Minister går ind i sagen om udenlandske agenter: "Det er helt galt"
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kritiserer den måde, uddannelsesinstitutioner betaler udenlandske agentbureauer for at skaffe studerende til Danmark. © Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Uddannelses- og forskningsministeren vil have en redegørelse i sagen om en professionshøjskole, der har betalt udenlandske agenter for at skaffe spanske studerende. Antallet af engelsksprogede uddannelser kan blive skåret markant.
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense betaler udenlandske agentbureauer i 14 lande for at skaffe studerende. Det kunne DM Akademikerbladet fortælle onsdag.
En censor har oplevet, at det har resulteret i et usædvanligt ringe fagligt niveau, hvor mange studerende ikke kunne tale hverken dansk eller engelsk, ikke havde bøgerne fra pensum, og hvor 40 procent dumpede eksamen.
Det får nu uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen til at bede UCL om en redegørelse. Og så antyder hun, at der kan komme en markant beskæring i antallet af engelsksprogede uddannelser.
"Det er helt galt at gå til sin uddannelsesopgave på den måde. Som uddannelsesinstitution i Danmark har man et samfundsansvar, og ens hovedfokus burde være at bidrage med kompetente unge mennesker til vores samfund. I stedet bruger man penge på agenter i Spanien, der henter unge mennesker til landet, der ikke kan det sprog, de skal tage uddannelse i", siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Vi ved, at andre erhvervsakademier og professionshøjskoler også gør brug af de her udenlandske agenter. Hvad tænker du om, at det virker til at være generel praksis?
"Det er mit indtryk, at der af mine forgængere allerede er blevet strammet op, både på antallet af engelsksprogede uddannelsespladser, men også i forhold til den her slags praksisser. Det burde være nok til, at man som uddannelsesinstitution fik sat kompasset efter, hvad der er samfundsgavnligt, og ikke kun efter, hvad der er gavnligt for ens egen pengekasse. Der er brug for at justere, hvis det her stadig er praksis".
I sidste ende er det selvfølgelig altid et politisk ansvar, og det kommer vi også til at tage ansvar forAne Halsboe-Jørgensen
Forsker i uddannelsesvidenskab Dion Rüsselbæk Hansen fra SDU peger på, at politiske beslutninger om fx to-procentbesparelser er med til at presse uddannelsesinstitutionerne til at tænke i mere økonomiske baner. Har du som minister et ansvar for, at de føler sig presset til at fylde klasseværelserne op?
"Jeg anerkender fuldt ud, at økonomi spiller en rolle for, hvor høj kvalitet vores uddannelser har, men jeg mener ikke, at det kan undskylde, at man bruger skattekroner på uddannelse og SU til udenlandske studerende, der ikke har forudsætningerne for at bestå den uddannelse. Derudover forstår jeg ikke argumentet, for allerede før min tid har man ændret bevillingen på den måde, at de kun får penge for studerende, hvis de består, og vi har fjernet to-procentbesparelsen. I sidste ende er det selvfølgelig altid et politisk ansvar, og det kommer vi også til at tage ansvar for", siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Hvad vil du gøre for at afhjælpe problemet?
"Nu beder vi om en redegørelse fra UCL. Det virker til, at der er regler, der ikke er overholdt, så vi skal kigge på, hvordan vi sørger for, at de regler bliver overholdt. Derudover skal vi kigge på, om der er andre ting, der kan ryddes op i, selv om jeg troede, der var blevet lagt arm med det her for år tilbage", siger Ane Halsboe-Jørgensen.
"Derudover spiller det ind i de drøftelser, vi har lige nu om at begrænse antallet af engelsksprogede uddannelsespladser yderligere, så mulighederne for at gøre det her bliver meget mere begrænset".
DF vil forbyde samarbejdet med udenlandske agenter. Er du enig?
"Vi sidder lige nu i drøftelser om, hvor mange fulde engelsksprogede uddannelser der skal være, som man kan komme til Danmark og tage fra udlandet. Det vil overflødiggøre et forbud, hvis vi reducerer det antal markant", siger Ane Halsboe-Jørgensen.