Sådan støtter du humanitære organisationer i Ukraine
Ukrainske soldater bærer vandforsyninger til militærbasen i Kyiv, 2. marts 2022. © Foto: Daniel Leal/AFP/Ritzau Scanpix
Putins invasion af Ukraine har skabt en humanitær krise og fordømmelse fra blandt andre DM. Se her, hvordan du kan støtte de NGO'er, der hjælper med humanitær bistand.
Ruslands angreb på Ukraine torsdag har fremkaldt stærke reaktioner verden over, og DM har vedtaget en resolution, der fordømmer invasionen.
I samme ombæring anbefaler DM medlemmerne at støtte en af følgende fire organisationer:
- Dansk Røde Kors, der har katastrofeberedskab i landet
- Dansk Flygtningehjælp, der støtter familier på flugt
- Red Barnet, der hjælper børn fanget i krig
- Folkekirkens Nødhjælp, der giver dig mulighed for at oprette en personlig indsamling til indsatsen i Ukraine
Pensionskasse vil ikke længere investere i den russiske stat
Også pensionskassen Akademikerpension har reageret på invasionen af Ukraine ved at blokere for Rusland i porteføljen og sælger nu ud af alle obligationer og statsejede aktier i landet.
Webinar: Sådan ser forskerne på invasionen i Ukraine
Bliv klogere på baggrunden og situationen i Ukraine sammen med nogle af landets mest vidende personer.
Gratis for medlemmer af DM. Tilmeld dig på dm.dk.
Webinar kl. 8 den 4. marts 2022.