Trods usikkerhed: Fortsat høj efterspørgsel efter arbejdskraft

Hen over sommeren har krigen i Ukraine, centralbankernes rentestigninger og den tårnhøje inflation skabt bekymringer for udsigten for dansk økonomi.

I juni faldt omsætningen i detailhandlen for anden måned i træk - med 3,2 procent – og ifølge seniorøkonom i Sydbank, Mathias Dollerup Sproegel, er en periode med et decideret fald i den økonomiske aktivitet muligt.

Det hører med til billedet, at omsætningen trods inflationen fortsat er høj og i kroner og ører væsentlig højere end før corona-krisen.

Ser man på industriproduktionen voksede den i juni med 1,1 procent i forhold til måneden før, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Dermed ligger den 30 procent højere end i begyndelsen af 2020.

Andre friske tal viser, at eksporten også er steget. I juni steg den samlede eksport med 0,7 procent til 160 mia. kr., og dermed er eksporten de seneste tre opgjorte måneder steget med 7,9 procent.

Cheføkonom i Arbejders Landsbank Jeppe Juul Borre kalder i en kommentar udviklingen i Dansk Økonomi en ”vild optur”. Men selvom der er tale om en ny rekord, maner han til besindighed.   

”Fremgangen i juni skyldes helt og alene tjenesteeksporten, mens vareeksporten omvendt faldt. Samtidig skyldes en stor del af fremgangen højere priser på det, som vi eksporterer”, skriver han.

Og ifølge cheføkonom i Nykredit, Palle Sørensen, peger de seneste ledighedstal på, at fremgangen så småt er vendt til tilbagegang. Ledigheden steg i juni med 1.900 personer.

”Den tårnhøje inflation øger risikoen for, at pengepolitikken sender Danmark og resten af den vestlige verden i recession. Det vil ramme eksportvirksomhederne hårdt”, skriver han i en kommentar.

Færre stillingsopslag

På trods af at ledigheden er steget en anelse, er der fortsat fuld fart på arbejdsmarkedet.

Godt nok viser tal fra Jobindex.dk, at der op til sommerferien var et mindre fald i antallet af opslåede stillinger i juni. Men ifølge direktør i Jobindex, Kaare Danielsen, ser antallet af stillingsopslag ud til at have stabiliseret sig.

”Og det lille fald skal ses på baggrund af, at vi kommer fra et meget højt niveau, og nu altså er gået ned på et lidt mindre højt niveau”, siger han.  

Faldet har mest ramt faglærte og ufaglærte stillinger i blandt andet byggeriet, mens antallet jobannoncer for funktionærstillinger i mindre grad har været påvirket.

 ”Det er ikke underligt, at det private arbejdsmarked har holdt lidt igen i betragtning af den usikkerhed, der har været og fortsat eksisterer. Det overraskende er, at faldet ikke har været større, og at det ser fornuftigt ud her efter sommerferien”, siger Kaare Danielsen.  

I juni blev der sæsonkorrigeret opslået 12.842 funktionærstillinger, en nedgang på 4,7 procent i forhold til maj. Antallet af stillinger i juni er dog forsat 46 procent højere end i juni 2019.

”Og mængden af opslåede job i juli svarer til tallene for juni og det samme gælder den første uge af august”, siger Kaare Danielsen.  

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der blandt andet overvåger antallet af akademiske job på Jobnet, var der i juni 6.616 akademiske stillinger opslået på Jobnet. Det er et fald på 2,4 procent i forhold til måneden før.

Ser man på perioden fra januar til juni, er der med 25.179 stillingsopslag tale om det største antal opslåede akademiske job nogensinde.

Udviklingen har blandt andet påvirket antallet af ledige dimittender. Den var med 15,2 procent i maj måned den laveste nogensinde, viser de senest offentliggjorte tal fra Akademikerne.