Uni-studerende har den laveste sociale tilknytning på studiet

Forholdet mellem universitetsstuderende og ikke mindst til deres undervisere halter. 

Sammenlignet med de andre sektorer, så har universitetsstuderende i hvert fald den laveste sociale tilknytning til både medstuderende og undervisere.  

I en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) oplever kun ca. en fjerdedel af de adspurgte universitetsstuderende, at deres underviser ved, hvem de er. For erhvervsakademierne gælder det for næsten 70 procent.

At universitetsstuderende er den gruppe studerende med lavest tilknytning til deres underviser, overrasker ikke Nicoline Vinding Munk. Hun studerer landinspektørvidenskab på andet semester og har siden april været organisatorisk formand i Studentersamfundet på Aalborg Universitet.

”Selvom jeg er på et lille studie, hvor vi ikke er mange flere end i en folkeskoleklasse, kan man godt mærke, at underviseren er der for at undervise og ikke meget mere end det”, siger hun.

Resultaterne overrasker heller ikke Bella Marckmann, der er chefkonsulent på EVA’s undersøgelse:

”Der er jo forskellige traditioner i de forskellige sektorer, og her har universiteterne traditioner for mere selvstudie”, siger hun.  

Alligevel fandt forskerne bag undersøgelsen det spændende at dykke ned i dette, da international forskning viser, at social tilknytning til både undervisere og medstuderende er meget vigtigt for den studerendes trivsel og gennemførsel af uddannelsen.

Det handler nemlig om at skabe faglige fællesskaber, for det er vigtigt at føle sig anerkendt på studiet. I den proces er underviserne helt centrale rollemodeller, fortæller Bella Marckmann:

”De skal hjælpe den studerende ind i de faglige fællesskaber, fordi de kan svare på både de konkrete spørgsmål, men også de lidt mere uhåndgribelige: Hvordan går man til dette fag? Hvilken tone er der i faget? Det er en vigtig spejlingsproces, hvor underviseren lærer den studerende de uskrevne regler”, siger hun og uddyber:

”Uddannelserne gør allerede meget for at formidle kulturen på de forskellige uddannelser, men meget kommer indirekte fra underviseren”.

Skaber negative konsekvenser

Undersøgelsens resultater er et udtryk for, at afstanden mellem underviser og studerende på universiteterne er blevet for stor, mener lektor i pædagogisk antropologi ved DPU Gritt B. Nielsen.

Hun peger på, at den afstand kan have store konsekvenser for den enkelte studerende, fordi trivslen er særligt udsat, hvis man ikke føler tilhørsforhold til sine medstuderende eller underviser.

Men der er ifølge Gritt B. Nielsen også et andet vigtigt niveau i resultaterne fra EVA. Hun håber nemlig, at man som universitet også stiller det mere overordnede spørgsmål: Hvad afspejler resultaterne i forhold til den måde, vi tænker og tilrettelægger universitetsuddannelser på?

”Jeg mener, at resultaterne er et symptom på, hvordan vi i stigende grad har skabt universiteter, hvor studerende ses som eksterne brugere af universiteterne i stedet for integrerede deltagere og medspillere i udviklingen af deres uddannelse og den viden, der formidles og udvikles på universitetet”, siger hun.

For det kan have store konsekvenser for kvaliteten af uddannelserne, hvis samspillet mellem studerende og undervisere mangler.

”At tænke på studerende som nogen, der kommer med vigtige nye ideer og et andet blik på verden, er ikke bare godt for fællesskabet, det er også godt for læringen og for vidensproduktionen. Samspillet kan skabe kritik, nybrud, debatter, ny viden. Alle sammen ting, som man jo gerne vil have på et universitet”, siger hun og uddyber:

”Man er interesseret i, at de studerende indgår i den faglige dialog, men det samspil går tabt, hvis de studerende føler, at de står uden for miljøet og uden kontakt til deres undervisere”.

Gritt B. Nielsen peger på, at det er en udvikling, der har været i gang over flere årtier. Blandt andet fordi antallet af undervisningstimer er blevet skåret ned, og holdene mange steder er blevet større.

”Vores normer for, hvor meget tid der kan bruges på undervisning, vejledning og feedback, er skåret ned, og det gør, at vi ikke kan møde eleverne på samme måde”, fortæller Gritt B. Nielsen, der udover at forske også underviser i pædagogisk antropologi.

Studerende savner en nurser

Nicoline Vinding Munk på Aalborg Universitet savner helt generelt en mere systematisk indsats mellem studerende og universitet, hvilket ikke nødvendigvis behøver at betyde bedre tilknytning til underviseren.

”Jeg synes, at vi mangler en nurser, som kan holde lidt øje med os. Selvom der er vejledere på universitetet, så er de ikke særligt synlige. De er selv studerende og har travlt”, fortæller hun.

Hun kunne godt ønske sig, at man som universitetsstuderende får en nøgleperson, man både kan bruge til faglig sparring med, men også til at vende trivselsspørgsmål med.

”Ideen om en nøgleperson kommer også ud fra, at det jo ikke kun er på uddannelserne, at mennesker er pressede. Der er problemer med trivslen hele vejen rundt”.