Regeringen vil flytte uddannelser til mindre byer. Men hvor skal de studerende komme fra?

I den kommende uges tid skal de politiske partier mødes ikke mindre end fem gange for at forhandle om den uddannelsesplan, som regeringen fremlagde i sidste uge.

Regeringen ønsker at fjerne hver 10. studieplads fra landets fire største byer og i stedet oprette nye studiesteder i andre byer. Det skal finansieres ved at skære 1,8 mia. kr. i uddannelsernes egne budgetter, fremgår det i et notat.

Men planen er ikke tænkt ordentligt igennem. For konsekvensen vil ikke være mere balance på landets uddannelser, men snarere mindre undervisning og dårlige feedback. Det siger rektor for Københavns Professionshøjskole Stefan Hermann.

"Det er et nyt omprioriteringsbidrag, vi har fået. Politikerne regner endda med et netto overskud til staten på 200 mio. kr. om året. Det er de facto en spareøvelse, hvor man får uddannelserne til at spise af sin egen økonomi", siger Stefan Hermann, der også er formand for rektorerne i Danske Professionshøjskoler. 

Regeringen siger, at den bare vil fjerne overflødige udgifter til reklamer og konsulenter og så bruge de penge på reel uddannelse. Hvad siger du til det argument?

"Jeg kan slet ikke se, hvordan vi kan nå op på de store millionbeløb, de beskriver i udspillet. Man må have sat sig et skræmmebillede i hovedet, som jeg slet ikke kan genkende fra virkeligheden. Ingen af min kolleger har store, dyre tv-reklamer eller busser med reklamer på. Og vi har allerede skåret meget kraftigt i budgetterne i de seneste år", siger Stefan Hermann.

"Når vi bruger penge på markedsføring, så er det til åbent hus-arrangementer, hvor de studerende kan snuse til, hvad det er for noget. Det er vel meget logisk, at når man laver nye uddannelser, så gør man opmærksom på det med oplysning. Vi har kæmpet med, at mange unge tror, at man kun kan læse videre på universitetet. Hvordan skal vi vise dem en anden vej, hvis vi ikke må bruge penge på at holde åbent hus?"

Hvor skal de studerende komme fra?

Formålet med uddannelsesplanen er at give unge i hele landet mulighed for at læse en videregående uddannelse tæt på deres hjemby. Der er simpelthen for få muligheder uden for de store byer, mener regeringen.

Men professionshøjskolerne findes allerede rundt om i landet. Du kan læse til pædagog og sygeplejerske i 23 forskellige byer i Danmark, til lærer i 18. 

"Det ligger i professionsuddannelsernes DNA at uddanne i hele landet. De seneste 20 år har vi lavet 12 nye velfærdsuddannelser uden for de store byer, så vi er simpelthen ikke en del af den centralisering, som regeringen taler om", siger Stefan Hermann.

Sagen er, at der mangler studerende i alle de byer, hvor professionshøjskolerne er i dag, forklarer han.

"Sektoren har satset hårdt og vellykket på Kalundborg og Thisted, og jeg har personligt lige så stor kærlighed til vores skoler på Bornholm og i Hillerød, som jeg har til stederne i København. Det virkelige problem er, at vi mangler studerende alle de steder og ikke mindst i København", siger han.

"Det korte af det lange er: Hvor skal de studerende komme fra? De er der ikke i dag, så hvorfor skulle de pludselig dukke op ved at flytte lidt rundt på uddannelserne?"

Stefan Hermann undrer sig over, at planen lægger op til at skære i antallet af pædagogstuderende i København. Det er netop her, der er størst brug for dem.

"Logikken bag udspillet er, at man skal læse sin uddannelse der, hvor der er behov for arbejdskraften. Og det er jo blandt andet i de store byer. Der er for eksempel en kæmpe mangel på pædagoger i København", siger han.

"På Sjælland er problemet helt overordnet, at alt for få unge får en professionsuddannelse. Det kommer ikke til at ændre sig ved, at man beder de unge om at studere et andet sted. Meget virker ærlig talt som en strafaktion mod de største byer, og det forstår jeg ikke noget af, for det er ikke mindst her, børnetallet stiger, og der i høj grad bliver brug for de professionsuddannede".

Hvad er løsningen så, hvis man vil lykkes med at sikre, at unge tager uddannelse i hele landet?

"Vi skal først og fremmest gøre noget ved fødekæderne: At ungdomsuddannelserne viser flere unge, at det er perspektivrigt at læse en professionsuddannelse. Og det kræver så også, at arbejdsvilkårene er gode og udviklingsmulighederne stærke, så de unge kan se fidusen i at arbejde som lærer, pædagog og sygeplejerske. Og så skal vi selvfølgelig se på steder, hvor vi skal lave en ny uddannelse. Det har vi hele tiden været åbne over for", siger Stefan Hermann.

Udflytning kan betyde mindre undervisning og feedback

I den finansieringsmodel, som regeringen har fremlagt, er der sat mellem 300 og 500 mio. kr. om året af til øvelsen for alle landets uddannelser. Hvis det beløb står til troende, er det næppe nok, vurderer Stefan Hermann.

"Med forbehold for, at vi ikke har set de præcise udregninger, så ser det ikke ud til, at der er sat nok penge af til det her. Vi skal på Københavns Professionsuddannelse lave et helt nyt campus på Vestegnen, og det er noget, der koster mange penge. Penge, som jeg skal finde i mit eget budget", siger Stefan Hermann.

Hvor ville du skære, hvis du skulle finde de penge i dag?

"Som det står nu vil det blive et betydeligt fald i undervisningstimer - ellers kan det simpelthen ikke hænge sammen. Så det er mindre tid med underviserne, mindre feedback og så videre. Det kan også være i administrationen, men her har vi allerede skåret så meget, at både undervisere og studerende får dårligere hjælp til for eksempel at organiseret eksamen og løse tekniske problemer."

Hvad med konsulenterne? Hvad bruger I dem til i dag?

"Vi skal for eksempel have et nyt arkiv- og sagsbehandlingsystem som følge af GDPR og nye regler fra Rigsarkivet. De kræver nogle specialister, som vi ikke har siddende som fastansatte - og så hyrer vi dem ind til det. Det er ikke sådan, at vi fyrer penge af på smarte konsulenter, der kommer ind for at lave gruppearbejde med gule lapper og motiverende oneliners."