Lurende beskæftigelsesreformer skaber usikkerhed om fremtiden

Hvordan kommer fremtidens beskæftigelsessektor til at se ud?

Det er i den grad et åbent spørgsmål efter et valg, hvor jobcentrene og kommunernes beskæftigelsesindsats var et varmt emne og i den grad stod for skud.

Både højre og venstre side af folketingssalen kunne blive enige om, at det nuværende system ikke fungerer godt nok, og mens en ny regering endnu ikke er faldet på plads – og muligvis ikke gør det lige foreløbig – er et af de steder, Socialdemokraterne og fx Venstre kan møde hinanden, beskæftigelsesområdet.

Her ønsker begge parter kraftige reformer af det nuværende system, og Venstre har nærmest bebudet en slags nedlæggelse af jobcentrene, mens Socialdemokratiet har luftet voldsomme besparelse udover de 1,1 mia. kr. i besparelser, der allerede er blevet annonceret. Beløb på 3-4 mia. kr. ud af et samlet budget på ca. 10 mia. kr. er blevet nævnt.

Det skaber naturligt nok uro hos både de ansatte på jobcentrene, hos kommunernes administratorer, der fortrinsvis er akademikere og DJØF'ere – og hos de ledige, der har deres gang i jobcentrene.

I Kommunernes Landsforening er man også frustrerede.

”Vi er helt med på store forandringer i beskæftigelsessystemet og på at gentænke indsatsen. Men vi mener, at reformerne er tænkt den forkerte vej, som de bliver luftet i øjeblikket”, siger Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense og formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

”Hvis vi vitterlig skal starte en reformproces med at spare 30-40 procent af vores budget, er det jo ikke en reform, men bare en radikal nedskæring for at finansiere andre valgløfter. Og KL's vurdering er, at vi i givet fald ikke vil kunne føre den aktive beskæftigelsespolitik, vi er forpligtet til – og som der i øvrigt er stor opbakning til”, siger han.

Præsenterer det forkerte billede

Peter Rahbæk Juel erkender, at der  er sket – og sker – fejl. Både i sagsbehandlingen og som følge af for rigide regler. Men han mener også, at folketingspolitikerne nogle gange præsenterer et forkert billede for deres vælgere.

”Der er helt klart en forkert opfattelse af, hvordan systemet fungerer, og hvor svært det er at få de folk, der er ledige i dag, i arbejde. Enkeltsager i medierne skygger over, at vores system faktisk fungerer fantastisk godt og er en helt central del af flexicurity-modellen. De historier fylder alt for meget oppe i hovedet på Christiansborg-politikerne. Vi har brug for en fælles forståelse af, hvordan vilkårene er for at skabe tillid og godt samarbejde. Den fælles forståelse er det ikke i øjeblikket”, siger Peter Rahbæk Juel.

Når mange landspolitikere har set sig sure på jobcentrene, skyldes det ifølge ham ikke mindst de statistikker over ansatte og udgifter og en restgruppe af ledige, der ikke kommer i arbejde på trods af mange års højkonjunktur.

En rapport fra forskningscenteret Vive, der blev udgivet tidligere på året og gennemgik ni års indsats fra jobcentrene konstaterede således, at jobcentrenes udgifter havde været nogenlunde konstante på trods af højkonjunktur i perioden og faldende ledighed, og at udgiften per ledig steg med 3.700 kr. i perioden.  

Anna Amilon, der er seniorforsker hos VIVE og en af hovedforskerne bag rapporten, advarer imidlertid mod at tolke tallene for firkantet.

”Jeg synes lidt, man overser, at opgaven også ændret sig ret meget i den periode. Det er især de lidt ”tungere” ledige, som bliver tilbage i jobcentrene i en periode med højkonjunktur, og ændringer i lovgivningen har den konsekvens at disse borgere i stigende grad skal tilbydes en væsentlig større indsats”, siger Anna Amilon.

Hun påpeger, at der er flere krav til samtaler og indsatser, mens ledige ofte har andre udfordringer, med sygdom, psykiske problemer, sociale udfordringer. De kræver flere ressourcer, uden at man får så mange i arbejde.

”Det, der ikke bliver sagt så tydeligt, er at en meget stor del af, der er tilbage i systemet, står meget langt fra arbejdsmarkedet”, siger hun og understreger:

”Det er meget svært at komme med en generel vurdering af jobcentrenes indsats ­– der findes mange forskellige evalueringer af de forskellige dele af den. Men de udfører den opgave, de er blevet pålagt, og deres resultater er generelt helt på linje med, hvad man kunne forvente ud fra konjunkturer og lovgivning”, siger hun.

Trefjerdedele er ikke-arbejdsparate

Også Mathias Herup Nielsen, der er lektor ved Institut for sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet og er en af forskerne bag et projekt, der undersøger de borgerinddragende beskæftigelsesindsatser, mener, at kritikken er misvisende:

”Omkring trefjerdedele af de fuldtidsledige kontanthjælpsmodtagerne i systemet er ikke-arbejdsparate. Mange af dem kæmper med alle mulige andre problemer. Der har været en bevægelse i en lang årrække, hvor man kan sige, at beskæftigelsespolitikken har koloniseret socialpolitikken, og hvor den hjælp, der gives til udsatte, har fået et stærkere beskæftigelsessigte. Og selvfølgelig er det omkostningstungt at hjælpe udsatte mennesker”, siger Mathias Herup Nielsen.

Også han forventer, at der kommer voldsomme besparelser, men advarer mod konsekvenserne.

”Når jeg ser et udspil som det, Venstre kom med under valgkampen, siger de jo at de vil nedlægge jobcentrene. Men hvis man vil have en aktiv beskæftigelsespolitik – og den er der faktisk meget stor principiel opbakning til fra både politikere og almindelige borgere viser undersøgelser og vores egne samtaler med borgerne i jobcentrene – er man nødt til at have nogen, der udfører den ’på gadeplan’ – altså det, som jobcentrene gør nu. Jeg mangler lidt svar på, hvad politikernes alternativ er”, konstaterer han og udtrykker en uro for milliardbesparelser, som også socialrådgivernes formand for nyligt udtrykte.

”Det nye vil komme til at skulle udføre nogenlunde samme rolle, nok lidt billigere og lidt dårligere, frygter jeg”, siger Mathias Herup Nielsen.

Regler er rigide og en hæmsko

Samtidig er alle enige om, at reglerne er for rigide, og ofte er en hæmsko, både for at hjælpe den enkelte ledige fornuftigt på vej og for at bruge ressourcerne fornuftigt. Afbureaukratiseringsforsøgene har længe været en hellig gral og noget af det, landspolitikere oftest refererer til, når de taler om at reformere beskæftigelsesindsatsen.

Her søgte 51 kommuner om at komme med i forsøgsordningen med at frisætte kommuner for det meste offentlige lovgivning på beskæftigelsesområdet – uden at kunne komme i gang endnu (link til case-artikel).

For borgmester Peter Rahbæk Juel er den store interesse en indikator på, at reglerne vitterlig er for stramme – men også at man savner alternativer til den nuværende model.

”Der er ingen tvivl om, at man kigger på frikommunerne for at finde svar. Der findes 33.000 sider beskæftigelseslovgivning, og jeg ser meget problemet i detaljeringsgraden, der låser os helt fast”, forklarer han.

Det undrer ham, at man nøjes med fire kommuner og ikke udvider ordningen – og venter på resultaterne for at have et bedre datamateriale at reformere på baggrund af.

”Når man ser på de politiske udspil fra valgkampen, er de jo voldsomt ukonkrete. Der står, at man ’vil gøre tingene på en ny måde’, men ikke hvordan”, siger Peter Rahbæk Juel og fastslår:

”Vi vil gerne have færre regler og mere rum for fagligt baserede vurderinger. Og så vil vi gerne have et bredere ejerskab over beskæftigelsespolitikken. At politikerne på Christiansborg også tager ansvar for lovgivningen og ikke melder hus forbi, når problemerne opstår, for så forsvinder tilliden. For os er jobcenterfunktionen ikke hellig, det vigtigste er indsatsen, og at man holder fast i ambitionerne i den aktive beskæftigelsespolitik”.