Museer efterlyser politisk handling for at imødegå energikrise

I sidste uge var store dele af den danske museumsverden samlet på et konferencecenter i Vejle for at afholde brancheforeningen Organisationen Danske Museers (ODM) årsmøde.

3-400 akademikere med en dyb viden og temmelig fagnørdet indsigt har diskuteret temaer som ’Døden i haven – nye resultater fra Strøby Egede graven’, ’Battle: Publikum først’ og ’Tak, men nej tak: pesticider og skimmel i samlingerne’.

Samtalen har dog i år også handlet om noget mere håndgribelige emner. Museumsrepræsentanterne er nemlig mødt op med et fælles problem: At deres forretningsmodel bliver udhulet af de stigende energipriser, som rammer museerne særligt hårdt, fordi de lovmæssigt er forpligtiget til at passe på deres samlinger, blandt andet ved at holde et konstant niveau af varme og ventilation.

I de seneste uger har en række museer annonceret spareplaner på grund af de stigende energipriser. Mest opsigtsvækkende på Museum Sydøstdanmark, hvor tre afdelinger lukkes midlertidigt og 11 medarbejdere skal spares væk. Men også en række andre museer landet over har måttet opsige medarbejdere på grund af stigende udgifter til energi. Odense Museum, Skive Museum og Museum Sydøstdanmark har blandt andet annonceret, at de vil blive nødt til at fyre medarbejdere for at dække de stigende udgifter.

Det var et tema, der fyldte temmelig meget, både i det officielle program, og når museerne talte sammen ind i mellem, fortæller Nils M. Jensen, direktør for ODM.

”Det er jo svært at danne sig et overblik, men vi ved fra en rundspørge, vi gennemførte i september, at op mod 50 procent af vores medlemmer kigger ind i en ret svær periode, hvor de er alvorligt udfordret, fordi deres energi er blevet så meget dyrere”, siger Nils M. Jensen.

Han fortæller, at de fleste af de resterende er ok, fordi de har lokale aftaler med fx kommunen eller har en fastprisaftale på energi.

”Men den løber jo også ud på et tidspunkt, og så har de det samme problem. Og vi er jo nødt til at forberede os på, at prisniveauet ikke nødvendigvis falder igen”, siger han og forudser dermed, at der kan være langt flere problemer forude.

Efterlyser politisk respons og hjælpepakke

Blandt andet derfor har organisationen efterlyst en politisk respons og en form for hjælpepakke. Men oven på folketingsvalget og uden en ny regering på plads, er der temmelig tavst.

Hos alle partier, Akademikerbladet har talt med, er svaret, at man ikke kan udtale sig om sagen, så længe regeringsforhandlingerne er i gang, og der heller ikke endnu ikke er sat navn på kulturordførerne. Undtagelsen er SF, hvor man efterlyser en mere grundlæggende revision:

”Det er enormt vigtigt, at alle danskere har adgang til den kunst og kultur, som vores museer formidler. SF har længe talt for en museumslov, hvor vi både fordeler flere penge, men også gør det bedre”, lyder det i et skriftligt svar fra partiet.

Hos Socialdemokratiet – der er et af de partier, der pt. ikke vil udtale sig – er et af de vigtigste punkter på kulturordfører Ida Aukens agenda, at kulturlivet skal engagere sig i den grønne omstilling. Og det er faktisk en god idé, mener direktøren for et af de kriseramte museer, Sydøstdanmarks Museum.

Her efterlyser direktør Keld Møller Hansen, at man opretter billige statsgaranterede lån til at hjælpe museerne med at anskaffe sig og omstille sig til mere miljørigtige og billigere energianlæg(link til artikel). En idé, der vækker begejstring hos SF:

”Vi har tidligere foreslået en løsning for små købmænd, der kan omstille sig til grønnere energi og billigere, klimarigtige løsninger, da det vil hjælpe på sigt. Det lyder interessant, om sådanne ordninger kan give mening andre steder, fx blandt museer”, oplyser partiet.

ODM støtter også ideen, men mener ikke, at det er nok:

”Jeg synes, det er en god idé, og vi har også et lignende forslag. Sydøstdanmarks Museum udviser jo virkelig rettidig omhu ved allerede selv at være gået i gang med den omstilling. Problemet for mange museer er, at de ikke er i nærheden af at have kapital nok til at finansiere til den grønne tomstilling eller låne til det på markedsvilkår, så her har man brug for hjælp”, siger Nils M. Jensen.

”Det er nok også en lidt mere langsigtet løsning, hvor vi har et ret akut problem, hvor vi simpelthen har brug for nødhjælp. Og lige nu er der helt tyst politisk. Der er ingen dialog med kulturministeriet, og det er ret forstemmende. I andre lande som fx Belgien har de lavet nødplaner for museerne, og det er svært at vide, hvornår en ny regering er på plads, og der kan tages stilling til det her spørgsmål. Problemet er ret akut og nok faktisk værre end under corona, fordi der ikke er nogen kompensationsmuligheder”.

Frygt for museumsdød

Netop under coronakrisen var der også stor frygt for museumsdød og tab af værdifulde forsknings- og formidlingskompetencer. Og hvis man ser lidt længere bagud, dukker der ret jævnligt advarselsråb op om, at museerne er i eksistentiel økonomisk krise.

”Der er nok en vis tradition for at råbe vagt i gevær hos museerne, som til dels er en del af kulturen”, siger Hans Dam Kristensen, professor i kulturformidling ved Københavns Universitet med speciale i blandt andet museer og kulturpolitik.

”Det er på en måde lidt en levemåde. Men samtidig afspejler det jo også, at museerne ret tit opererer med forretningsmodeller, hvor der ikke er plads til så store udsving”, siger han.

Hans Dam Kristensen  forklarer, at der er kommet sæsonlukninger nu, og det er også en af de muligheder, museerne har – fx at lukke ned for ubemandede museer.

”Men jeg har svært ved at forestille mig, at man på længere sigt vil lade nogen statsstøttede museer dreje nøglen om – og at lokale kommuner ikke vil støtte dem, selvom den lokale støtte, museer har, også kan variere ret stærkt fra museum til museum og fra kommune til kommune”, siger han

Museerne har i de senere år ifølge Hans Dam Kristensen også vist sig at være gode til at omstille sig og gentænke deres økonomiske modeller.

”Det bliver de måske også nødt til her”, siger han og pointerer, at omkostningen måske mere bliver for de ansatte.

”Det kan godt blive hårdt for nogle forskningsmiljøer og for det prekariat, der også findes i den verden. Det er lidt nemmere at skære på den konto og skære ned for projektansættelserne”, siger han.

Folk er bekymrede

Der er bekymring for fremtiden hos de ansatte på museerne. Det fortæller Anders Dalsager, der er formand for DM’s sektor for kultur og medie-ansatte.

”Det er svært at danne sig et overblik, fordi det også er en ny udvikling. Men jeg hører fra vores tillidsrepræsentanter, at folk er bekymrede. For museernes økonomi, for om der vil være tilstrækkelig bemanding fremover og for om de enkelte museumsansatte får mulighed for at varetage deres arbejde på en ordentlig måde", siger Anders Dalsager, som til daglig er museumsinspektør på Kroppedal Museum.

Han frygter, at der er museer, der slår sig selv flere år tilbage i udvikling, fordi de fjerner forskning og formidling for at betale den seneste el- og varmeregning.

Det kan starte en ond cirkel, hvor museerne pludselig tjener endnu mindre og virker mindre relevante for danskerne, fordi de bruger deres sidste penge til at sikre temperaturen i magasinerne.

"Det vil virkelig være katastrofalt. Museer består selvfølgelig af samlinger, men de består først og fremmest af mennesker, der ved noget om historie, natur og kunst - og om, hvordan man formidler det til publikum. Og museerne går i stykker, hvis de mennesker forsvinder”, siger Anders Dalsager,

Han opfordrer museumslederne til at gøre alt, hvad de kan, for at fastholde medarbejderne.

”Det er jo medarbejderne, der skal bringe museerne ud af de kriser, som coronanedlukningerne og prisstigningerne har medført”.