Opråb fra Mors: ”Det er kulturen, der skal redde den demokratiske samtale”

Museer, biblioteker og andre kulturinstitutioner nyder en enorm tillid i befolkningen. Derfor bør kulturbranchen stemple langt hårdere ind i aktuelle samfundsdebatter, både som kurator og som debattør.

Det synspunkt gik igen mange gange på Kulturmøde Mors, der åbnede torsdag i høj sol og med fyldte stolerækker.

Fagforeningen DM støtter mødet økonomisk, og det handler ikke kun om, at DM vil have ordentlige løn- og ansættelsesvilkår for de akademiske medarbejdere i kulturbranchen. Det slog DM's formand Camilla Gregersen fast allerede under åbningsdebatten:

”Den polarisering, vi ser i det politiske landskab og på de sociale medier, er skræmmende. Vi bevæger os stadig længere væk fra hinanden. Kulturinstitutionerne er efterhånden det eneste sted, vi kan mødes på tværs af skellene. Det er vores museer, vores kulturhuse og vores biblioteker, der skal redde den demokratiske samtale”, sagde Camilla Gregersen.

En dåseåbner for samtaler om køn

Et museum, der tapper ind i en af de mest polariserede debatter pt, er KØN i Aarhus. Frem til 2021 hed det Kvindemuseet. Museer skal ikke være monumenter, mener direktør Julie Rokkjær Birch.

”De skal turde have et ståsted og spejle deres samtid. På KØN bruger vi museumsgenstandene som en dåseåbner for samtaler om køn. Og vi prøver grænser af som aktivister, fx ved at tilbyde seksualundervisning”, forklarer Julie Rokkjær Birch.

I dag er KØN, ifølge direktøren, det museum, der tiltrækker det yngste publikum i landet:

”De kommer for at få viden, og vi kan se, at vi også laver museum for skeptikerne”, mener hun.

Camilla Gregersen foreslog fra kulturmødets hovedscene, at man etablerer en pulje på 60 millioner alene til at skabe tilbud, der kan styrke den demokratiske samtale. Det forslag vandt gehør hos Jane Sandberg, direktør for kommunikationsmuseet ENIGMA, der genåbner til november efter en langvarig renovering.

”Kulturinstitutionerne er efterhånden de eneste safe spaces, der kan samle en stadig mere splittet befolkning. Samtidig drømmer jeg om, at kunsten får en langt stærkere stemme i den brede samfundsdebat. En pulje til formålet kunne give den udøvende kunst førstehjælp til at blive mere end bare et tillæg i en avis”, sagde Jane Sandberg.

På kulturmødet var der en overvægt af gæster med grå stænk i håret og fadøl i plastickruset. Men på teltescenen Ung Kult havde DM Kultur og Medier inviteret fremtidens kulturarbejdere på scenen til at diskutere, hvilke udfordringer de ser i branchen for unge under uddannelse eller i første job.

Paneldeltager Frederikke de Lichtenberg, der læser en kandidat på idrætsvidenskab, var fx temmelig frustreret over, at universitet og erhvervsliv ikke taler bedre sammen. Hun har haft en projektansættelse i DGI og ville gerne forlænge sit kandidatstudie med et år.

”Det var universitetet ikke interesseret i – og samtidig får vi jo dagligt at vide at erhvervserfaring ved siden af studierne er helt afgørende. Jeg kunne ønske mig, at uddannelser og arbejdspladser i fællesskab kunne skabe nogle betingelser, så vi kunne få job og studie til at hænge sammen”, sagde Frederikke de Lichtenberg.

Malthe Bundgaard Kolze, der foruden at være medlem af DM studerendes bestyrelse læser kriminologi på Aalborg Universitet, drømmer om mere kontinuitet for ansatte i kulturbranchen.

”Jeg tænker meget over, hvilke ansættelsesforhold, jeg kan se frem til, hvis jeg får lov at arbejde med det jeg drømmer om: at bruge kulturen i rehabiliteringsarbejdet med tidligere kriminelle”, forklarede Malthe Bundgaard Kolze.

Selv kuratorer er ansat i tidsbegrænsede stillinger i dag, påpegede han.

”Jeg anerkender at det er vigtigt at prøve flere ting af og være fleksibel i starten af sit arbejdsliv. Men jeg vil har også brug for et tilhørsforhold til min arbejdsplads og til kolleger, hvis jeg skal opnå en dybere solidaritet”, forklarede Malthe Bundgaard Kolze.

Er de unge for pivede? Det spørgsmål rettede paneldebattens moderator Vibeke Knöchel Christensen til Ulla Tofte, der er direktør på Søfartsmuseet i Helsingør.

Ulla Tofte genkender ikke billedet af den såkaldte ”snowflake-generation”.

”De unge i dag er lige så forskellige, som min egen generation var”, understregede Ulla Tofte.

Hun havde et råd med til de kommende kulturarbejdere:

”I skal udfordre systemerne, smække nye ideer på bordet og slå nogle skæverter. Men I skal omstyrte det bestående med en forståelse for de grundvilkår, institutionerne står på. Læs museets årsberetning, studer kulturhusets fundats. Forstå hvad det er for en arbejdsplads I er på, ellers kommer I til at skyde med blank!”