Josefine er ledig og på jobkursus: ”Det er pinligt, så dårligt det er”

”Flip mønten”.

Powerpoint-præsentationen på Josefine Geislers computer viser et billede af en hånd, som kaster en mønt op i luften.

Ved siden af billedet står der, at man skal ’flippe mønten og få øje på, hvad man gerne vil have, når man møder et problem’.

Få sekunder efter ændrer skærmen sig, og Josefine Geisler er nu i et breakoutroom med en håndfuld andre kursister. Ingen har forstået opgaven.

”Underviseren bruger bare en masse metaforer, men han forklarer dem ikke. Betyder ’flip mønten’, at vi skal se tingene fra den positive side, eller at vi skal lade tingene være oppe til tilfældighederne?”, fortæller den 29-årige akademiker, der har været ledig siden november sidste år.

Den 22. februar startede hun i et aktiveringsforløb hos den private virksomhed Marselisborg gennem Jobcenter København. I fem uger skal hun to dage om ugen i to timer deltage i jobkurser, der blandt andet handler om LinkedIn, brancheskift, den gode ansøgning og SMART-mål.

”Vi er mellem 60-80 deltagere ved hvert kursus, og vi kommer fra vidt forskellige fag og aldersgrupper. Der er både bioteknikere, humanister, dimittender og folk, som er få måneder fra pensionen. Oven i det foregår det hele online på grund af corona”.

Jobkursus er en ydmygende oplevelse  

Med spændte kæber sidder Josefine Geisler foran computeren og bliver mere og mere frustreret. Hun er uddannet cand.mag. i 2019 og mistede på grund af pandemien sit job som kommunikationsmedarbejder i en startupvirksomhed i november.

”Generelt er niveauet rigtig lavt. Underviseren snakker til os, som kommer vi alle direkte fra universitetet og bare skal være taknemlige for hvilket som helst job. Det føles ydmygende. Nogle af de aktiviteter, vi skal lave, giver slet ikke mening i forhold til, hvor fagligt brogede vi er”, siger hun.

”Der er folk med alt fra bacheloruddannelser til ph.d.er. Derfor virker det også meningsløst, at underviseren bruger vage statistikker og generaliserede påstande til at forklare os, hvordan vi får et job”.

Lektor ved Department of Organization på CBS Frans Bévort er kritisk over for jobkursets rammer. 

”Det lyder som om, at de har gjort coaching til en pølsefabrik, og det er det modsatte af, hvad man bør gøre, hvis man skal opnå det som coaching kan. Hvis holdene er så store, at man skal inkludere alle, så inkluderer man i sidste ende ingen. I stedet sidder alle og tænker, at de ikke bliver set, og at det er spild af tid”, siger Frans Bévort.

Han forstår godt Josefine Geislers frustration over kursusforløbets kvalitet.

”Kursusforløbet går jo ud på, at man skal inspirere den arbejdsløse til at søge job og se sig selv i en helt anden kontekst, end man måske havde drømt om. Det er jo i grunden en meget individuel proces, men som er standardiseret til alle. Man kan sagtens lave coaching med flere deltagere, men så skal man sætte det op, så deltagerne kan spejle sig i hinanden. Man kan jo ikke nødvendigvis lære meget af en 55-årig biolog, hvis man selv er en 28-årig nyudklækket humanist”.

Underviser fra Marselisborg: ”I sidder fast”

På kurset oplever Josefine Geisler, at underviseren taler ned til kursisterne.

”Han sagde, at hvis du har været ledig i mere end tre måneder, så sidder du fast i aktiveringssystemet. Det tog virkelig pusten fra mig. Jobcenteret henviser først en til kursusforløbet efter tre måneders ledighed, så vi er alle i den situation. Det ved han også godt. Det er så demotiverende og ufølsomt sagt”, siger hun.

Karrierespecialist Ricki Nielsen kalder det ”rent til grin”, hvis underviseren har sagt sådan til kursisterne.

”Den oplevelse er rent til grin. Den form for nedværdigelse og alvor giver slet ikke mening tre måneder inde i et jobsøgningsforløb. Ingen er nogensinde blevet bedre af kun at få negative ting at vide”, siger Ricki Nielsen.

Det er naturligt, at Josefine Geisler bliver vred, når hun deltager i et sådan aktiveringsforløb, mener han. Det er nemlig slet ikke tilrettelagt til folk som hende.

”Jeg har før set folk, som har haft masser af energi og gåpåmod på vej ind til jobcenteret. Så snart de kommer ud derfra, er lysene i deres øjne slukket. Der er rigtig mange, som gerne vil have et job, men i jobcenteret bliver de behandlet, som om de ikke vil. Det hiver motivationen ud af dem”, siger Ricki Nielsen.

På kurset opfordrer underviseren også deltagerne til at ”banke på døre” og ”invitere på kaffemøder”, fortæller Josefine Geisler. Det undrer hende.

”Vi er jo midt i en pandemi. Man kan jo ikke bare komme forbi kontoret, eller mødes med en potentiel arbejdsgiver på en café. Da jeg konfronterede ham det, affejede han det bare og sagde, at det kunne vi så gøre senere”, siger hun.

Powerpoint fyldt med fejl

Selvom Josefine Geisler fortsat stadig mangler at gennemføre tre af Marselisborgs kurser, føler hun allerede nu, at hun har givet op.

”Der er ikke noget, jeg hellere vil end at finde et job, og jeg vil også gerne deltage i kursusforløb, hvis det kan gøre mig klogere og bedre kvalificeret, men det her er bare spild af tid”.

Hun fremhæver, hvordan der også er stavefejl i Powerpoint-oplæggene og dårligt formuleret tekst fyldt med lommefilosofiske floskler.

”På et tidspunkt stod der ’tak for i dag’ på tre forskellige slides i den samme præsentation. Ingen af dem var dagens sidste”.

Det private jobfirma gider ikke en gang at gøre sig umage, føler hun.

”Det virker som om, at de har vundet et udbud og så bare har skyndt sig at lave en præsentation”, siger Josefine Geisler.

Lektor på CBS Frans Bévort har set nogle af de slides, som blev brugt på kurset Brancheskift. Han er enig i, at der ikke skal være fejl i præsentationer, men han mener ikke, at præsentationens indhold i sig selv er et problem.

”Tingene skal selvfølgelig være i orden, og jeg kan godt se, at der er stavefejl, og at nogle af opgavebeskrivelserne er måske lidt dårligt formuleret, men øvelserne i sig selv kan sagtens fungere, hvis altså underviseren er god”, siger Frans Bévort og understreger, at det er svært at bedømme udelukkende fra slides.

Ricki Nielsen kalder materialet fra Powerpoint-showet ”90’er-agtigt”, men han mener heller ikke, at øvelserne i sig selv er dårlige.

Til gengæld illustrerer Powerpoint-oplæggene, at der mangler tid og ressourcer til at tilrettelægge kurserne, mener han.

”Det her ligner et firma, som er underlagt krav. De bruger måske 80-90 procent af deres ressourcer på lovpligtige ting, og så har de 10-20 procent tilbage til at udvikle interessant materiale”.

CV kommer til sidst

I sidste ende er det ikke kun underviseren eller firmaet Marselisborgs skyld, at jobcentrene udbyder så dårlige kurser, mener Ricki Nielsen.

”Intentionerne fra jobcentrene er gode. De vil gerne, men de har ikke tiden og pengene til at udvikle de tilbud, som ville give mening. I sidste ende er det politikerne, som bestemmer jobcentrenes krav og ressourcer”.

Hvis det stod til ham, burde ledige som Josefine Geisler selv kunne vælge, hvilke kurser der er relevante for deres jobsøgning.

”I stedet for at kontrollere dem, som gerne vil i job, så bør man hjælpe med at finde de løsninger, de kan bruge. Hvis man har arbejdet som SoMe-ansat, har man måske ikke brug for et standard LinkedIn-kursus sammen med 60 andre”, siger Ricki Nielsen.

Josefine Geisler sætter netop spørgsmålstegn ved, hvorfor hun først skal gennem kurser i LinkedIn, Brancheskift, Rekrutteringsveje, SMART-mål, JobnetCV og Værdier, før hun efter tre uger kan få et kursus i, hvordan man skriver et målrettet CV.

”Vi skriver jo to-tre jobansøgninger om ugen, så det vil være rigtig brugbart at lære om den gode ansøgning og CV hurtigt”. 

Ricki Nielsen forstår dog godt Marselisborgs kursusplan. De første kurser har nemlig til formål at hjælpe den ledige med at finde ud af, hvad vedkommende vil. Men det fungerer ikke for jobsøgende som Josefine Geisler, mener han.

”Det giver god mening, hvis du ikke har nogen uddannelse og ikke ved, hvad du skal bruge dit liv på. Men hvis man har taget en uddannelse og ved, hvad man vil lave, så burde man kunne tilbyde de moduler, som giver mening for den pågældende”.

Det er også det, Josefine Geisler gerne vil.

”Personligt ville jeg få meget mere ud af, hvis jeg kunne få noget feedback på mit cv og lære om strategier for, hvordan man koncentrere sig om at søge job”.

En samtale om ugen

Udover de to ugentlige kurser hos Marselisborg har Josefine Geisler også samtaler en-til-en med en konsulent fra Marselisborg en gang om ugen.

Josefine Geisler fortæller, at hendes kritik af Marselisborg udelukkende handler om kursusdelen, da hun er tilfreds med det individuelle forløb med konsulenten.

I en mail til DM Akademikerbladet svarer områdeleder ved Marselisborg Work & Life Rene Jeddi Pedersen, at Marselisborg prioriterer den individuelle vejledning over kurserne i aktiveringsforløbet.

”I stedet for at sammensætte deltagere i grupper baseret på faggrupper, uddannelsesniveau og erfaringsbaggrund prioriterer vi vores ressourcer på den individuelle vejledning. Et utal af undersøgelser peger på, at det er i den individuelle samtale mellem deltageren og en fast konsulent, at den ledige føler sig bedst hjulpet i sin jobsøgning”, svarer Rene Jeddi Pedersen, som også har undervist på nogle de hold, Josefine Geisler kritiserer.

Han kan ikke genkende situationerne, Josefine Geisler beskriver, hvor kursisterne er blevet opfordret til at banke på døre og aftale kaffemøder, selvom Danmark er lukket ned.

Rene Jeddi Pedersen kender heller ikke til, at kursisterne har fået besked om, at de sidder fast i aktivering efter tre måneders ledighed.

”Men som mange andre ser vi også med bekymrede øjne på en stigende tendens af langtidsledige akademikere og særligt blandt de nyuddannede. Vi stiller derfor spørgsmålet: ”Vil det have en konsekvens for deres muligheder i forhold til at gøre brug af deres uddannelse i et kommende job?”.

"Desværre finder vi nok først ud af det, når jobmarkedet for alvor begynder at åbne op igen, men bekymringen er hos os i dag”, skriver Rene Jeddi Pedersen.

Det glæder ham, at Frans Bévort og Ricki Nielsen finder kursusmaterialet relevant. Han fortæller, at Marselisborg vægter højt, at metoderne er afprøvede og gennemtestede. Desuden er det ikke den enkelte underviser, som opdaterer materialet.

”Vi underviser ud fra et fælles koncept, hvorfor nye metoder og tiltag i sagens natur skal udgå fra den faglige ledelse, så vi sikrer at undervisere og vejledere kører i samme overordnede retning”, skriver han.

Marselisborg vil dog rette op på stavefejlene i oplæggene, oplyser Rene Jeddi Pedersen.

”Det er selvfølgelig uheldigt med stavefejl, så det retter vi op på”.