Ny SVM-regering præsenterer regeringsgrundlag

Onsdag den 14. december kunne Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger endelig fremlægge et nyt regeringsgrundlag i sin embedsbolig, Marienborg, hvorfra hun har ledet forhandlingerne om at lave en ny regering siden fredag den 4. november.

Den nye SVM-regering – en regering hen over midten – er et nybrud i dansk politik, som Mette Frederiksen var gået til valg på. Det er første gang i over 40 år, at Socialdemokratiet og Venstre sidder i regering sammen.

Selve regeringen dannes torsdag den 15. december, hvor fordelingen af ministerposter og ministerier også vil blive offentliggjort.

Regeringsgrundlaget for SVM-regeringen har fået titlen ’Ansvaret for Danmark’ og er ifølge de tre partier historisk ambitiøst og fyldt med reformer, som vil gøre Danmark ”rigere og grønnere”.

Mette Frederiksen påpegede, at forhandlingsforløbet er noget af det bedste, hun selv har deltaget i.

”Nu er der en regering i Danmark med et flertal bag sig. Vi kommer ikke til at bilde danskerne ind, at noget fra et andet parti er groet i vores egen baghave. Men vores vurdering er, at vi sammen kan træffe nogle beslutninger, der skal til for at fremtidssikre Danmark. Vi er en regering, der kommer til at stile og sigte højt”, sagde Mette Frederiksen.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, påpegede, at han har begået løftebrud ved at indgå i en bred regering med Mette Frederiksen som kommende statsminister, men at det er sket for at ”sikre Venstre størst mulig indflydelse, for at forfølge sporet om en bred regering og for at undgå at give venstrefløjen for meget indflydelse”.

”Trods vores uenigheder har vi besluttet at gå sammen i et ambitiøst arbejdsfællesskab. Det er i en reformregering, som tager fat i udfordringer, der har været forsømt i for mange år. Vi skal have en ambitiøs klimapolitik, vi skal skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet, og vi skal opruste vores forsvar. 250.000 får halveret topskatten via en ny mellem-skat. Det er solide Venstreaftryk, som betyder meget for os”, sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Moderaternes formand og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen påpegede, at hans idé om en bred regering blev lanceret allerede for fire år siden - blandt andet med hans egen bog og 'Befrielsens Øjeblik', at han derfor er lykkelig for, at netop den idé nu realiseres.

”Jeg er stolt over at stå her i dag og med en ny regering for os alle sammen. Det er befrielsens øjeblik igen”, sagde Løkke Rasmussen.

Beskæftigelsen skal øges

Ifølge regeringsgrundlaget vil regeringen i denne valgperiode træffe politiske beslutninger, der øger den strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner i 2030 samt tilvejebringer ny finansiering for 11 mia. kr. i 2030.

Der vil ifølge regeringsgrundlaget blive truffet konkrete politiske beslutninger, ”der i 2030 øger den strukturelle beskæftigelse med ca. 31.500 fuldtidspersoner, hvoraf de 4.000 fuldtidspersoner tilvejebringes gennem et nyt erhvervsstøttesystem. Med initiativerne i regeringsgrundlaget og reformprogrammet øges BNP med 1 procent svarende til 26 mia. kr. i 2030”.

Der indføres en ny ”toptop-skat”. Seniorpension og seniorjob afskaffes, mens der derimod indføres en Arne-pension plus, fremgik det på preseemødet.

Topskattesatsen foreslås at blive nedsat med 7,5 procentpoint for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) op til 750.000 kr. Samtidig forhøjes topskattesatsen med 5 procentpoint for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr. Provenuet fra topskat reduceres med 0,7 mia. kr. med denne omlægning.

Reform af beskæftigelsesområdet

Der vil ifølge regeringsgrundlaget ske en reform af beskæftigelsesområdet. Det vil blandt andet ske ved at reducere udgifterne til området med 3 mia. kr., som Socialdemokratiet også var gået til valg på. I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil:

”Sætte den enkelte ledige i centrum og give frihed til dem, der kan selv, uden at gå på kompromis med jobfokus. Regeringen vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen, så udgifterne hertil reduceres med 3 mia. kr. i 2030”.

Det lød også på pressemødet, at jobcentrene nedlægges.

”Der skal ske en grundlæggende og omfattende frisættelse af den offentlige sektor og et opgør med bureaukrati. Velfærdssamfundet skal frisættes”, understregede Mette Frederiksen.

Afskaffelse af Store bededag

Regeringen foreslår af afskaffe helligdagen Stor bededag fra 2024. Ideen med det er ifølge Mette Frederiksen, at Danmark har behov for at kunne finansiere de øgede forsvarsudgifter og leve op til vores NATO-ansvar, hvor to procent af BNP skal gå til NATO.

”Det er relativt billigt sluppet, at vi kan gøre det ved at afskaffe en helligdag. På den måde kan vi hurtigere leve op til vores internationale sikkerhedsforpligtelser”, sagde Mette Frederiksen.  

Halvdelen af kandidatuddannelserne halveres

Der er med regeringsgrundlaget ifølge De Radikales formand Martin Lidegaard lagt op til den største omlægning af uddannelsessektoren "i mange, mange år". Det var en af grundene til at De Radikale ikke ville indgå i en ny regering. 

Ifølge regeringsgrundlaget ønsker regeringen at etablere nye fleksible uddannelsesveje på universiteterne ved at omlægge op imod halvdelen af kandidatuddannelserne til 1-årige kandidatuddannelser.

Det skal ske med et tydeligt arbejdsmarkedssigte og ved at oprette flere erhvervskandidatuddannelser.

"Omlægningen skal gå hånd i hånd med, at kvaliteten på uddannelserne løftes med mere undervisning, mindre hold og bedre vejledning", står det i grundlaget.

”Der skal samtidig være bedre efteruddannelsesmuligheder for de, der har taget den nye 1-årige kandidatuddannelse, så de har mulighed for at tilegne sig ny viden og nye kompetencer, herunder med en garanti for at kunne vende tilbage til universitetet og dygtiggøre sig efter to års beskæftigelse. Dimensionering og øget brug af merit skal ses i sammenhæng med omlægningen af kandidatuddannelserne”, står det i grundlaget.

”Vi gør det, fordi vi tror på, at de unge kan få en bedre uddannelse ved at flytte pengene fra en femårig uddannelse til en fireårig uddannelse, der giver mere tid og sparring”, sagde Mette Frederiksen.

Samtidig nedskæres SU’en så SU til det sjette studieår fjernes.

Klimaneutrale før tid

Ifølge regeringsgrundlaget skal Danmark være klimaneutrale i 2045. Før var målet 2050. Desuden fastsættes et nyt mål om, at Danmark skal reducere sine CO2-udledninger med 110 procent inden 2050.

”Regeringen vil fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045. Og sætte et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050 i forhold til 1990. Regeringen vil foreslå et ambitiøst reduktionsmål for 2035 samt vurdere, om reduktionsmålet i 2030 skal opjusteres yderligere”.

Regeringen vil fremlægge et forslag til klimaafgift på landbruget, når Ekspertgruppen for en Grøn skattereform har fremlagt deres konklusioner.

”Klimaafgiften skal sikre implementering af udviklingssporet og opfyldelse af det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990".