Nu vil staten stoppe med at spørge om alder og køn ved jobsøgning
© Torben Åndal/Ritzau Scanpix
Spørgsmål om alder og køn er fjernet fra statens digitale rekrutteringssystem. Men de enkelte ministerier og styrelser kan alligevel spørge – og det gør de, selvom det kan være i strid med loven.
Flere eksperter i persondataret har overfor DM Akademikerbladet sat spørgsmålstegn ved retslige grundlag, når staten rutinemæssigt beder ansøgere oplyse deres alder i jobansøgninger.
Men lovgrundlaget er i orden, mener Økonomistyrelsen. Og selvom oplysninger om jobkandidaters alder ifølge styrelsen ”ikke har betydning for vurderingen af, hvem der er bedst egnet til en stilling”, er de alligevel relevante i rekrutteringsprocesser, hed det i et svar til DM Akademikerbladet i november.
”Oplysningerne gør det fx muligt for os at vurdere, om vores stillingsannoncer tiltrækker en tilstrækkelig bred aldersgruppe, og synliggør dermed eventuelle udfordringer med at nå ud til alle målgrupper”, oplyste kontorchef for HR Koncern Caroline Kirk.
En anden kontorchef har tidligere til Magisterbladet pointeret, at det er frivilligt at afgive oplysningerne.
Men nu har Økonomistyrelsen så besluttet at fjerne svarfelterne med spørgsmålene med den begrundelse, at frivilligheden alligevel ikke fungerer helt efter hensigten, skriver Politiken.
Vicedirektør Simon Schulian fortæller i et skriftligt svar til avisen, at mange borgere har følt sig forpligtet til at udfylde felterne, selvom det faktisk var frivilligt.
”Derfor har vi taget kontakt til vores it-leverandør for at få ændret opsætningen af skabelonerne i SeR således, at det nu er standard, at felterne med alder og køn ikke vises. HR-afdelingerne i de enkelte institutioner skal nu aktivt vælge, om ansøgerne kan eller skal udfylde felterne til statistisk brug”, skriver vicedirektøren til avisen.
"Saglige argumenter gør nytte"
Og beslutningen får ros fra karrierekonsulent Thorleif Trust Gotved, der længe har arbejdet for at få staten til at ændre praksis.
”Det er meget glædeligt, at man nu vil respektere princippet om kun at bede om de vigtigste oplysninger. Vi er er en del, som har skubbet på, og det viser, at det faktisk nytter at bringe saglige argumenter på bordet”, siger han.
Han håber samtidig at det får en effekt, at de enkelte institutioner fremover selv aktivt skal tilvælge spørgsmålene.
En gennemgang af stillingsopslag til akademiske job på jobindex viser, at flere institutioner er holdt op med at spørge til alder. Det gælder eksempelvis Økonomistyrelsen, Børne- og Undervisningsministeriet, Fødevarestyrelsen, Skatteministeriet og Uddannelses- og forskningsministeriet.
Der er dog også institutioner, der insisterer på at spørge. Det gælder blandt andet Administrations- og Servicestyrelsen, Erhvervsministeriet, Fødevareministeriet, Styrelsen for læring og IT, Rigsrevisionen og Finansministeriet.
Om de må det, er dog usikkert, mener blandt andet Peter Blume juraprofessor ved Center for Offentlig Regulering og Administration på Københavns Universitet.
”En arbejdsgiver må spørge om det, der er sagligt begrundet og relevant. Og for rigtige mange stillingers vedkommende er det ikke relevant at spørge til alder, og det vil formentlig også være i strid med reglerne i databeskyttelsesforordningen, hvis man alligevel gør det”, har han sagt til DM Akademikerbladet.