Tre akademikere forklarer: Derfor hjalp det os at komme i løntilskud
Karen Elsebeth Jensen og Samira Masoudi har begge gode erfaringer med at komme i løntilskud i det offentlige.
Løntilskuddet har et dårligt ry, men ordningen giver faktisk ledige akademikere end hurtigere vej til et job.
Løntilskuddet er en af de mest udskældte jobordninger for ledige, men de virker rent faktisk - og særligt for akademikere. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet lavet for Beskæftigelsesministeriet.
Vi har talt med tre akademikere, der har gode erfaringer med løntilskudsjob i det offentlige.
Samira Masoudi: "Jeg fik en genvej ind i et specialistområde"
Samira Masoudi er bachelor i kunsthistorie, cand.mag. i medievidenskab fra SDU i 2014 og i dag specialkonsulent og projektleder med digitalisering og it-projekter som speciale i Ballerup Kommune. Selvom hun i slutningen af sit studie fik interesse for digitalisering og også tog tilvalgsfag på IT-Universitetet, kom hun ud med en generalistbaggrund.
”Jeg søgte meget bredt som nyuddannet, men jeg lagde også mærke til en del opslag omkring digitalisering i kommuner eller staten. I min a-kasse så jeg et opslag digitaliseringsrettet virksomhedspraktik i Dragør Kommune, og det lød virkelig spændende og som en lidt nemmere adgang til et job”, siger hun.
Samira Masoudi kom sjældent til samtaler på almindelige opslag, men her var der bid, og virksomhedspraktikken blev efterfulgt af fem måneders løntilskud.
”Jeg kom i en form for mesterlære hos en digitaliseringskonsulent, og det var rigtig godt, fordi jeg fik en genvej ind i et specialistområde, og det har også sidenhen været en adgang til fast arbejde. Så min tid i Dragør Kommune har været helt afgørende for, at jeg overhovedet kunne søge videre”, siger hun.
Karen Elsebeth Jensen: "Selvfølgelig var jeg også billig arbejdskraft, men jeg fik prøvet nogle ideer af"
Karen Elsebeth Jensen er kunsthistoriker fra Københavns Universitet i 2011 og blev tidligt advaret om, at jobbene inden for hendes felt var få. I 2010 viste en undersøgelse, at blot 20 pct. af KU’s kunsthistorikere arbejdede på en kulturinstitution.
”Jeg var klar over, at jeg skulle være kreativ”, siger hun.
”Jeg var ledig nyuddannet og boede tæt på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus. Efter at have deltaget i et borgermøde om kulturhuset tænkte jeg, at jeg måske kunne få et løntilskudsjob der. Biblioteket var et trist sted med grå vægge, så jeg gav dem et færdigt projektforslag til en udsmykningskonkurrence”.
Biblioteket købte ideen og ansatte hende først som virksomhedspraktikant, siden i løntilskud i seks måneder. Fra en lokal kulturpulje lykkedes det hende at få 25.000 kr. til konkurrencen.
”Jeg tror bare, jeg var heldig, og selvfølgelig var jeg også billig arbejdskraft, men jeg fik prøvet nogle ideer af, og de fik noget, de i forvejen ikke havde i huset. Det var jo ikke sådan, at jeg bare skulle ind og drifte”, siger hun.
Kort efter fik hun fast job som kulturformidler og udstillingsleder i Hillerød Bibliotek.
”Det var heldigt, de søgte en udstillingsleder, og jeg kunne tage erfaringen med biblioteksvirksomhed, projektledelse og involvering af det lokale miljø med. Så løntilskudsjobbet hjalp mig videre. Vesterbro Bibliotek kunne ikke tilbyde mig en stilling, men jeg havde erfaringer med, som jeg kunne bruge i ansøgningen til Hillerød”.
Camilla Graversgaard Nielsen: "Det fik mig i omdrejninger"
Camilla Graversgaard Nielsen, cand.mag. i kultur- og sprogmødestudier fra Roskilde Universitet, gik i 2013 på barsel efter en fireårig projektansættelse i Hvidovre Kommune, hvor hun arbejdede med at engagere børn og unge i et aktivt fritidsliv.
”Da jeg kom tilbage, var der ingen job at få, og jeg var bange for, at det betød noget for mine jobchancer, hvis der kom et stort hul i CV'et. Jeg havde bare brug for at komme op i omdrejninger”, siger hun.
Så fik hun fik et løntilskudsjob som HR-medarbejder i Hillerød kommune.
Jeg kunne mærke, at jeg bidrog. Det var et rigtigt jobCamilla Graversgaard Nielsen
”Det var superdejligt at komme i gang, og jeg kunne mærke, at jeg bidrog. Det var et rigtigt job, hvor jeg fx var med til at lave en ny personalepolitik og retningslinjer for sygefravær”, siger Camilla Graversgaard Nielsen.
Efter fire måneder fik hun en fast stilling som udviklingskonsulent i Københavns Kommune, hvor hun fortsat arbejder.
”Jeg ved ikke, om det betød noget for min ansættelse, at jeg havde beskæftigelse, men det hjalp mig i hvert fald med at komme i omdrejninger og få noget på CV’et”, siger Camilla Graversgaard Nielsen.