Kommune sætter frikommuneforsøg på standby

Over halvdelen af landets kommuner meldte sig på banen og kastede deres lod i hatten, da der tidligere på året skulle udvælges tre kommuner til at deltage i det måske mest ombejlede felt inden for S-regeringens stort anlagte forsøgsordning med frisættelse af kommunerne.

Beskæftigelsessektoren – og ikke mindst jobcentrenes funktion – har længe været det måske mest omdiskuterede velfærdsområde, hvor sagsbehandlere, administratorer og ikke mindst borgere har klaget mest over rigide og meningsløse statslige regler, der hindrede fornuftige tiltag og spilder både borgernes og sagsbehandlernes tid. Og hvor medierne har været fyldt med eksempler på meningsløse aktiveringer og bureaukratiske stopklodser for sund fornuft.

Fire kommuner kom igennem nåleøjet – Hillerød, Greve, Aabenraa og Silkeborg. Hos sidstnævnte var der stor begejstring og store planer:

”Silkeborg Kommune vil gerne sætte fingeraftryk på beskæftigelsesindsatsen, og derfor har kommunen i mange år været en frontløber i udviklingen af nye løsninger. Den energi og vilje til at afprøve rammerne, lære og kvalificere vil blive taget med ind i rollen som frikommune”, skrev kommunen på sin hjemmeside, hvor kommunen blandt andet nævnte målrettet indsats i særligt ledighedsramte områder, forskning og læringskultur for de ansatte som noget, den ville prioritere.

Tre måneder senere er status imidlertid, at kommunen ikke er nået så meget videre.

”Sandheden er, at vi jo faktisk ikke ved, om forsøget kommer til at ske”, siger Anita Jensen, der er beskæftigelseschef i kommunen.

Aktiviteter frosset ned

Anita Jensen påpeger, at forslaget ikke er vedtaget i Folketinget endnu, og hun har heller ikke indtryk af, at der er lavet håndslag på det.

”Så vi har frosset vores aktiviteter ned. Vi vil helst ikke sætte alt muligt i gang og involvere både borgere, ansatte og virksomheder i en større dialogproces, hvis det viser sig at være spildte kræfter”, fortæller hun.

Beskæftigelsesindsatsen var et af de temaer, der fyldte en del i valgkampen – og mere eller mindre alle partier i Folketinget støtter opgøret med overflødigt bureaukrati, så det er ikke fordi, at viljen til at reformere sektoren ikke er til stede. Men det efterlader stadig en stor usikkerhed om, hvordan det kommer til at foregå.

”Uden på nogen måde at være sikker på det, regner vi da et eller andet sted med, at forsøget kommer til at ske. Spørgsmålet er nok snarere, hvordan rammerne bliver – og om de fx bliver udvidet. Der er ikke nogen hegnspæle på plads, der definerer rammerne og de statslige krav omkring forsøget – derfor er det ret svært at gå videre”, forklarer Anita Jensen.

Det handler ikke mindst om penge

Den siddende regering har allerede bebudet en besparelsespakke på 1,1 mia. kr. på jobcentrene, og signalerne fra både regeringen og flere borgerlige partier har været, at jobcentrene oveni det bliver beskåret kraftigt for at finansiere andre udgifter i en krisetid.

Det gør selvfølgelig en forskel – også for frihedsforsøget.

”Vi har jo nok en forventning om, at der bliver skåret, spørgsmålet er hvor kraftigt, og hvilke krav og opgaver der følger med. Det er ret afgørende for, hvordan vi udformer vores forsøg. Hvis halvdelen af vores opgaver bliver fjernet, er det selvfølgelig en helt anden situation”, siger kommunens beskæftigelseschef.

Det sagt, så er der ifølge hende stadig begejstring og motivation om at komme i gang med forsøget – og også en forventning om, at kommunen rent faktisk kan levere, når det kommer til at agendaen om at afbureaukratisere:

”Jeg synes i vid udstrækning, vi er sandet til i proceskrav og meningsløs dokumentation, som spænder ben for den indsats, vi gerne vil lave. Intentionen bag de enkelte regler er jo som regel god, men samlet gør de systemet for rigidt”, siger Anita Jensen.

Nogle gange er kommunen lovmæssigt forpligtet til at indkalde en borger til en samtale mandag, selvom den ved, at personen får et svar fra hospitalet, der er afgørende for personens videre forløb, om torsdagen.

”Eller vi kan sidde rundt om et bord og være enige om – både borgeren og diverse fagpersoner – at personen skal have en førtidspension og så alligevel være tvunget til at sende vedkommende ind i et både dyrt og unødvendigt rehabiliteringsforløb, fordi vi er forpligtet til det af de nuværende regler. Vi vil gerne prøve at rydde pladen og så spørge: Hvad kan vi gøre for at få folk videre, hvis alle muligheder er på bordet, og det i højere grad er er et fagligt skøn, der lægger til grund for et forløb end”, siger Anita Jensen.