"Med få ord kan du ændre et andet menneskes sindstilstand, og med en metafor kan du ændre en hel befolknings virkelighed"

Når vi er nogenlunde enige om, hvad ord betyder, glider kommunikationen. Så selv om Nietzsche kan have en pointe i, at vi ikke altid har præcise og nemt afkodelige ord for alt, og at sproget derfor ikke udtrykker en direkte relation i verden, er ord grundlæggende i vores kommunikation.

Det siger Linda Greve, der har forfattet den seneste bog i serien Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag. Den hedder kort og godt 'Ord'. Linda Greve er ph.d. og formidlingschef ved Science Museerne, Aarhus Universitet.

Hvorfor er du så fascineret af ord?

”Jeg er fascineret af videnskabelse og læring, og her er ordene en vigtig parameter. Så jeg er vild med ord, fordi de siger noget om, hvordan viden bliver udsagt og samlet op og udfoldet".

"Ordene har en kæmpestor betydning. ’Nej’ i stedet for ’ja’ kan ændre din bryllupsdag. ’Inuit’ i stedet for ’eskimo’ kan stoppe en national krise. Med få ord kan du ændre et andet menneskes sindstilstand, og med en metafor kan du ændre en hel befolknings virkelighed".

"Ord er magtfulde og spøgefulde. De er usynlige og altafgørende. Min store interesse er, hvordan noget, jeg ved, bliver noget, du ved. Her er ordene en afslørende kilde til indsigt”.

Hvordan kan vi røre hinanden med ord?

”Det er selvfølgelig en metafor, at vi kan røre hinanden med vores ord. Men særligt lige nu, hvor vi ikke må røre hinanden med kram og nærvær, kan ord som ’hvor ser du godt ud’, ’hvor har jeg savnet dig’ eller ’du skal nok klare det’ være en måde at bakke hinanden op på en anden måde".

Du skriver, at al kommunikation er manipulation. Hvordan det?

”Vi påvirker altid hinanden. Vi kan ikke kommunikere helt neutralt og værdiløst, og vi kan heller ikke lade være med at kommunikere. Alt er kommunikation, og vi forsøger altid at skubbe til hinandens tanker, ideer, holdninger, opfattelser med vores kommunikation. Derfor mener jeg – lidt sat på spidsen – at al kommunikation er et forsøg på manipulation. Ikke nødvendigvis ondsindet, men vi ønsker at påvirke hinanden".

"I møder, i familien og i storpolitik har ordet magt. Er corona-krisen en storm, der rammer uventet, og som vi skal gå i ly for? Eller er den en fjende, der skal nedkæmpes på en slagmark? Ordene har stor betydning for, hvordan vi tænker om krisen, og hvordan vi skal handle på den”.

Hvad sker der med kommunikationen, hvis vi ikke er enige om ordenes betydning?

”Enten taler vi forbi hinanden, eller også bliver vi klogere. Det kommer an på, om vi opdager misforståelsen! Hvis vi opdager den, er der jo basis for at udforske den og nå til fælles enighed. Hvis vi ikke opdager den, kan vi tro, vi er mere enige eller mere uenige, end vi faktisk er".

Hvor store misforståelser kan ord skabe?

”Kæmpestore, er det korte svar. De værste er selvfølgelig dem, der er fatale og ikke bliver opdaget. Men også de ord, som forskubber vores forståelse af hinanden, kan være ret alvorlige".

Hvor store ændringer kan vi skabe med ord?

”Også kæmpestore! Hvis vi har indflydelse, troværdighed og rammer en stemning i samfundet, virksomheden, familien, parforholdet eller vennegruppen, kan vi fuldstændig ændre, hvordan vi opfatter en oplevelse eller et fænomen".

"Fra uddannelsespolitikken har vi ord som cafépenge og fjumreår, der påvirker synet på SU til hjemmeboende og de år, hvor man ikke er under uddannelse eller vælger om. Det er nemmere at skære i cafepenge end i uddannelsesstøtte”.

Hvilken betydning har omgivelser og stemninger for ordenes magt?

”Ordene står aldrig alene. De kommer ud af omgivelserne, af vores hjerne, kroppe, sanser, mennesker omkring os og stemninger. For eksempel er troværdighed og indflydelse vigtige parametre for, om et ord slår igennem. At coronavirus er en vild tiger, vi nu har sat i bur, virker mere rigtigt, når det kommer fra Søren Brostrøm end fra mig.