Nyt EU-direktiv: Se, hvad dine kolleger får i løn

Tidligere i april stemte et stort flertal i Europa-Parlamentet for et direktiv for mere løngennemsigtighed i EU, der skal modvirke løngabet mellem mænd og kvinder, som i gennemsnit er 13 procent på EU-niveau. I Danmark var løngabet i 2020 ca. 12 procent.  

”Vi sender ikke kun et stærkt signal om, at vi ikke længere vil acceptere kønsbestemt løndiskrimination; vi skaber også en værktøjskasse, der kan hjælpe medlemslandene og arbejdsgiverne med at fjerne deres kønsbestemte lønforskelle generelt”, sagde SF's europaparlamentsmedlem Kira Marie Peter-Hansen i forbindelse med afstemningen. Hun har været hovedforhandler på forslaget. 

Hvis direktivet bliver vedtaget, må arbejdsgivere ikke holde lønforhold hemmelige, virksomheder skal rapportere om lønforskelle mellem kønnene, og hvis lønforskellen mellem kønnene på en arbejdsplads er mere end 2,5 procent, skal der udarbejdes kønshandlingsplaner.

Det betyder altså, at arbejdstagere blandt andet får ret til at se lønniveauerne for andre ansatte i den virksomhed, de arbejder i.

Nu, hvor Europa-Parlamentet har stemt for direktivet, skal Parlamentet og Ministerrådet forhandle om den endelige lovtekst.

Det er ikke sikkert, at direktivet får helt den samme ordlyd efter forhandlingerne, men begge parter er enige om, at der skal reguleres på området. 

I hovedorganisationen Akademikerne er man positivt stillede over for direktivet.

”Vi er godt tilfredse med, at der endelig kommer mere regulering på området. Vi har jo hørt det 100 gange før, at der skal ske noget på det her område, men det har bare vist sig, at arbejdstagere og arbejdsgivere ikke kan bære denne udvikling alene”, siger international chefkonsulent ved Akademikerne, Käthe Munk Ryom og fortsætter:

”Vi er interesseret i, at samtalen om løngabet bliver taget op på arbejdspladserne”, siger hun.  

Käthe Munk Ryom ser flere positive effekter af direktivet. Det bliver nemmere at forhandle løn, fordi grundlaget er bedre oplyst.

Udover det, vil direktivet skabe et bedre datagrundlag for arbejdet med at fjerne løngabet mellem mænd og kvinder på længere sigt, mener hun, fordi virksomheder bliver forpligtede til at rapportere om lønforskelle.

”Hvis der ikke sker nogen nævneværdig udvikling de næste 10 år, så har politikerne et bedre udgangspunkt for at træffe beslutninger på området, og så kan de overveje, om der skal skrappere midler i brug”.

Arbejdsgiverforening ikke imponeret

Hos Dansk Arbejdsgiverforeningen (DA) ser man dog knap så positivt på det nye direktiv.

Her mener man, at direktivet indeholder en række uklarheder og kan skabe negative konsekvenser for arbejdsmarkedet.

”Der kan hurtigt opstå situationer, hvor man har to medarbejdere med samme uddannelse og stillingstype, men hvor den ene er dygtigere og yder en langt større indsats end den anden. Her vil virksomhederne være nødt til at aflønne fuldstændig ens, fordi virksomhederne ellers skal dokumentere, at en lønforskel er baseret på objektive faktorer.” siger vicedirektør i DA, Stefan Müntzberg, og uddyber, at dygtighed og fleksibilitet hos medarbejdere er svære at dokumentere.

I DA deler man intentionerne om mere ligestilling, men kritiserer samtidigt, at EU-direktivet bygger på en forkert præmis om, at der foregår løndiskrimination, som snildt kan ændres med lovgivning om lønfastsættelse og gennemsigtighed.

For at opnå ligestilling på arbejdsmarkedet, skal man ifølge DA kigge et andet sted hen.

”Vi mener, at man skal tage et opgør med det kønsopdelte arbejdsmarked og den måde, kvinder og mænd prioriterer deres arbejdsliv og familieliv. Det er den eneste rigtige måde, hvis vi for alvor skal gøre noget ved lønforskellene”, siger Stefan Müntzberg og uddyber at den nye barselsaftale er en del af den udvikling.

Skaber bedre argumenter men stadig uklart med effekt

En af de positive effekter, som direktivet vil aflede, er, at arbejdstageren får bedre argumenter i en lønforhandling. Det mener Flemming Ipsen, der er arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus ved Aalborg Universitet.

”Det vil skabe en ny magtbalance i en lønforhandling, fordi arbejdstageren får bedre argumenter og kan sammenligne sig med andre i samme stilling på arbejdspladsen”, siger han. 

”Men der er jo ikke nogen garanti for, at noget vil ændre sig. Arbejdsgiveren kan altid trumfe”, tilføjer Flemming Ipsen.

Derfor tror han ikke, at direktivet vil rette op på løngabet lige nu og her. Effekterne på længere sigt mener han også er svære at spå om, fordi en lønforhandling handler om andet end køn.

”Jo mere uundværlig du er i forvejen, jo stærke står du i lønforhandlingen. Hvis man er nøglearbejder, så har man ofte allerede en god løn, men hvis man ikke er tilfreds med sin løn, så kan direktivet her give bedre argumenter”, siger Flemming Ipsen.

Ifølge arbejdsmarkedsforskeren bliver det umiddelbart lettere at føre en ligelønssag, da der nu er tilgængelig lønstatistik på den enkelte virksomhed, hvor man kan sammenligne lønninger efter arbejde og arbejdets værdi.