Udpint velfærd: ”Velfærdsstaten trænger til parterapi”

Den igangværende valgkamp demonstrerer nok engang, hvor stor en mangelvare det er, at der bliver ført meningsfulde samtaler imellem de ansatte på gulvplanet og de politikere og øverste embedsmænd, der sætter rammerne og aftaler finansieringen af den offentlige sektor. 

Sådan siger Susanne Ekman, der er lektor i ledelse, organisation og arbejdsliv på Roskilde Universitet (RUC).

Hun har netop udgivet bogen ”Giftig gæld og udpint velfærd”, som bygger på et femårigt forskningsprojekt, der involverer hundredvis af interviews, feltbesøg samt minutiøs indsamling af anden data. Bogen afdækker en kløft, der er så afgrundsdyb mellem to virkelighedsopfattelser, at det er en trussel mod velfærdsstaten. 

"På den ene side oplever administrative medarbejdere at skulle navigere i en stadig mere kompleks hverdag, hvor de skal slukke den ene ildebrand efter den anden. På den anden fortæller politikere i valgkampen, at der bliver brugt alt for mange penge på kolde hænder, og at finansieringen til fx et øget forsvar og til vinterens varmechecks skal findes gennem en afbureaukratisering", siger Susanne Ekman.

"Brug for en ædruelig afklaring"

RUC-lektorens projekt har blotlagt, hvor hårdt der er brug for en ædruelig afklaring af de faktiske forhold i velfærdssektoren.

”Jeg kan bedst sammenligne de forskellige virkelighedsopfattelser med det, der sker i USA i disse år, hvor demokrater og republikanere hverken ser de samme tv-kanaler eller læser de samme aviser. Man skulle næsten tro, at de ikke bor i samme land”, forklarer Susanne Ekman.

Hun har for nylig i sin egen verden oplevet, hvordan en enorm arbejdsmængde pludselig risikerer at blive hældt ned af brættet. RUC har netop gennemført en omfattende reform med det formål at slanke antallet af kandidatuddannelser fra 170 til 28.

”Alene opgaven med at få økonomi, jura og praksis til at gå op på hvert et lille forårskursus er svimlende stor”, forklarer Susanne Ekman.

Proceduren har involveret samtlige TAP’er (teknisk- og administrativt personale) og VIP’er (forskere og undervisere) på universitetet:

”Fx er vi mange højtuddannede mennesker, der har brugt tid på at finde frem til, hvilke verber man ifølge de lange manualer må bruge i beskrivelsen af kurserne”, siger hun.

Men netop som RUC-reformen er tilendebragt, kommer regeringens udmelding om, at kandidatuddannelserne skal være fireårige som et led i reformudspillet ”Danmark kan mere III: Bedre uddannelser og mere velfærd”.

”Hvis det bliver en realitet kan vi starte forfra igen”, påpeger Susanne Ekman.

Drift skal gøres sexet

Den oplevelse er RUC-medarbejderne langt fra alene om.

”På fx børne- og arbejdsmiljøområderne stiller ny lovgivning konstant nye krav om  dokumentation, styrings- og kontrolmål”, siger hun.

Ethvert forsøg på at løse et komplekst problem udløser ny kompleksitet:

”En såkaldt effektivisering udløser masser af ekstraarbejde, fx når digitalisering spænder ben for driften i hverdagen”, forklarer Susanne Ekman.

Igen vender RUC-lektoren sig mod USA for en passende analogi på det, hun har observeret:

”Lige inden krakket i 2007 lånte chefer i Goldman Sachs med glæde fire millioner dollars ud til boliger, som i praksis var rustne campingvogne. De blev bare aldrig besigtiget. I Danmark bliver der talt om at fjerne overflødigt fedt fra et område, selv om virkeligheden er, at medarbejderne nogle gange kan stå med et valg imellem at bryde loven eller overholde et budget”, siger Susanne Ekman.

Der er brug for at gøre en roligere drift, der beror på faglige skøn og kvalitetssikring, langt mere sexet. Det kræver, at omfanget af skal ny lovgivning og detailstyring begrænses, og at langt færre udviklingsprojekter og reformer skal sættes i søen.

”Det ressourcetræk, som det kræver for at gå fra decentral til central, fra fusion til opsplitning og tilbage igen er alt, alt for opslidende”, forklarer Ekman.

Hvilke informationer kan de to niveauer overhovedet blive enige om, spørger hun.

”Hvis det strategiske niveau tager initiativ til nogle praksisnære samtaler i stedet for at skabe en alternativ virkelighed, så kan vi begynde at adressere de grundlæggende systemiske problemer”, siger Susanne Ekman.