Spring menu over
Dansk Magisterforening

Reform er sat på pause: Måske er det til undervisernes fordel

Jan Jaap Rothuizen, lektor på VIA

Heldigvis fornemmer underviserne på professionshøjskolerne, at flere efterhånden har set behovet for at involvere dem langt mere, fortæller Jan Jaap Rothuizen, som er lektor på VIA. © Foto: Privat

Del artikel:

De 125 millioner til et midlertidigt løft af timetallet på pædagoguddannelsen udløber ved årsskiftet. Samtidig er forhandlinger om en ny bekendtgørelse sat på pause. Måske er det til undervisernes fordel.

Allerede i november sidste år pegede en evaluering af pædagoguddannelsen på store problemer med både struktur og indhold.

Siden er forhandlingerne om en ny uddannelsesbekendtgørelse dog ikke rigtigt kommet ud af stedet.

Men selv om uvisheden er problematisk, kan situationen vise sig at være til undervisernes fordel. Det vurderer i hvert fald Jan Jaap Rothuizen, der er lektor på VIA og medstifter af “Selskabet til Pædagoguddannelsens Fremme”.

“Processen hidtil har været ret amatøragtig, når vi fx sammenligner med det reformarbejde, der sker på læreruddannelsen. Vi vil sidde med ved bordet og kvalificere de beslutninger, der træffes, og heldigvis fornemmer vi, at flere efterhånden har set behovet for at involvere underviserne langt mere”, siger Jan Jaap Rothuizen.

Formål, fag og frihed

Både DM’s netværk “Os, der vil noget med pædagoguddannelsen” og “Selskabet til Pædagoguddannelsens Fremme” har markeret sig flittigt i debatten i de senere år.

Senest med en såkaldt “operationel vision for en ny pædagoguddannelse”, som en række politikere er blevet præsenteret for. 

Kort fortalt er visionen, at en ny pædagoguddannelse får:

  • Et rammesættende formål, der bygger på og afspejler et klart værdigrundlag, som fagligt og etisk kompas.
  • En overskuelig, meningsfuld og gennemgående fagrække – teoretisk og praktisk – som inspirerende, reflekterende og udfordrende spiller tæt sammen med pædagogisk praksis.
  • Frihed og forpligtelse til lokalt at tilpasse og indholdsudfylde inden for rammebekendtgørelsen i eksemplarisk demokratisk samspil med studerende, undervisere og aftagere.

Indspillet skal især gøre op med præmissen om, at de studerende primært skal tilfredsstille arbejdsmarkedets behov og underlægge sig stramme kompetencemål. Og underviserne vejrer morgenluft, forklarer Jan Jaap Rothuizen.

“Både uddannelseschefer og politikere har i det sidste år bevæget sig mere i retning af at ville give institutionerne den lokale handlefrihed, som vi efterspørger. De kan jo også se, at der skal noget drastisk til, hvis vi skal mindske flugten fra pædagogfaget. Vi kan bruge ventetiden på sammen at kvalificere de konkrete forslag til en ny uddannelse”, siger Jan Jaap Rothuizen.

Det er meget utilfredsstillende, at vi skal befinde os i et vadested på ubestemt tid

Peter Møller Pedersen, uddannelsesdirektør, Professionshøjskolen UCN

Uddannelse skal holde mange år frem

Ved årsskiftet udløber den ekstraordinære bevilling på 125 millioner, som siden 2019 har givet et løft i timetallet på pædagoguddannelsen. Ikke mindst derfor haster det med at få sat skub i forhandlingerne om en varig reform. Det siger uddannelsesdirektør på Professionshøjskolen UCN Peter Møller Pedersen.

“Det er meget utilfredsstillende, at vi skal befinde os i et vadested på ubestemt tid. Evalueringen har jo peget på nogle ret klare forbedringsmuligheder, så vi tripper for at komme i gang”, siger han.

Arbejdet skal involvere både undervisere, studerende og aftagere.

“Vi har brug for en virkelig grundig proces, hvis vi skal lave en pædagoguddannelse, der kan holde mange år frem”, siger Peter Møller Pedersen.

Det er ret fantastisk, at underviserne i den grad er kommet på banen i debatten om uddannelsens fremtid, mener uddannelsesdirektøren.

“De byder meget konkret ind, og det er inspirerende. Jo flere stemmer vi hører, jo bedre”, siger Peter Møller Pedersen.