om det. Jeg vidste, at det var det her, jeg gerne ville arbejde med. Fordi det er så lovgivningsmæssigt reguleret, og fordi der hele tiden sker forandringer, som man skal navigere i, så man skal være omstillingsparat.

I skolesektoren og andre steder giver det en masse støj, når man hvert tiende år har en voldsom reform – i beskæftigelsessektoren er det nærmest hvert år, og så skal man udforske mulighedsrammen. Det synes jeg er magaspændende. Og så er det virkelig vigtigt. Man kan virkelig gøre en forskel i mange borgeres liv.

Siden jeg startede, har beskæftigelsesområdet udviklet sig utrolig meget. Der er kommet meget mere regulering og meget mere statslig styring. Tidligere kunne vi selv definere projekter og målrette indsatsen og så søge forskellige puljer til det. Det kan man slet ikke længere. Nu er der langt mere specifikke fokusmål, indsatskrav og styring, og så må man se, hvad man kan inde for de rammer. Det er ikke umuligt at lave en god beskæftigelsesindsats, men loven giver ikke altid mening, heller ikke for os. Men vi er jo nødt til at få det til at give mening og afsøge mulighederne inde for rammerne alligevel.

Jeg oplever ikke, at folk lige pt. flygter væk fra faget, slet ikke. Jeg føler virkelig stadig, at folk tror på og brænder for beskæftigelsesområdet, og det de laver. Men jeg har kunne mærke debatten om jobcentrene i forbindelse med valget og regeringsdannelsen rigtig meget på mine medarbejdere. De har spurgt, om jeg tror, de reelt stadig har et job også på den længere bane. Og en del medarbejdere fortæller, at de i sociale sammenhænge undgår at sige, at de arbejder på et jobcenter, når de bliver spurgt, hvad de laver. Så siger de bare, de arbejder på kommunen.

De oplever at blive mødt med så mange trælse fordomme og spørgsmål om, hvorvidt jobcentret er lukket. På den måde kan jeg godt blive træt af den politiske retorik og det negative mediefokus, vi ser. Det er ærgerligt den måde, politikerne skoser jobcentrene og medarbejderne. De burde tage lidt mere ansvar for processen – det er dem, der bestemmer rammerne, hvornår vi skal aktivere, hvor lange forløbene skal være, hvad de skal indeholde m.v.

Vi gør en positiv forskel

For mig som leder er det vigtigt, at processen omkring forandringerne på beskæftigelsesområdet er transparente, og at mine medarbejdere ved lige så meget, som jeg selv gør – selvom det virkelig ikke er særlig meget. Jeg tror, beskæftigelsesområdet er under stor forandring, men som jeg læser regeringsgrundlaget vil der fortsat være målgrupper og indsatser, som er en kommunal opgave. Så jeg tror, at vi kommer til at hedde noget andet end jobcenter, men en væsentlig del af vores kerneopgave vil fortsat være en kommunal opgave.

Jeg synes, at ideen om, at målgrupper, som kan klare sig selv, skal klare sig selv, er god. Her kunne man fx godt nøjes med at gøre nogle indsatser virtuelle for de ressourcestærke. Og så synes jeg, at ideen om at frisætte kommunerne er rigtig god. Især fra den stærke styring, der ikke nødvendigvis er meningsgivende og understøttende i forhold til at bringe borgere i beskæftigelse.

Der er behov for at forenkle lovgivningen, så den er let forståelig og giver mening både for borgerne, for virksomhederne og for os. Vi er jo egentlig en af de kommuner, der er blevet sat fri som velfærdskommune, men det er sat fuldstændig på standby. Vi venter på, hvad der kommer til at ske – vi har spurgt beskæftigelsesministeren om svar, men der er ikke truffet beslutning endnu. Det er lidt ærgerligt.

Jeg er stolt over at være jobcentermedarbejder, og jeg synes, vi gør en positiv forskel for rigtig mange mennesker hver dag”.