Ministeren forstår godt, at uddannelserne ikke vil dele sig op. "Men det er bedre for Danmark, at de ligger flere steder".

På under to uger skal Folketingets politiske partier mødes ikke mindre end fem gange for at forhandle om den uddannelsesplan, som regeringen fremlagde i sidste uge.

Planen er groft sagt at fjerne hver 10. studieplads fra landets fire største byer og i stedet oprette nye studiesteder i andre byer.

Planen skal finansieres ved at skære 1,8 mia. kr. i uddannelsernes egne budgetter, fremgår det i et notat, og det har mødt skarp modstand fra bl.a. professionshøjskolerne.

"Det er de facto en spareøvelse, hvor man får uddannelserne til at spise af sin egen økonomi", lyder det bl.a. fra Stefan Hermann, der er rektor på Københavns Professionshøjskole og formand for rektorerne i Danske Professionshøjskoler.

Vigtigt at kunne tage en uddannelse lokalt

DM Akademikerbladet fangede Ane Halsboe-Jørgensen på telefon på vej fra Thisted til Nørre Nissum for at forholde hende kritikken. Hun og statsministeren er på tur for at besøge forskellige uddannelsesinstitutioner i Jylland. 

Her mødte hun en ældre kvinde, der altid har ønsket sig at tage en uddannelse, men ikke fik det gjort, da hun var yngre, fordi nærmeste uddannelsessted lå i Aalborg, 90 kilometer væk. Nu læser hun til pædagog på den lokale professionshøjskole UCN.

”Det bekræfter mig i mit billede af, at det er vigtigt, at man kan tage en uddannelse tæt på der, hvor man bor”, siger Ane Halsboe-Jørgensen, der er på vej videre til Nørre Nissum, der har en læreruddannelse med mere end 100 år på bagen.

”Men der er vigende søgning, fordi de unge søger mod de store byer. Så lang og stolt tradition skal vi altså ikke bryde med. Det er vigtigt, at alle børn møder en uddannet lærer i skolen, uanset hvor de er fra i Danmark”.

Regeringen har lagt op til hurtige politiske forhandlinger uden en egentlig offentlig høring. 

Der går rygter om, at regeringen ønsker at lukke de politiske forhandlinger den 10. juni. Er det korrekt?

”Det kan jeg ikke bekræfte. Men vi er i fuld gang, og jeg regner med, at vi er færdige inden for alt for lang tid. Det er noget, der påvirker mange mennesker, og derfor forhandler vi det med det samme”.

Har I inddraget for eksempel uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer eller andre interessenter, da I lavede udspillet og placerede uddannelserne?

”Der har været sonderinger, og selvfølgelig har vi drøftet det med de institutioner, vi gerne vil have til at byde ind. Men det er regeringens udspil og i sidste ende et politisk valg om, at vi ikke vil acceptere centraliseringen og derfor vil styrke uddannelserne uden for storbyerne. Det handler om en grundlæggende tro på, at vi kan og skal gøre noget ved centraliseringen, hvis vi også skal et arbejdsmarked i hele landet i fremtiden”.

Socialdemokratiet har erkendt, at folkeskolereformen fra 2014 har vist sig at være en fejl. Det er en reform, hvor fagfolk og lærere fra starten kritiserede politikerne for at ikke at lytte til faglige argumenter. Er du bange for at gentage fortidens fejl ved ikke at lytte til underviserne og forskerne denne gang?

”Hvis du skal sammenligne med folkeskolereformen, så giver det bedre mening i forhold til andre sager på mit bord, fx vores arbejde med at sikre kvaliteten på pædagog- og læreruddannelsen. Her er der en lang, inddragende proces, som jeg lægger meget vægt på", siger hun.

"Men når det kommer til at modvirke centralisering, så handler det om at tage et samlet samfundssyn over uddannelserne. Som regering er vi nødt til til have øje for hele Danmark og ikke bare de forskellige individuelle ledelser og bestyrelser”, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

”Og vi har jo med vilje lagt reduktionen af studiepladser i de store byer med størst mulig fleksibilitet og med gradvis indfasning, og hvor en meget stor del af beslutningskraften ligger hos de lokale ledelser. Det gør vi med respekt for, at det er en stor opgave”.

Både universiteter og professionshøjskoler fortæller, at det er dyrt at etablere nye uddannelsessteder, særligt inden for eksempelvis naturvidenskab og tekniske uddannelser. Etableringen af dyrlægeuddannelse i Foulum vil ifølge KU i sig selv koste mange hundrede millioner kroner til bygninger, CT-scannere osv. I har sat 600 mio. kr. af over 4 år til at finansiere udflytning og etablering af 3.000 uddannelsespladser og udflytning af 15.000 universitetspladser. Er det nok?

”Jeg kan godt forstå, at man beder om ekstra penge, når man er den, der sidder med budgettet. Det er helt legitimt. Men vi har sat 600 millioner kroner plus et forhøjet taxametertilskud og forhøjet grundtilskud af i udspillet, og så forhandler vi med de politiske partier om, hvad det skal blive i sidste ende”.

Forventning om flere under uddannelse

Universiteterne forventer, at færre vil tage en universitetsuddannelse. Hvad tænker du om det scenarie?

”Jeg ser for mig, at flere tager en uddannelse med det her udspil. I forhold til fordelingen af, hvad folk læser, så er det ikke et mål at få færre akademikere, men vi kan blive bedre til at udvælge, hvilken slags akademikere, vi skal have, og til at fordele dem rundt om i landet”, siger hun.

Du forventer flere uddannede, men også flere fra universiteterne?

”Jeg ser flere mennesker få adgang til uddannelse og derfor også flere tage en uddannelse. Jeg forventer også, at den centralisering, vi har set i en årrække, hvor uddannelserne bliver samlet på færre steder og i færre kommuner, begynder at vende”.

Københavns Professionshøjskole regner med 20 procent mindre undervisning, hvis udspillet bliver en realitet, fordi de forventer et tab på 150 mio. kr. om året med udspillet. Hvad tænker du om den melding?

”Jeg vil være ærgerlig, hvis det er den måde, man går til opgaven på, og jeg må sige, at jeg ikke kan genkende tallet”.

Rektor for Københavns Professionshøjskole undrer sig over, at de skal skære i studiepladserne, når der i København er kæmpe mangel på for eksempel pædagoger. Hvorfor skal de skære pladser, når der er en lokal mangel på arbejdskraft?

”Det skal de heller ikke. Vi siger bare, at når man er gået fra at have 9 uddannelsessteder i Storkøbenhavn til at have 1, så kunne vi måske have 2 steder. Jeg tror, der er mange studerende, som foretrækker et mindre studiemiljø frem for de meget store institutioner”.

Københavns Professionshøjskole er vel et eksempel på, at man forsøger at skabe den bedst mulige uddannelse i en presset økonomi ved at skabe nogle stordriftsfordele?

”Jeg forstår godt den lokale tanke i, at det kan være bedre for den enkelte institution at ligge ét sted. Men det er bedre for Danmark, at de ligger flere steder”.