Nationalmuseets ansatte havde set det komme: 20 fuldtidsansatte skal fyres

Det var en trist dag på Nationalmuseet i onsdags den 16. marts, da museumsdirektør Rane Willerslev fortalte de knap 730 ansatte, at udsigten til manglende turister nu får museet til at justere økonomien.

Den justering betyder, at 20 fuldtidsstillinger skal nedlægges.   

Blandt museets ansatte er der dyb ærgrelse over udviklingen. Men man havde også set skriften på væggen, fortæller Poul Grinder-Hansen, der er seniorforsker og fællestillidsrepræsentant for akademikere ansat på Nationalmuseet.

”Det er rigtig ærgerligt og meget trist, at vi skal i gang med at fyre igen, for det har vi jo prøvet før – sidst i 2018”, siger Poul Grinder-Hansen.

Han understreger, at der med den seneste tids faldende besøgstal og nu proppen i økonomiske hjælpepakker fra landets politikere, var en fornemmelse af, at fyringer kunne være på vej på museet.

”Vi var derfor klar over, at der var økonomiske problemer, fordi der først og fremmest ikke har været nogen kompensationspakke fra regeringen denne gang. Vi har ligesom ledelsen håbet på, at man kunne finde en anden model, hvor man måske kunne låne penge af regeringen, så vi på den måde kunne komme ud over at afskedige ansatte. Men det har ikke kunnet lade sig gøre at finde andre løsninger”, siger Poul Grinder-Hansen.

På grund af det politisk bestemte omprioriteringsbidrag, som reducerede Nationalmuseets bevilling med to procent hvert år, skulle Nationalmuseet i 2018 sparre 30,6 mio. kr. på de årlige budgetter. Museet valgte i den forbindelse at afskedige 34 medarbejdere, mens otte ansatte tog imod frivillige fratrædelser. Derudover blev Brede Værk i Lyngby lukket og to ledelsesstillinger nedlagt. 

Turisterne kommer først tilbage i 2023

I en pressemeddelelse oplyser Nationalmuseet, at nedlæggelsen af de 20 stillinger sker som følge af, at prognoser viser, at turisterne først vender rigtig tilbage ved entrélugerne fra 2023 og ind i 2024.

”Over halvdelen af vores gæster er normalt turister, og dem forventer vi desværre at se væsentligt færre af i de kommende år. Det er vi nødt til at tage bestik af nu og tilpasse vores økonomi for 2023 til den nye virkelighed. Det betyder desværre, at vi må afskedige medarbejdere.

Vi vil tilbyde muligheden for frivillig fratrædelse, så færre skal afskediges”, udtaler Nationalmuseets direktør Rane Willerslev i pressemeddelelsen.

En fjerdedel af Nationalmuseets økonomi er således afhængig af billetindtægter. Af den samlede økonomi på 400 mio. kr., kommer de 100 mio. kroner nemlig fra entréen.

Både ansatte og ledere er i spil til fyringer

Ledelsen har på forhånd meddelt de ansatte, at både ledere og menige medarbejdere er i spil til fyringer, oplyser Poul Grinder-Hansen.

I håb om at nedbringe antallet af fyringer har museet opfordret medarbejdere til at overveje en frivillig fratræden på gunstige vilkår.

De næste 14 dage er afsat til, at de ansatte kan melde ind, hvis de ønsker en frivillig fratrædelsesordning. Godkender ledelsen nogle af fratrædelserne, vil det i så fald kunne reducere antallet af afskedigelser.

Den 5. maj er skæringsdatoen nedlæggelsen af de 20 årsværk. Her vil fyringer af medarbejderne også senest finde sted.

Tilbage i 2020 kiggede Nationalmuseet ind i et underskud på 60 millioner kroner på i budgettet på grund af manglende indtægter. Også dengang skyldtes det især manglende entré og desuden manglende indtægter i museets butikker og caféer.

Dengang var Poul Grinder-Hansen ”endnu ikke bekymret for fyringer”, udtalte han. Og de kom da heller ikke.

I dag er situationen for museet den samme, men nu kommer fyringerne altså.

”Dengang var jeg endnu ikke bekymret, og jeg havde ligesom ledelsen også tiltro til, at vi fik kompensation, og det fik vi også. Men ingen af os havde forestillet sig, at pandemien og konsekvenserne heraf ville vare så lang tid. Det gælder nok også ledelsen. Det gik fornuftigt nok dengang, men det kan det så ikke blive ved med”, siger Poul Grinder-Hansen.

"Jeg er bekymret for dansk kulturliv"

Poul Grinder-Hansen forklarer, at Nationalmuseet alene på Kronborg Slot - før corona - havde omkring 300.000 betalende gæster om året, hvoraf de 200.000 var turister.

”Når det ikke længere er tilfældet, så er det heller ikke realistisk at tro, vi kan hente de samme penge ind, og så er afskedigelser i sidste ende uundgåeligt”.

I dag er han anderledes urolig for fremtiden, end han var det tilbage i 2020. Det gælder både for Nationalmuseet, men egentlig også for hele det danske kulturliv og ikke mindste museerne.

”Jeg kan sagtens være bekymret for de fortsatte konsekvenser for kulturlivet, når man kigger på, hvad der sker ude i verden – nu senest med krigen i Ukraine - og på kulturområdet politisk i Danmark. Det gælder ikke bare konsekvenser for min egen arbejdsplads, men for hele det danske kulturliv. Så der er da grund til at være bekymret”, siger Poul Grinder-Hansen.