To hjemmearbejdsdage om ugen kan blive den nye normal

Nogle hader det. Andre elsker det. Hjemmearbejdspladsen har været et vilkår for langt de fleste i den offentlige sektor, siden landet lukkede ned i marts sidste år. Og mens nogle har nydt at sidde uforstyrret og arbejde derhjemme, har andre savnet fællesskabet med kollegerne og den faglige sparring på arbejdspladsen.

Men uanset hvad, bliver det en virkelighed med nye regler om bl.a. hjemmearbejde, som mange offentligt ansatte møder ind til, når det tvungne hjemmearbejde afskaffes fra august. Det mener blandt andre Nynne Meyn Christensen, tillidsrepræsentant for AC-TAP på Biologi, Matematik og Kemi på Københavns Universitet og medlem af bestyrelsen for DM Offentlig.

”Ledelsen har set, at medarbejderne er mere effektive derhjemme. Derfor tror jeg også, at det er et nyt arbejdsliv, der venter medarbejderne, når nedlukningen er forbi", siger Nynne Meyn Christensen.

Ro til fordybelse

På Biologisk Institut har mange været sendt hjem. Blandt andet hele administrationen. Og for en del har det været en positiv oplevelse.

”Det, jeg hører tilbage fra medarbejderne, er, at det har været godt at arbejde hjemme. Det har givet mere ro til fordybelse og en større fleksibilitet i hverdagen", siger Nynne Meyn Christensen.

Men hjemmearbejdet har også budt på udfordringer. Både for dem, der samtidig har haft hjemsendte børn, og for de udenlandske studerende.

”De har haft det svært. Det er ensomt at sidde derhjemme, når man ikke har noget familie eller netværk i Danmark. Men derudover er der også medarbejdere, der oplever, at grænsen mellem arbejde og fritid flyder sammen, og at det er svært at få faglig sparring", siger Nynne Meyn Christensen.

For størstedelen af medarbejderne vejer fordelene ved hjemmearbejde dog tungere end ulemperne. Derfor ønsker mange også, at det i fremtiden bliver muligt at arbejde hjemme nogle dage om ugen.

”Lige nu er det det, der er ønsket fra medarbejderne. Derfor arbejder vi også på at få en bred aftale, der giver alle medarbejdere på Københavns Universitet mulighed for eksempelvis at arbejde hjemme to dage om ugen", siger Nynne Meyn Christensen.

Fordelene ved hjemmearbejde er større end ulemperne for de fleste medarbejdere, siger Nynne Mein Christensen. Foto: Lars Bech.

Hjemmearbejde skal ikke indføres for at spare plads og husleje

Ledelsen er positivt stemt. Men for Nynne Meyn Christensen er det vigtigt, at hjemmearbejde ikke bliver et led i den fortætningsøvelse, der allerede er i gang på fakultetet.

”Det, man kan være bange for, er, at hjemmearbejde bliver en bekvem måde for ledelsen at spare plads og husleje. Derfor er det vigtigt, at vi får lavet en lokal aftale, hvor vi sikrer, at der stadig står et fysisk bord på arbejdspladsen til de medarbejdere, der arbejder hjemme", siger hun.

Og samtidig peger Nynne Meyn Christensen på, at det er vigtigt, at medarbejderne fremover også kan være hjemme uden at arbejde.

”Altså at der ikke ligger en forventning hos ledelsen om, at man lige er på og kan lave noget, når vi er syge eller har barns første sygedag".

Samme melding kommer fra tillidsrepræsentant i Rigsarkivet, Helle Damgaard Andersen. Hidtil har Rigsarkivet i København været placeret på Slotsholmen, hvor de fleste medarbejdere har haft enkeltmandskontorer eller dobbeltkontorer. Men i løbet af foråret flytter Rigsarkivet til Kalvebod Brygge, hvor medarbejderne fremover skal vænne sig til at sidde i et storrumskontor.

”Det bliver på alle måder en ny hverdag, medarbejderne kommer tilbage til. Både fordi der er mindre plads, end vi har været vant til, og fordi vi skal tilpasse os en ny virkelighed", siger Helle Damgaard Andersen.

Hun forestiller sig, at hjemmearbejde fremover kommer til at være langt mere normalt, end det har været tidligere på Rigsarkivet. Både fordi der vil være medarbejdere, der foretrækker at arbejde hjemme frem for at sidde i et storrumskontor, og fordi en del medarbejdere har opdaget fleksibiliteten ved hjemmearbejde.

”Men for nogle medarbejdere vil det ikke være relevant med hjemmearbejde. Enten fordi det ikke passer til deres opgaver, eller fordi de ikke har mulighed for at indrette en hjemmearbejdsplads", siger Helle Damgaard Andersen.

For hende og de andre TR’er er det vigtigt, at medarbejderne bliver inddraget i en lokalaftale, hvor der bliver lyttet til deres behov og ønsker.

Regler skal indeholde fleksibilitet

Helle Damgaard Andersen ser gerne en fremtidig ordning, der giver mulighed for, at medarbejderne på Rigsarkivet kan arbejde hjemme 2-3 dage om ugen. Men det er vigtigt, at det bliver på baggrund af medarbejdernes opgaver.

”Det er vigtigt for os, at medarbejderne selv kan tilrettelægge hjemmearbejdet alt efter, om det passer til opgaverne. For nogle typer af opgaver giver det god mening at arbejde hjemme. For andre gør det ikke", siger hun.

Og det kræver, at ledelsen har tillid til medarbejderne.

”Hvis man skal spørge en leder om lov, hver gang man ønsker at arbejde hjemme, kommer det ikke til at fungere", siger Helle Damgaard Andersen.

Samtidig er det vigtigt, at det bliver en fleksibel ordning, så medarbejderne selv kan afgøre, hvilke dage de vil arbejde hjemme, og hvornår.

”Fleksibilitet er vigtigt. Set fra medarbejdernes synspunkt er det dem, der har det bedste overblik i forhold til deres opgaver, og hvornår det passer bedst at arbejde hjemme. Der vil være uger, hvor der er opgaver, der egner sig godt til at arbejde hjemme, og så vil der være uger, hvor det vil være mere hensigtsmæssigt at være fysisk til stede på arbejdspladsen”, siger Helle Damgaard Andersen.

Hun håber, at Rigsarkivet har en lokalaftale, der ligger klar, når nedlukningen er forbi og medarbejderne vender tilbage.

Brug erfaringerne

Formand for offentligt ansatte i DM og medlem af DM's hovedbestyrelse, Anne Bisgaard Pors, mener, at vi skal bruge de erfaringer, vi har fået med hjemmearbejde under nedlukningen til at gentænke vores arbejdsliv.

”Mange arbejdsgivere har tidligere været skeptiske i forhold til at give medarbejderne lov til at arbejde hjemme. Men erfaringen fra nedlukningen viser, at vi rent faktisk er mere effektive, når vi arbejder hjemme. Så for de medarbejdere, der trives med at arbejde hjemme, bør det være en mulighed fremover at arbejde hjemme", siger Anna Bisgaard Pors.

Men det skal være løsninger, hvor der tages højde for individuelle behov.

”Mange af de opgaver akademikere udfører, egner sig godt til hjemmearbejde. Men det er individuelt, hvordan man trives med hjemmearbejde. Derfor skal det være op til det enkelte individ selv at bestemme, om man ønsker at gøre brug af hjemmearbejdspladser", siger Anna Bisgaard Pors, der udover sin formandspost for offentligt ansatte i DM også er tillidsrepræsentant på Aalborg Universitet.

Gentænk arbejdstiden

Derudover bør arbejdsgiverne bruge erfaringerne fra nedlukningen til at tænke mere fleksibelt i forhold til, hvordan vi fremover strukturere arbejdsdagen.

”Der er for eksempel ingen grund til at holde møder om formiddagen, når det er der, vi arbejder mest effektivt. Det er langt bedre at lægge møderne efter frokost", siger Anna Bisgaard Pors.

Hun peger på, at flere medarbejdere oplever, at de får mere frisk luft og får rørt sig mere, når de arbejder hjemme. Blandt andet fordi man kan holde digitale møder, mens man går en tur i stedet for at sidde i et mødelokale på arbejdspladsen.

”Hjemmearbejde giver mulighed for at holde flere pauser i løbet af dagen og komme ud og gå en tur. Det øger produktiviteten og gør op med tanken om, at vi skal sidde 37 timer foran computeren for at være effektive", siger Anna Bisgaard Pors.

Derfor mener hun også, at vi bør bruge erfaringerne fra nedlukningen til at gentænke arbejdstiden:

”Vores overenskomst er bygget op om, at vi arbejder 37 timer om ugen, men nedlukningen har lært os, at det vigtigste ikke er, at vi sidder fysisk på vores kontor 37 timer, så længe vi får løst vores opgaver", siger Anna Bisgaard Pors.