Danske Professionshøjskoler: Vi bruger udenlandske agenter for at leve op til EU-krav

DM Akademikerbladet har i januar beskrevet, hvordan UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense bruger agentbureauer i 14 lande for at få udenlandske studerende til Danmark. Det skete efter, at en censor til en eksamen studsede over, at flere af de studerende ikke kunne tale engelsk.

Det fik Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti til at kræve et opgør med brugen af agenter i udlandet. Dansk Folkeparti var klar til at gøre samarbejdet ulovligt, og begge har varslet nedskæringer i antallet af engelsksprogede uddannelsespladser. "Det er helt galt at gå til sin uddannelsesopgave på den måde", sagde uddannelses- og forskningsministeren.

Men hvorfor indgår danske professionshøjskoler og erhvervsakademier overhovedet aftaler med udenlandske agenter?

”Vi har en række forpligtelser overfor internationale og EU-studerende, i kraft af at vi er medlem af EU. Det betyder, at vi skal behandle EU-studerende på lige fod med danske studerende, og de skal vejledes på samme vilkår som de danske”, siger Lene Augusta Jørgensen, der er formand for den internationale gruppe i Danske Professionshøjskoler og rektor hos UCN.

Agenternes arbejde er at facilitere kontakten mellem den studerende og uddannelsesinstitutionen i Danmark - blandt andet ved at stå for en sprogtest og deltage på uddannelsesmesser i udlandet.

Samarbejdet handler ikke om hvervning og markedsføring, men derimod vejledning af de udenlandske studerende, siger Lene Augusta Jørgensen.

Så det er lige så meget en vejledningsservice, som det er en måde at markedsføre sig på?

”Det er ikke markedsføring. Vi har pligt til at rådgive alle studerende, hvis de vil søge ind på en uddannelse i Danmark. Vores samarbejde med agenter og deltagelse i internationale messer er en måde at yde rådgivning og service over for udenlandske studerende”, siger Lene Augusta Jørgensen og tilføjer, at vurderingen af ansøgere og optag foretages alene af professionshøjskolerne i Danmark.

Vi overholder code of conduct

Lene Augusta Jørgensen understreger, at Danske Professionshøjskoler overholder Uddannelses- og Forskningsministeriet code of conduct for, hvordan danske uddannelsesinstitutioner skal begå sig i forhold til udenlandske studerende.

Regelsættet påbyder blandt andet, at institutionerne skal sikre kvalitetsniveauet hos agentbureauet, og at agenten er kompetent i "dennes rekruttering af internationale studerende". 

Vi har dækket en sag på UCL i Odense, hvor nogle spanske studerende ikke kunne begå sig på engelsk, umiddelbart fordi de ikke er blevet screenet godt nok af agent-bureauet. Hvordan sikrer I, at den studerendes niveau er godt nok?

”Vi har løbende kvalitetssikring af og dialog med agenterne, og vi har en årlig evaluering af firmaet, hvor vi vurderer, om vi skal fortsætte samarbejdet”, siger Lene Augusta Jørgensen.

”Den studerende skal bestå nogle engelskprøver, som er internationalt anerkendte tests. Hvis vi finder ud af, at der er blevet fusket med de tests, så afbryder vi selvfølgelig samarbejdet. Vi er selvfølgelig kun interesserede i at samarbejde med firmaer, der repræsenterer vores organisation på en ordentlig måde”, fortæller hun.

Intet økonomisk incitament

I forbindelse med sagen om de spanske studerende på UCL sagde forsker i uddannelsesvidenskab Dion Rüsselbæk Hansen, at en af de primære årsager til erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes samarbejde med udenlandske agentfirmaer skyldes, at skolerne er under økonomisk pres.

Det afviser Lene Augusta Jørgensen.

Hvordan spiller økonomi ind i samarbejdet? Hvad får I ud af det?

”Vi er forpligtet til at vejlede og rådgive udenlandske studerende, der søger ind til os. Forestil dig, at vi har 800 ansøgere til 100 pladser – det bliver et kæmpe administrativt arbejde, for at sikre korrekt udfyldelse af ansøgningsskemaer osv. Så agenterne står for en vejledning, som vi ikke kan varetage på afstand, og det giver mulighed for blandt andet et personligt interview af den studerende. Det giver et bedre billede af den studerende, så vi ikke bare stoler på et eksamensbevis”, siger hun.

Er der et økonomisk incitament til at få udenlandske studerende herop?

”Nej. Vi udbyder engelsksprogede uddannelser, fordi der også blandt de danske studerende er en stor efterspørgsel efter internationale uddannelser. Hvis du kigger på vores engelsksprogede uddannelser, så går der selvfølgelig internationale studerende, men også danske, der gerne vil arbejde i udlandet”, siger hun.

Så I har ikke en økonomisk interesse i at få nogle udenlandske studerende op, der kan fylde klasseværelserne ud?

”Kun, hvis de består. Vi får kun penge, hvis den studerende består, og hvis vi får dårlige studerende ind, som vi skal bruge en masse ressourcer på at få igennem eksamen, så kan det være dyrt for os i den anden ende”, siger Lene Augusta Jørgensen.

”Vi er kun interesserede i at uddanne dygtige dimittender til fremtiden og til danske virksomheder. Vi skelner ikke så meget imellem danske og udenlandske studerende, men vi er interesserede i at optage de dygtigste”, siger hun.