Katastrofal mangel på lærere og pædagoger truer: Der er brug for en samlet rekrutteringsplan

Politikerne på Christiansborg er blevet enige om en udflytningsplan, der opretter 1.800 studiepladser på sygeplejerske-, lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen udenfor de store byer.

Men kampen om fremtidens arbejdskraft er allerede nu så massiv, at der skal ske noget andet drastisk nu, hvis vi skal undgå en katastrofal mangel på lærere, pædagoger og sygeplejersker i løbet af få år.

Meldingen kom fra både de kommunale og regionale arbejdsgivere, fra politikere på Christiansborg og fra direktøren for uddannelsestænketanken DEA i ugen, hvor ansøgertallet via kvote 2 blev offentliggjort.

Men svaret på udfordringen er ikke en national plan, der har et ensidigt fokus på rekruttering til velfærdssektoren, lyder det samstemmende.

“Vi er nødt til at se tingene i sammenhæng, og vi kan ikke blindt forfølge behovet for den ene type uddannelse uden også at skele til behovene for andre uddannelser og i resten af samfundet”, siger Michael Ziegler, der er konservativ borgmester i Høje Taastrup og medlem af bestyrelsen i Kommunernes Landsforening.

Samme melding kommer fra Heino Knudsen, socialdemokratisk regionsrådsformand i Region Sjælland.

“Vi skal for alt i verden undgå en situation, hvor uddannelsesinstitutionerne kannibaliserer på hinanden. Vi skal have en samlet handlingsplan, og den skal blandt andet stå på en grundig analyse af, hvor manglerne vurderes at være størst, og hvorfor de unge i stigende grad fravælger at læse til lærer, pædagog og sygeplejerske”, siger Heino Knudsen.

Tæl til 10

Ifølge en rapport, som analysebureauet Damvad har udarbejdet for interesseorganisationen Danske Professionshøjskoler, vil der allerede i 2030 være 35.000 ubesatte stillinger i velfærdssektoren. Damvad estimerer, at Danmark om otte år mangler 13.700 pædagoger, 13.200 lærere og 8.200 sygeplejersker.

Administrerende direktør Stina Vrang Elias fra Tænketanken DEA støtter ideen om en national rekrutteringsplan, der omfatter både erhvervsakademier, professionsbacheloruddannelser og de lange videregående uddannelser. Men det er langtfra nok at kigge på rekruttering, pointerer hun.

“Vi skal udvikle vores sprog, så vi får fortalt de unge, hvor meningsfuldt det er at lære Sofia at indgå i fællesskabet eller Mads at knække læsekoden”, siger Stina Vrang Elias.

Det er sandsynligvis også nødvendigt at undersøge nærmere, hvordan man kan fastholde pædagoger, lærere og sygeplejersker, så de bliver i deres fag i mange år, forklarer Stina Vrang Elias.

“Med udsigten til kommende ungdomsårgange, der falder med op til 10.000, skal vi også tale om, hvilken type af arbejdskraft vi vil importere”, understreger DEA’s administrerende direktør.

“Og så skal der gøres en målrettet indsats for at få de 20 procent med, der ikke får en uddannelse i dag”, fastslår Stina Vrang Elias.

En fest, du gider deltage i

Regeringen anerkender både den manglende søgning til uddannelserne, og det alt for store frafald. Det siger Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Ida Auken.

“Derfor har vi afsat et milliardbeløb til at investere i at hæve kvaliteten af uddannelserne, og vi tager fat på at styrke både læreruddannelsen og pædagoguddannelsen i den nærmeste fremtid”, siger Ida Auken.

Venstres uddannelses-ordfører, Ulla Tørnæs, opfordrer uddannelses- og forskningsministeriet til at nedsætte en taskforce, der skal kigge specifikt på rekrutteringsudfordringen.

“Den gode nyhed er, at vi ved en del om, hvad der skal til. Det lykkedes os at få vendt udviklingen, da de tekniske og naturvidenskabelige fag på universiteterne ikke kunne tiltrække nok studerende. Jeg kunne ønske mig, at vi ydede en tilsvarende indsats for professionsuddannelserne”, siger Ulla Tørnæs.

Stina Vrang Elias minder om, at udviklingen på STEM-fagene netop blev vendt rundt, da man droppede at tale om mangel og i stedet talte om, at de naturvidenskabeligt og teknisk uddannede fx kunne være med til at løse klimaudforingerne.

”Ingen unge gider gå med til en fest, som ingen andre vil med til. Hvis flere skal se ideen med en lærer-, pædagog- eller sygeplejerskeuddannelse, så skal vi tale om det meningsfulde ved uddannelserne. At man er noget for andre – og så skal vi som samfund bakke op om, hvor vigtigt lige præcis det er, altså at være noget for andre”, siger Stina Vrang Elias.

Fagligheden er udhulet

I Region Sjælland er rekrutteringsudfordringen den samme som i resten af landet. Udfordringen er så kompleks, at hver en sten skal vendes. Det forklarer regionsrådsformand Heino Knudsen.

“Vi bør overveje at se på, om en ændring af karaktersystemet kan være en vej, og hvordan ny teknologi og digitalisering kan afhjælpe manglen på hænder. Samtidig skal vi konstant se på opgaveløsningen på nye måder, der går på tværs af faggrupper”, siger Heino Knudsen.

Også Michael Ziegler mener, at der skal maksimal opmærksomhed på området: “Som samfund er vi dybt afhængige af at få flere igennem med de rette kompetencer. Det er helt afgørende for, at vi kan fastholde og udvikle kvaliteten i den kommunale velfærd”, understreger K-borgmesteren i en mail til DM Professionshøjskoler.

Tommy Dalegaard Madsen hæfter sig ved, at der er bred enighed om at ville rette op på den “udhuling af fagligheden”, som hele uddannelsessektoren har kæmpet med siden 00'erne.

“På professionshøjskolerne kan vi ikke med et snuptag ændre på hverken det dårlige renomme eller den manglende prestige. Dertil har de årelange nedskæringer og den systematiske optimering sat sig for dybe spor”, siger Tommy Dalegaard Madsen.

Man skal i dialog med gymnasierne, om ikke det velfærdsprofessionelle kald kan træde tydeligere frem i deres opgave med det almendannende og på den måde udfordre potentielle studerendes oplevelse af kun at være universitetsforberedende, mener han. Samtidig skal der være flere uddannelsesveje til kommende professionsbachelorstuderende, hvis de på et tidspunkt vil videre, påpeger undervisernes formand: “Vi skal have gjort det tydeligt, at en lærer- eller pædagoguddannelse ikke behøver at være endemålet. Der bør være masser af muligheder for at bygge mere uddannelse ovenpå i løbet af et langt arbejdsliv”.