Professionshøjskolerne skal udflytte særlig mange studiepladser

Der tegner sig en særlig svær fremtid for de velfærdskritiske uddannelser til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver.

Disse uddannelser har igen i år oplevet et dramatisk fald i kvote 2-ansøgninger på denne gang over 2500 personer og en tilbagegang siden 2019 på 29 procent.

Samtidig står netop disse professionshøjskolers uddannelser overfor en særlig stor udflytning fra storbyerne.

Med tirsdagens endelige politiske aftale om udflytning af uddannelser står det nemlig klart, at professionshøjskolernes med et gennemsnit på 7,6 procents nedskalering af studiepladser ligger væsentligt højere end den samlede udflytning- og nedskaleringsprocent for alle uddannelsesinstitutioner, som lander på 6,4 procent.

Kombinerer man de drastiske fald af ansøgere med en stor udflytning af uddannelser, som nu er en realitet, så er der en række grunde til at være bekymret.

Det mener Tommy Dalegaard Madsen, som er formand for undervisere i DM’s sektor for Professionshøjskoler og lektor på Københavns Professionshøjskoles pædagoguddannelse.

”Vi står i forvejen i en vanskelig situation, hvor alt for mange stillinger ikke kan blive besat med uddannet personale. De dimensioneringer, vi er underlagt på vores uddannelsesområder, afspejler jo beregninger på et forventet arbejdsmarkedsbehov. Det fortæller noget om, at det er ikke for mange studiepladser, der er problemet, men snarere mangel på studerende”, siger Tommy Dalegaard Madsen.    

Han understreger, at det grundlæggende problem for de store velfærdsuddannelser er, at de nu over en lang periode har blødt studerede. Og det helt konkrete problem afhjælper aftalen ikke.

”Det er bekymrende ift. forsyningsforpligtelsen af dimentender til de enkelte professioner, men også ift. mine kollegers arbejdssituation”, siger Tommy Dalegaard Madsen.

Udflytning alene hjælper ikke

Den politiske ambition er, at man med den samlede aftale vil skabe bede muligheder for at tage en uddannelse i hele landet.

Ifølge aftaleteksten ønsker partierne blandt andet ”at skabe flere og bedre muligheder for at tage en professionsrettet videregående uddannelse uden for de største byer og at bidrage til at sikre grundlaget for de eksisterende uddannelser trods en kommende årrække med faldende ungdomsårgange”.

Men Tommy Dalegaard Madsen understreger, at professionshøjskolerne kun får flere unge mennesker til at tage en uddannelse - også ude lokalt - hvis uddannelserne og uddannelsesmiljøerne er attraktive og med god kvalitet.

Det betyder, at der bl.a. både skal være muligheder for praktikforløb og studejobs under uddannelse, men også tilstrækkeligt med studieboliger og generelt godt levemiljø til studerende under uddannelse.

”Desværre er aftalen skruet sådan sammen, at det mest af alt er kommet til at handle om landdistrikter overfor byerne, og det synes jeg er svært at tackle”, siger Tommy Dalegaard Madsen.

Vil aftalen ændre på kedelig udvikling?

Institutionerne har ifølge undervisernes formand forsøgt at gøre sig nogle gode overvejelser over, hvordan de hver især har kunnet spille konstruktivt med i den politiske ambition på en faglig forsvarlig måde.

Men vil aftalen med den særlige store udflytning af professionsuddannelser så kunne ændre på udvikling, hvor uddannelserne bløder studerende?

Tommy Dalegaard Madsen finder det er svært sige, hvad aftalen konkret kommer til at betyde for rekruttering af studerende til de fire store uddannelser til pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver.

Partierne bag aftalen burde dog på forhånd have sørget for en gennemarbejdet finansieringsplan, før iværksættelsen af planen overhovedet landende på bordet i sommeren 2021, mener han. Det skete ikke.

”Det havde åbnet mulighed for, at debatten og selve implementeringsbestræbelserne var kommet til at handle om muligheder i stedet for begrænsninger. Her tænker jeg særligt på de spændende perspektiver, der kunne ligge i ’opgøret med centralisering’ og måske et startskud for en ny ære i dansk uddannelsesplanlægning med mere lokal frihed i tilrettelæggelse og toning af uddannelser”, siger Tommy Dalegaard Madsen og påpeger, at det vil være en ambition med bred opbakning blandt underviserne.

”Underviserne har helt generelt har den indstilling, at det er nødvendigt også at tænke i tilgængelighed og placering, hvis vi skal have flere unge til at tage en videregående uddannelse. Og det er uanset, hvor man så er er ansat”.