Udvikling: Akademikere forlænger arbejdslivet

Fleksibilitet forsinker pensionen

Før Knud Søndergaard fik en senioraftale som 63-årig, arbejdede han mere end 50 timer om ugen.

”Hvis jeg skulle blive ved med at gå på arbejde, skulle det være på en anden måde; Jeg kørte afsted kl. 6.45 om morgenen og kom hjem mellem kl. 17 og 18, for så at arbejde videre derhjemme”, siger han.

Efter en snak med hans chef fik Knud Søndergaard en senioraftale. Her gik han fra at være ansvarlig for en afdeling på 30 medarbejdere, til en afdeling på 10 mand og det sidste år fik han desuden en ugentlig fridag.

”Jeg fik større arbejdsglæde, for det blev mere overskuelige arbejdsopgaver. Jeg kom tættere på det faglige i mine sidste år på arbejdet ”, siger Knud Søndergaard, der gik fra at være en mere overordnet og strategisk leder til fagleder. 

Og netop fleksibilitet og mulighed for andre arbejdsgange kan være nogle af årsagerne til, hvorfor flere venter med at gå på pension, siger etnolog med speciale i pensions- og aldringsstudier ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet Aske Juul Lassen.

”Generelt kan man sige, at tendensen er, at hvis man er ved godt helbred og kan have mulighed for at arbejde mere fleksibelt, så fortsætter man”, siger han.

Siden 2008 er den gennemsnitlige levealder i Danmark steget, efterlønnen er næsten udfaset og pensionsalderen sat op. Det er også mulige grunde til, at flere bliver længere på arbejdsmarkedet, pointerer Aske Juul Lassen.

”Det er svært at sige, hvor meget der er udtryk for strukturelle ændringer, og hvor meget der handler om helbred og energiniveau”, siger han.

Akademikere ser job som identitet

Det var vigtigt for Knud Søndergaard at hans senioraftale havde en slutdato.

”Jeg elskede jobbet, men jeg havde det sådan, at jeg ikke ønskede at arbejde, til jeg er 70 år. Jeg skal have tid til at finde et andet livsindhold, fordi mit job har fyldt så meget i mit liv”, forklarer Knud Søndergaard, der blandt andet nu har fået mere tid til at cykle på mountainbike. 

Den ærekærhed Knud Søndergaard har haft over for sit job, peger Aske Juul Lassen også på kan forklare, hvorfor netop akademikere bliver længere på arbejdsmarkedet.

”Som akademiker er man ofte smeltet sammen med ens arbejde. Ens profession bliver en del af ens identitet”, siger han og pointerer, at akademikere også generelt har mindre slidsomme jobs, der kan gøre det muligt at arbejde længere.

Knud Søndergaard har da heller ikke lagt arbejdet helt på hylden. Han er i bestyrelsen for en forening, der vil udvikle forholdene for mountainbike i Faaborg-området. Her står han for samarbejdet med kommunen om den række tilladelser, det kræver. Det er langt hen ad vejen lovgivning, han selv tidligere har været ansvarlig for.

”Nu sidder jeg bare på den anden side af skrivebordet”, siger Knud Søndergaard, der oplever at kommunen også ser det som en stor fordel, at han kender procedurerne.  

Fremtidens seniorarbejdsmarked

For mange seniorer på arbejdsmarkedet er det mest almindelige stadig en brat overgang fra arbejdsliv til pensionisttilværelsen; Arbejdstager om fredagen, pensionist om mandagen, fortæller Aske Juul Lassen. Men flere begynder at efterspørge en mere glidende overgang.

”Tendensen er, at grænsen mellem pension og job i højere grad bliver flydende. Det kan være med til at udskyde pensionsalderen”, siger han.

Hos AkademikerPension ser de positivt på udviklingen, da de gerne ser at flere arbejdende seniorer vælger deltidspension.

”Du kan ende med at være på pension lige så lang tid, som du er arbejdsmarkedet. Akademikerne lever længere end gennemsnittet; Hvis du skal have rigeligt til et langt liv, så er det vigtigt, at du har nok penge”, siger Vibeke Thinggaard Aagaard fra AkademikerPension.

Hun oplever at medlemmernes arbejdsgivere i højere grad prioriterer deres ældre medarbejdere, så flere kan blive på jobbet.

I DM er man også glad for udviklingen.

"Mange af vores medlemmer er glade for deres arbejde, og derfor har flere lyst til at arbejde længere. Lige nu er der meget fokus på arbejdsudbud, og der er det oplagt at se på, hvordan man kan fastholde seniorerne. Hvis arbejdspladserne prioriterer et godt arbejdsmiljø og løbende kompetenceudvikling også for seniorer, tror jeg, at vores medlemmer kan levere en god del af den ekstra arbejdskraft, der efterspørges i de kommende år", siger formand for DM Camilla Gregersen.  

Hun har nogle helt konkrete mål for at forbedre vilkårene på fremtidens seniorarbejdsmarked.

"Flere seniorer skal opnå en større fleksibilitet, et sundt og befordrende arbejdsmiljø og spændende faglige udfordringer.  Konkret arbejder vi for, at flere opnår senioraftaler, og at flere får adgang til efteruddannelse og nemmere adgang til delpension", siger hun. 

Tilbage i Faaborg får Knud Søndergaard en masse for hånden i sit seniorliv.

Nu har han fået tid til at cykle mere på mountainbike og fiske meget mere. Børnebørnene bliver også set en del. Og når man bor på landsted med bindingsværk og har et par får græssende, så er der altid noget at lave, siger han.