Ny trend? Privatansatte vil gerne måles på jobbet

Færre overflødige møder, færre udfrittende spørgsmål fra chefen og mere selvbestemmelse over opgaverne.

Hjemsendelserne under corona-pandemien gav mange danskerne nye erfaringer med arbejde.

Flere undersøgelser har allerede vist, at medarbejderne gerne beholder i hvert fald nogle af de opnåede frihedsgrader.

Og nu viser en undersøgelse foretaget af DM for Akademikerbladet blandt privatansatte medlemmer, at trangen til frihed og fleksibilitet i jobbet er så stor, at de er villige til at bytte med måling og evaluering af deres jobindsats.

I undersøgelsen oplyser 35 procent af 1.210 privatansatte DM-medlemmer, at de har et job, hvor ledelsen bruger data og nøgletal til at måle deres præstationer i jobbet - de såkaldte KPI (Key Performance Indicator).

Og blandt de resterende 590 personer giver 43 procent udtryk for at de i nogen eller høj grad er villige til at ”blive evalueret på baggrund af data og nøgletal”, hvis de fremover får mere arbejdsmæssig fleksibilitet.

31-årige Camilla Djelby er af dem, der i høj grad er villige til at blive målt på nøgletal. Hun er kommunikationsansvarlig i FTZ, der med over 1.000 ansatte er den største virksomhed i autobranchen.

”Det at blive målt og vejet kan jo godt lyde negativt, men jeg oplevede omvendt under hjemsendelsen, at det faktisk virkede motiverende at blive målt på min performance, hvilket vi tilpassede situationen. Det var min chef rigtig god til at håndtere”, siger hun.

Efterlyser ikke micro-management

Skulle der opstilles KPI’er for hendes arbejde, vil hun foretrække, at hun også selv fik indflydelse på udformningen af målene.

Det kunne fx være et mål på medarbejdernes tilfredshed med det interne kommunikationsniveau, som hun er ansvarlig for, eller implementeringen af et nyt intranet.

”Min chef er god til at lytte til mig. Fx i forhold til, hvad der er realistisk eller ej i forhold til mine opgaver. Så jeg tror også, der ville komme en balance i det, så jeg også har noget at skulle have sagt i forhold til det, man måler på”, siger hun.

Camilla Djelbys tanker om arbejdsmæssig fleksibilitet handler ikke kun om, hvor det fysiske arbejde foregår, men også om medbestemmelse på opgaven.

”Det motiverer mig, at der ikke er nogen der kontrollerer, hvordan jeg når et mål. Den del har jeg stor frihed til at styre selv. Så når vi snakker om at måle og evaluere, er det ikke micro-management jeg efterlyser. Det er mere et spørgsmål om tillid og muligheden til at træffe nogle selvstændige beslutninger”, siger hun.

Optur i økonomien gør faktureringsregime mindre stressende 

Der er et hav af metoder til at måle og evaluere de ansattes performance. Den mest udbredte i Akademikerbladets undersøgelse er at måle den omsætning, de ansatte henter hjem. Det bliver 36 procent.

Det foregår fx i konsulentbranchen og i rådgivende ingeniørvirksomheder som Rambøll og COWI ved, at de ansatte på ugentligt basis afleverer detaljerede timesedler, som i nogle tilfælde skal udfyldes helt ned på halve eller kvarte timer.

Timesedlerne danner grundlag for fakturering til kunder og afhængig af arbejdsfunktion er krav om fakturering på 70-80 procent af arbejdstiden ikke usædvanlige. Er man rent udførende og skaffer ikke selv ordrer, kan andelen, ifølge en kilde Akademikerbladet har talt med, være højere.

Evnen til at tjene penge indgår i de årlige lønsamtaler sammen med kundernes evalueringer af projekters udførelse.

Den nuværende fremgang i dansk økonomi og manglen på arbejdskraft gør faktureringsregimet mindre stressende, end det kan være i tider med økonomisk modgang, hvor de rådgivende virksomheder kan se sig nødsaget til at slanke deres organisation, fortæller en anden kilde, der ønsker at være anonym.

Blev målt på alt

Der findes også mere detaljerede målemetoder. Mia Nybo Jensen arbejdede indtil efteråret med kundekontakt i Krifas a-kasse.

”Jeg blev målt på, hvor mange jeg snakkede med i løbet af en dag, og hvor lange samtalerne var. Jeg skulle helst håndtere 30 opkald, og de måtte ikke vare mere end fem minutter, selv hvis der sad en person i den anden ende og græd. Vi blev også målt på, hvor lang tid man brugte på den efterfølgende journalisering og den samlede tid brugt på både samtalen og notatskrivningen”, siger hun.  

I hendes nuværende job i Danske Banks hvidvaskafdeling bliver hun også målt, men tilgangen er anderledes.

”De KPI’er, vi arbejder med, er ikke så meget møntet på den enkelte person, men mere en målsætning, vi orienterer os mod. Vores leder har også fokus på, at der kan være grunde til, at man ikke når KPI’erne. Så de har mere øje for den enkelte medarbejder”, siger Mia Nybo Jensen.  

Fleksibilitet = tillid

Ifølge Bjarke Friborg, formand for de privatansatte DM’ere, er der blandt medlemmerne delte meninger i spørgsmålet om måling af performance.

I en undersøgelse fortaget af Akademikerbladet i 2017 gav 26 procent af 1.316 privatansatte DM’ere udtryk for, at de var tilhængere af ”mål- og resultatkrav” i arbejdet, mens 25 procent betegnede sig selv som ”modstandere”.

Langt flere, 40 procent, anså sig hverken som tilhængere eller modstandere.

”På den ene side er der mange, der ser målinger og evalueringer som en integreret del af at levere høj kvalitet. Omvendt tror jeg også, at mange målemetoder opleves som meningsløse og kontrollerende. Så i sidste ender handler det om, hvad man måler på, og om man rent faktisk kan måle det centrale”, siger Bjarke Friborg.

Brugen og afgrænsningen af eksempelvis KPI’er bør af samme årsag ske i en dialog med medarbejderne, mener han.

”Den vigtigste ledetråd er, at man som medarbejder selv skal kunne byde ind med faglige kriterier for, hvad der overhovedet giver mening at måle på. Hvis man samtidig løbende har en dialog om det, er sandsynligheden for at skabe frustrationer mindre”, siger Bjarke Friborg.

Ifølge Bjarke Friborg er det ikke overraskende, at en stor gruppe DM’ere er parate til at blive målt, hvis de samtidig får mere fleksibilitet.

”Vores medlemmer arbejdet meget, og de sætter ofte pris på selvledelse og på selv at tage et stort ansvar for deres arbejdsopgaver. Så jeg tror, at ønsket om fleksibilitet også handler om tilliden til, at man selv bestemmer, hvor på dagen man lægger sine opgaver, og hvordan man løser dem. Hvis man nyder den tillid, og der er dialog, kan det godt give god mening at blive målt på data og nøgletal”, siger han.

For Camilla Djelby fra FTZ er målinger og frihed ikke modsætninger.

”Jeg blive motiveret af at få tildelt et ansvar. Målingerne under hjemsendelsen motiverende mig og gav mig nogle gode rammer at arbejde indenfor i en tid, hvor man var nødsaget til at være endnu mere selvstændig”, siger hun