Fra forsker til kropsterapeut: “Jeg stod på en lillebitte isflage og vidste ikke, om den smeltede”

Når Xenia Wolf i dag befinder sig i noget, der minder om mødelokaler, protesterer hendes nervesystem.

“Jeg er totalt på vej ud ad døren. Min krop reagerer meget kraftigt”, siger hun.

Strømlinede lokaler, computerskærme, pseudo-arbejde og beslutninger, hun ikke kan se meningen med, er fortid. I dag er 45-årige Xenia Wolf sig selv i virksomheden Kropsvenlig, hvor hun hjælper folk med at slippe stress, angst og uro.

Vejen dertil har dog langtfra været direkte. Hun har tøvet undervejs og kæmpet med en følelse af at træde ned af rangstigen karrieremæssigt.

Godt nok?

Xenia Wolf er cand.scient i biologi og bioteknologi og har en ph.d. i tidlig fosterudvikling og stamceller.

Da hun var færdig i 2011, blev hun ansat på et pilotprojekt i en research-afdeling under Novo Nordisk. Den blev senere opslugt af selskabet, og efter det blev hendes job mere monotont, fortæller hun

“Jeg gik fra at lave dyreforsøg, gå i laboratoriet og teste på organer til udelukkende at designe dyreforsøgene. Det føltes pludselig meget ensformigt og indskrænket”.

Samtidig blev det stadig sværere for hende at gennemskue, hvornår hun havde gjort sit arbejde godt.

“Du får at vide, at hvis du gør sådan, er det godt. Så når du i mål, men målet er skiftet undervejs, og så er det alligevel ikke godt nok. Det var ikke gennemskueligt, hvad der skulle til”.

Tilpas i livet

Det monotone arbejdsliv og manglende anerkendelse og mening skabte mistrivsel.

“Jeg havde ondt alle vegne, var trist og ked af det”, husker Xenia Wolf, som var begyndt på uddannelsen til kropsterapeut hos Manuvision ved siden af sit fuldtidsjob.

“Jeg var søgende efter noget, der kunne gøre mig tilpas i livet og måske hjælpe mig til at mærke efter. Jeg havde fået at vide af en erhvervspsykolog, at det fandt jeg ikke på mit arbejde”.

Der var ingen vej udenom. Hun måtte væk fra sit job, selvom hun var bange for at kappe navlestrengen til det sikre.

“Jeg anede jo ikke, hvad der kom i stedet. Jeg stod på en lillebitte isflage og vidste ikke, hvor den skulle sejle hen, eller om den bare smeltede”.

Wauw, du må være klog!

Hun forsøgte at komme i gang som selvstændig kropsterapeut, men en dyne af træthed tyngede hende.

“Hver gang jeg prøvede at gøre noget, fik jeg tågehjerne, og jeg var urolig indeni. Jeg kæmpede i otte måneder med at få noget op at stå.”

Hendes ven, der i sin tid ansatte hende på Novo, sagde: ‘Xenia du kan ikke bare gå rundt og give massage, du må bruge dit hoved’.

Han kendte en virksomhed, der lige havde brug for hende, så hun “faldt i igen” og blev ‘Head of People and Organization’.

Skridtet tilbage i fast job handlede ikke om økonomi, men nok mere om selvopfattelse.

“Jeg følte ikke, kropsterapi var så fint. Jeg var vant til, at folk sagde: ‘Wauw du må virkelig være klog og god, når du har en ph.d.’. Modsat zoomede de fleste sådan lidt ud, når jeg sagde, jeg var kropsterapeut, fordi de ikke ved, hvad det er”.

Xenia Wolf arbejdede deltid 3-4 dage om ugen for også at kunne opskalere sin virksomhed. Men det flyttede sig ikke, og hun følte efterhånden, at hun ville “dø langsomt”, hvis hun blev i jobbet.

“Jeg havde en fin titel, men jeg føler, ikke jeg lever, når jeg sidder bag en computerskærm. Livet ryger bare forbi mig. Jeg skal interagere med mennesker”, siger hun.

Skal ikke overbevises

Så hun slap det faste helt i 2019. I dag behandler hun klienter tre dage om ugen. Resten af tiden underviser hun på Manuvision-uddannelsen og udvikler sin forretning. Lige nu er hun og en kollega ved at lave et forløb for ledere.

Xenia Wolf har ikke længere problemer med at sige, hun er kropsterapeut.

“I dag er jeg ligeglad med, om folk ved, jeg også er ph.d. Jeg bruger det nogle gange markedsføringsmæssigt, fordi det giver troværdighed: ‘Ok, så kan det ikke være helt langhåret, når hun nu også er forsker’. Men det er ikke mig selv, jeg skal overbevise længere”.