Regering begrunder kandidatreform med ét tal – men det tal fortæller meget lidt, siger forskere

”Det duer ikke, at over 40 procent akademikere har svært ved at gå fra uddannelse til job. Derfor lægger vi op til en reform”.

Sådan indledte uddannelsesminister Jesper Petersen (S) sin tale ved pressemødet mandag, hvor udspillet ’Danmark kan mere III’ - herunder med oplægget til etårige kandidatuddannelser - blev præsenteret.

Ministeren henviste til den såkaldte Studieundersøgelse, hvor 42 procent af de adspurgte dimittender erklærer sig enige i sætningen: ”Overgangen fra min uddannelse til arbejdsmarkedet var svær”.

Det tal ”peger på, at der er udfordringer i uddannelsessystemet, som bør håndteres” konstaterer Uddannelses- og Forskningsministeriet, og regeringens løsning er altså at forkorte en stor del af kandidatuddannelserne fra to til et år.

Men er der sammenhæng mellem det tal, der bliver trukket frem, og den løsning, regeringen foreslår?

Det er svært at se, siger flere forskere. For det, at overgangen til arbejdsmarkedet er svær, kan have mange forskellige årsager.

”Det er et vældig, vældig bredt spørgsmål. Det kan være udtryk for alt muligt forskelligt. Jeg mener ikke, man kan bruge svarene til andet end at dykke længere ned og undersøge, hvad det er, der er svært”, siger Anne Skorkjær Binderkrantz, professor ved Statskundskab på AU og medarbejderrepræsentant i AU’s bestyrelse.

Kun hver tiende savner kompetencer

Men Studieundersøgelsen går faktisk skridtet længere.

Dimittenderne, der synes det er svært, bliver spurgt hvorfor. De mest valgte svarmuligheder er, at: "Det er svært at formidle kompetencer” og ”det er svært at gennemskue hvilket job, man skal søge”.

Den næstmindst valgte svarmulighed (22 procent) er ”mangler kompetencer til at udføre job som ønsket”.

”Det er altså kun små ti procent af den samlede gruppe, der siger, de mangler kompetencer. Ellers er det begrundelser, der ikke direkte har noget med uddannelsens kvalitet at gøre. Så der er virkelig langt fra det tal, og så til de løsninger, man foreslår”, siger Anne Binderkrantz.

I sit udspil har regeringen fastlagt, at 70 procent af de humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser skal kortes ned til et år. For naturvidenskabelige og tekniske uddannelser er det 30 procent, og for sundhedsuddannelserne er det ti procent.

Men også her er det svært at se sammenhængen med Studieundersøgelsens resultater. Den viser, at det primært af HUM-dimittender, der oplever en svær overgang. Lige efter kommer SUND-dimittenderne, som kun skal have forkortet 10 procent af uddannelserne.

”Det er de humanistiske kandidater, som stærkest oplever overgangen som svær, men de sundhedsfaglige kandidater oplever den næsten lige så stærkt. Oplevelsen hos de naturvidenskabelige kandidater er lidt mindre stærk, og hos de samfundsvidenskabelige endnu mindre stærk. Ud fra studieundersøgelsen er der altså ikke grundlag for at slå de humanistiske og de samfundsvidenskabelige uddannelser sammen under én hat, som regeringen gør i forslaget”, konstaterer Palle Rasmussen, professor emeritus i uddannelsesforskning ved AAU.

Professor: Overgang er udfordring for de fleste

Palle Rasmussen peger på, at der altid vil være en overgang, når man træder ind i arbejdslivet.

”For langt de fleste heltidsuddannelser er overgangen til arbejdsmarkedet i et eller andet omfang en udfordring. Der er simpelthen forskel på at være studerende eller elev og at være i arbejde. Om det er et højt eller et lavt niveau, at 42 procent oplever overgangen som svær, må ikke mindst vurderes ved at sammenligne med, hvordan studerende eller elever på andre typer uddannelser oplever det”.

Det kommer notatet om undersøgelsen faktisk ind på. Her bemærkes det ganske kort, at resultaterne er ”på samme niveau som for nyuddannede professionsbachelorer, mens dimittender fra erhvervsakademiuddannelser oplever en lidt lettere overgang til arbejdsmarkedet”.

Bjarke Tarpgaard Hartkopf, områdechef for videregående uddannelser ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), peger også på, at det ikke er entydigt, hvad man kan udlede af Studieundersøgelsen.

”Overgange er vanskelige, det er de også andre steder i uddannelsessystemet. Det er relevant at se på, og man kan godt mene, det er en høj andel, der oplever en svær overgang. Men det er også vigtigt at være opmærksom på, at det kan dække over forskellige forhold”, siger han.

Der findes ifølge Bjarke Tarpgaard Hartkopf også data omkring ledighed og lønindkomst, som man også bør kigge på. I den sammenhæng er det interessant, at en relativt stor andel blandt SUND-dimittender oplever, at overgangen er svær, selv om de ligger højt i forhold til beskæftigelse og indkomst.

”Det er bemærkelsesværdigt, og det peger netop på, at der kan være forskellige ting på spil. Hvis du bliver uddannet til læge, bliver du måske kastet ud i nogle ting, der er svære, men som ikke handler om problemer med at få job”.

Mindre tid til studiearbejde

Anne Skorkjær Binderkrantz var indtil for fire år siden studieleder ved statskundskab på AU og havde tæt samarbejde med arbejdsgivere i uddannelsens aftagerpanel. Her oplevede hun stor tilfredshed med kandidaterne.

”Hovedbudskabet var, at uddannelsen er rigtig god i forhold til det, arbejdsgiverne skal bruge. De lægger meget vægt på metode for eksempel i forhold til at kunne arbejde med store talmængder, og gode analyseegenskaber. Klassiske akademiske kompetencer, mens de mere snævert joborienterede færdigheder er noget, de selv kan lære dem”, fortæller hun.

Samtidig har de studerende en høj grad af erhvervskontakt løbende under studiet.

”Hos os tror jeg, det er 80-85 procent, der kommer i praktik. Alle de studerende, der skriver speciale hos mig, har studiejob. Så i løbet af en kandidatuddannelse tror jeg, at noget nær 100 procent har haft kontakt til det arbejdsmarked, de kommer ud på”.

Af den grund frygter hun konsekvensen, hvis de to års uddannelse skal skæres ned til et.

”Hvis man vil holde fast i, at der skal være praktik – måske bare 3 måneder – bliver der meget lidt plads til kernefaglighed og akademisk indhold. Så bliver studiet reelt mere et erhvervsrettet forløb. Og så får arbejdsgiverne mindre af det, de gerne vil have”.

Hun opfordrer politikere og embedsmænd til at gøre et grundigere stykke forarbejde.

”Jeg tror simpelthen, det bliver en dårligere uddannelse, både for studerende og aftagere. Og jeg kan ikke se, at der ligger en god analyse af det problem, reformen skal løse. Det er fint at kigge kritisk på uddannelser, men så må man lave en ordentlig analyse og være åben for den rigtige løsning”.

Minister fastholder: 42 procent er alvorligt

De 42 procent, der oplever en svær overgang til arbejdsmarkedet, er dog ikke den eneste grund til reformen. Det peger uddannelsesminister Jesper Petersen (S) på i et skriftligt svar til Akademikerbladet, hvor han kommenterer kritikken.

”Studieundersøgelsen giver et billede af, hvor der er udfordringer i dag. Det er der blandt andet med koblingen til arbejdsmarkedet. Men det er ikke den eneste grund til, at regeringen foreslår en reform. Det handler også om at give eksempelvis studerende, der i dag har meget selvstudie, flere timer og mere feedback”, lyder det fra ministeren.

Han desuden mener ikke, at det kan bruges som modargument, at oplevelsen af en svær overgang er lige så stor på andre uddannelsesområder.

”Det er rigtigt, at der også er udfordringer andre steder på de videregående uddannelsesinstitutioner. Eksempelvis på professionshøjskolerne. Det har vi også taget fat i politisk. Senest med en aftale om en ny læreruddannelse, hvor der er mere praktik og mere undervisning. Men hvornår er det blevet et argument, at fordi andre har problemer, så tæller dem, man selv har, ikke? Jeg mener, det er ganske alvorligt, når 42 procent af de nyuddannede akademikere finder overgangen fra studie til arbejde svær. Blandt andet fordi de oplever, at de mangler kompetencer og har svært ved at fortælle en arbejdsgiver, hvad de kan. Vi taler om en uddannelse, der har været fem år, og som hver fjerde af vores unge vil begynde på. Og inden for eksempelvis humaniora er det endnu flere, der oplever overgangen svær”, skriver ministeren.

Han mener, at studerende på etårige kandidatuddannelser vil have tid til studiejob, selv om de skal nå 75 ECTS-point på et enkelt år.

”Jeg er enig i, at et studiejob er vigtigt. I dag er et kandidatstudie et fuldtidsstudie. Det vil det fortsætte med at være, og fortsat med mulighed for at have studiejob. Det, vi lægger op til, er, at den studietid, hvor de studerende ellers ville sidde alene med bøgerne, i højere grad bliver med en underviser, og at mere undervisning bliver i mindre hold eller decideret feedback fra underviser til studerende. Det er en meget speciel kritik fra netop den kant, at der med regeringens forslag kommer for mange timer. Og for meget underviserkontakt, når den ugentlige tid til et studiejob er den samme”.