Borgerforslag får 50.000 underskrifter: Forældre skal have ret til fri på alle barnets sygedage

Tusindvis af lønmodtagere har kun ret til barnets første sygedag, og må derfor tage ferie eller omsorgsdage fra andendagen - hvis de kan - eller få venner og familie til at passe, når børnene er syge.

Det ønsker mere end 50.000 danskere nu ændret. De har skrevet under på et borgerforslag om at give forældre med små børn lovmæssig ret til at passe egne syge børn i hele sygeperioden, når der er opstået akut sygdom og altså ikke kun som i dag under barnets første sygedag. Sådan er det i for eksempel Sverige.

”Det er meget utilfredsstillende, at man som småbørnsforældre ikke kan være nærværende for sit lille syge barn, fordi man på grund af lovgivningen presses til at gå på arbejde. Det er langt fra alle der bare lige kan få lov til at tage ferie eller omsorgsdage med kort varsel, når deres børn bliver akut syge, og har man ikke venner eller familie der lige kan træde til, så presses man til at gå på arbejde og sende syge børn i institutionen, fordi arbejdet af samfundet anses som vigtigere end barnet”, siger Louise Barkan Staal, som er forslagsstiller til borgerforslaget.

Forslaget skal nu behandles i Folketinget. 

Louise Barkan Staal er uddannet kandidat i Folkesundhedsvidenskab og arbejder til dagligt som projektkoordinator i Region Hovedstaden. Hun er desuden mor til to børn på fire og otte år og har tit stået i en situation, hvor det var svært at få den passet under sygdom, fordi tre ud af fire bedsteforældre stadig arbejdede, mens den fjerde var kronisk syg.

”Som offentligt ansat er jeg så heldig at have ret til barn syg i to dage med løn. Det har mange andre ikke engang, men det er alligevel ofte slet ikke nok. Når ens barn bliver akut syg med for eksempel skoldkopper, så betyder det flere sygedage, og så er systemet meget stressende og ufleksibelt i dag. Har man ikke pasningsmuligheder, så ender man måske med at melde sig selv syg, og det tjener ingen”, siger Louise Barkan Staal.

Privatfoto.

Dansk model efter svensk forbillede

Borgerforslaget blev udtænkt, før coronakrisen lukkede store dele af Danmark ned i marts måned sidste år.

Louise Barkan Staal finder det pudsigt, at der under krisen pludselig er kommet en politisk accept af, at børn skal være hjemme under sygdom og helt raske inden de sendes i institution eller skole igen.

”Nu kan man ligefrem få kompensation for at blive hjemme. Men problemet med smittekæder fra for eksempel skoldkopper eller andre infektionssygdomme fortsætter jo, men det snakker man ikke om. Så hele diskussionen om barns sygdom er blevet højaktuel af corona", siger Louise Barkan Staal.

I Sverige har en forælder ret til at passe sit barn, så længe det er sygt ved almen akut opstået sygdom op til barnet er 12 år gammelt. Det sker uden løn, men til gengæld med en kompensation på knap 80 procent af dagpengesatsen, som bliver betalt af Försäkringskassan, der er ejet af staten, og som lønmodtagere og arbejdsgivere betaler til.

Louise Barkan Staal foreslår, at en lignende model indføres i Danmark på tværs af erhverv og overenskomster, selvom hun godt ved, at det svenske arbejdsmarked og de sociale ydelser er indrettet anderledes end i Danmark.

”Selvom vi ikke lige kan kopiere den svenske model, så kan den inspirere. Vi opfatter den svenske model som ret succesfuld og desuden social afbalanceret. Er man hjemme med barn syg får man 80 procent af dagpengesatsen, og det vil økonomisk ramme sådan nogle som mig hårdt og dem med lavere indkomst noget mindre. Men der skal være noget der gør, at folk ikke bare misbruger ordningen og systemet, og som økonomisk heller ikke går for hårdt ud over arbejdsgiveren”, siger Louise Barkan Staal.

Vi har dårligere vilkår end alle vores nabolande

Hun understreger, at alle vores nabolande har mere favorable vilkår for børnefamilier.

”I Danmark anerkender man ikke børns sygdom på nær samme niveau. Herhjemme handler det mere om at producere og tjene penge”, siger Louise Barkan Staal og påpeger:

”Antallet af barns sygedage i Sverige er ikke meget højere end i Danmark, så det tyder på, at barn-syg-ordningen ikke misbruges. Det tyder derimod på en ordning, som bruges efter behov. Og svenskerne har i øvrigt lavere sygefravær end danskerne, så man kan jo have en mistanke om, at det høje danske sygefravær blandt andet skyldes, at danskerne melder sig syge for at kunne blive hjemme med deres syge børn”, siger Louise Barkan Staal.

Borgerforslaget blev godkendt den 8. september 2020 og skal behandles i Folketinget, da det har fået over 50.000 underskrifter før deadline den 7. marts 2021.