3 typer af job venter ukrainske flygtninge

Tusindvis af ukrainere flygter i disse dage til Danmark, og derfor skal det være særligt nemt for dem at komme ordentligt ind på arbejdsmarkedet. Det er tanken bag det såkaldte "Partnerskab om ukrainere i job", som regeringen har indgået med arbejdsmarkedets parter, bl.a. Akademikerne.

Arbejdsgiverne er blevet opfordret til at oprette særlige job til ukrainerne og markere jobopslaget med hashtagget #jobsforukraine. Og selv om der i skrivende stund blot er under 200 stillingsopslag i Danmark, der er markeret som sådan, giver de alligevel et klart billede af, hvad der venter på det danske arbejdsmarked.

Akademikerbladet har gennemgået alle jobopslag med hashtagget #jobsforukraine på det danske arbejdsmarked. Ud af ca. 200 stilling er 50 akademiske stillinger. Og kigger man nærmere på de 50 jobopslag, efterspørges særligt tre uddannelsesprofiler:

1. Ingeniører
2. IT- og softwareudviklere
3. Farmaceuter

Der er også jobopslag rettet mod økonomer, projekt-managere og jurister, mens stillinger til humanister næsten udebliver. 

Listen over jobs til ukrainere afspejler efterspørgslen på det generelle jobmarked, siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.

“Det største pres på arbejdsmarkedet findes i brancher, som mangler softwareudvikling og ingeniører. De brancher vil være gode til at få ukrainere ind, da det er virksomheder, som er vant til at navigere i et internationalt jobmarked. De er derfor vant til at lave jobopslag på engelsk", siger Laust Høgedahl.

Mange får job, der ikke er slået op

Hashtagget #jobsforukraine dækker dog ikke alle job, der er relevante for ukrainske ansøgere.

Der er lige nu omkring 5.000 job slået op på engelsk på Jobindex, understreger direktør og ph.d. Kaare Danielsen fra Jobindex, der indekserer stort set alle jobopslag i Danmark. 

"Det lader også til, at rigtig mange job til ukrainere bliver formidlet uden jobopslag. Det gælder både job i landbruget og på hoteller, hvor mange af de ukrainere, der allerede er her, arbejder, og jobcentrene formidler også mange job direkte til arbejdsgiverne", siger Kaare Danielsen.

De virksomheder, der slår stillingerne op med hashtagget #jobsforukraine, har det til fælles, at de i forvejen har internationale aktiviteter og engelsktalende medarbejdere. 

I jobopslagene er det et gennemgående krav, at ansøger taler et nogenlunde engelsk. Nogle få virksomheder nævner, at hvis ansøgeren har ambitioner om at lære dansk, vil virksomheden gerne hjælpe med det.

Selvom sproget kan blive en udfordring for ukrainere, vil det ikke være en hindring for job, pointerer arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl.

”Det bliver en fordel for ukrainere, som kan engelsk. Men listen over jobs viser, at de fleste kræver færdigheder, hvor sproget ikke er udslagsgivende. Som softwareingeniør koder du i et globalt sprog. Det samme gælder farmaceuter og ingeniører. Senere kan der blive behov for viden om østeuropæisk kultur og historie, men nu og her handler det om det akutte jobmarked", siger Laust Høgedahl.

Han forklarer, at det ikke bliver lige let for alle ukrainere at træde direkte ind på arbejdsmarkedet.

”Teknologiløsninger på det danske arbejdsmarked vil minde meget om de opgaver, ukrainerne kender hjemmefra. Men hvis du er jurist, vil der være lovgivning og et nyt sprog, som du skal sættes ind i".

Historisk god modtagelse

Det er ikke første gang, at Danmark tager imod flygtninge. Men det er første gang, at der tages et særhensyn.

Med den hastebehandlede særlov for ukrainske flygtninge, er det gjort nemmere for ukrainere at gå direkte ind på arbejdsmarkedet.

“Det er en frygtelig konflikt. Men ser du på situationen fra et økonomisk perspektiv, er timingen god. Der er gang i hjulene på arbejdsmarkedet og lav ledighed", siger Laust Høgedahl.

Han uddyber at sammenligner vi med Jugoslaviens opløsning fra 1991-99, som også var i nærområdet, er vi i dag bedre stillet.

"Dengang var arbejdsmarkedet ikke rustet til at tage imod flygtninge. Fordi der i 1990’erne var høj ledighed. I dag kan det blive en stor fordel for Danmark med et ekstra arbejdsudbud”, fortæller Laust Høgedahl.

Han fremhæver, at der i det hele taget bliver gjort meget for at få ukrainere ind på arbejdsmarkedet.

“Ukrainske flygtninge har fået en bedre modtagelse grundet særloven. Bedre end for eksempel syrere og afghanere fik i forbindelse med konflikterne i 2015 og 2021. Fremgangsmåden med ukrainere kan være en model for fremtidig håndtering af flygtningebølger", siger Laust Høgedahl.

Det bliver også svært

Det bliver ikke kun en dans på roser at få de ukrainske flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Mange ankommer med krigstraumer, og de danske arbejdsgivere skal tage et ekstra hensyn til den virkelighed, som ukrainerne kommer fra.

”De fleste vil være kvinder og børn, som har efterladt familie og ægtemand. Det betyder, at flere vil stå med det ene ben på det danske arbejdsmarked og det andet på vej hjem. Selvom mange kommer med gode kompetencer, kræver situationen en ekstra indsats fra de danske virksomheder,” understreger Laust Høgedahl.