9 ud af 10 virksomheder lever ikke op til mål om ligestilling i bestyrelsen

Første gang en kollega spurgte, om hun ikke skulle prøve at sidde med i en bestyrelse, sagde Laura Vilsbæk nej.

”Jeg troede, det var noget for gamle mænd”, forklarer hun.

”Men jeg fandt ud, at det at faktisk handler om meget om strategisk arbejde, og det er jeg god til. Jeg blev overtalt, fordi der skal flere kvinder ind i bestyrelser”.

Laura Vilsbæk er cand.mag. i religionsvidenskab og har en rækkes års erfaring som digital projektleder i en række virksomheder. I dag sidder Vilsbæk i otte bestyrelser og fire advisory boards. Og hun lever af at rådgive virksomheder om, hvordan de kan rekruttere efter kompetencer.

Det gør hende til noget særligt i Danmark.

For blot 11 procent af bestyrelserne i landets 2406 største virksomheder lever op til det nationale mål om en fordeling af mænd og kvinder på mellem 40 og 60 procent. Det viser en udregning, som Akademikerbladet har lavet på baggrund af en aktindsigt hos Erhvervsstyrelsen.

I august 2022 bestod 895 af bestyrelserne udelukkende af mænd. 5 bestyrelser havde udelukkende kvinder.

”Loven om måltal og politik virker ikke. Nu har der været nok snak, og der skal mere handling til. Vi har et selvbillede af, at vi gør det godt, men tallene siger noget andet, og det er simpelthen beskæmmende”, konkluderer Laura Vilsbæk.

Hvert femte bestyrelsesmedlem er kvinde

I 2022 var 21,1 procent eller bare lidt over hver femte bestyrelsespost i landets 2.449 største virksomheder besat af en kvinde, viser Erhvervsstyrelsens seneste tal.

”Når kun hvert femte bestyrelsesmedlem er en kvinde, så er der stadig et stort problem”, mener Bjarke Oxlund, som er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder og har monitoreret udviklingen i en årrække.

Siden 2013 har det været et lovkrav for landets største virksomheder at sætte konkrete mål om at sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen. Alligevel er der blot kommet 4,3 procentpoint flere kvinder i landets bestyrelser siden 2016, påpeger Bjarke Oxlund. 

”Der har indtil i år ikke været krav om at opstille dynamiske måltal, som virksomhederne hele tiden skal forbedre, når måltallet var opfyldt. Og der har ikke været brugt sanktioner, så det har været helt uproblematisk for virksomhederne ikke at efterleve kravene i loven. Det betyder, at der er mange virksomheder, som faktisk selv har sagt, at de er bedøvende med udviklingen”, siger Bjarke Oxlund.

Nye krav får næppe afgørende forskel

Den 1. januar 2023 blev loven skærpet for at øge udviklingen for ligestillingen i de danske virksomheders ledelser og bestyrelser.

Virksomhederne skal nu opstille et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på alle virksomhedens ledelsesniveauer.

Desuden skal der sættes nye og højere måltal, når de tidligere mål bliver nået – lige indtil en kønsfordeling på 40-60 procent i bestyrelsen og ledelsen er opnået.

Selvom regeringen har skærpet reglerne, kommer det formentlig ikke til at gøre nogen afgørende forskel, vurderer Bjarke Oxlund.

”Der er tale om få stramninger på en i forvejen utrolig løs lov, som man stadig bare kan bryde uden nævneværdige konsekvenser”, siger han.

Den vurdering deler Laura Vilsbæk.

”Der er reelt ingen forskel på de virksomheder, der har været underlagt måltal, og dem der ikke er det. Vi slæber stadig slæber rundt på et historisk og kulturelt tungt åg, hvor midaldrende mænd over 60 år dominerer i bestyrelseslokalerne”, siger Laura Vilsbæk.

Laura Vilsbæk mener, at politikken på området har spillet fallit. I stedet bør der ske et opgør med måden at rekruttere ledelse på:

”En bestyrelse kan ikke være dynamisk og professionel, hvis den består af fem hvide mænd på 60 år, der har samme uddannelses- og arbejdsmæssige baggrund”, siger hun.

”Vi skal stille langt større krav til bestyrelsesarbejdet, og bestyrelsen skal rekrutteres ud fra kompetencer i åbne opslag stedet for som i dag næsten udelukkende via lukkede netværk. Det vil åbne døren for, at langt flere kvinder kommer ind i bestyrelseslokalerne og at hele området professionaliseres. Det trænger det til”, siger Laura Vilsbæk.