Pinligt punkt på finansloven: ”Klimabistand er topmålet af fedtsyleri!”

Danmark er meget langt fra at leve op til sine forpligtelser på den globale klimadagsorden.

Sådan lyder det i en kommentar fra Care Danmarks klimaordfører John Nordbo, efter at finansloven for 2022 nu er blevet forhandlet endeligt på plads.

Ud over de 0,7 procent af bruttonationalproduktet, som hvert år bliver afsat til dansk udviklingsbistand, er der til næste år afsat yderligere 100 millioner kroner til såkaldt klimabistand.

Det er ’topmålet af fedtsyleri’, mener John Nordbo.

”Danmarks globale forpligtelser tilsiger, at vi skulle give ekstra fem milliarder for bare at tage toppen af klimakrisen i udviklingslandene. For få uger siden førte vi os frem som grønne firstmovere på COP26 i Glasgow. Nu giver S og støttepartierne lidt håndører”, siger Care Danmarks klimaekspert.

De 100 millioner er ikke ekstra penge i John Nordbo’s regnskab.

”Der er igennem flere år taget penge til klimaindsatsen fra andre udviklingsindsatser, fx inden for sundhed og uddannelse. På de sidste tre finanslovsaftaler har man så lagt 100-150 millioner oveni, som der direkte står klima på. Det er overhovedet ikke fremskridt. Tværtimod”, påpeger John Nordbo.

Bekymrende tendens 

Overordnet set bekræfter finanslovsaftalen en tendens i dansk udviklingspolitik, som er meget bekymrende.

Det mener Lars Engberg Pedersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

”Vi har igennem en årrække set en bevægelse væk fra langsigtede indsatser, hvor ambassaderne er med til at udvikle landeprogrammer, til prioriteringer, der støtter en indenrigspolitisk dagsorden”, siger han.

Et eksempel er asyllejrene i nærområderne. Et andet er de akutte indsatser i ustabile områder som Mali, Burkina Faso og Etiopien.

”Udviklingspolitikken bliver i stigende grad underordnet regeringens integrationspolitik. Det handler om, at vi skal undgå flere flygtninge og irregulære migranter. Det kan kun ses som et udtryk for at hverken S eller støttepartierne synes, den langsigtede fattigdomsbekæmpelse er vigtig nok”, siger Lars Engberg Pedersen.

Intet med til forhandlingsbordet

Heller ikke på den internationale klimadagsorden prioriterer et flertal i Folketinget tilsyneladende at spille Danmark stærkt på banen, mener DIIS-forskeren.

”Danmark har en langsigtet interesse i at bekæmpe pandemier, klimaforandringer, ulighed og ustabilitet. Men denne gang kan ministeren ikke have haft noget med til forhandlingsbordet. For så ville vi have talt om nogle langt højere beløb til både klima- og udviklingsbistand”, siger Lars Engberg Pedersen.

Finanslovens aftale om klimabistand fik tirsdag aften Den Grønne Studenterbevægelse på gaden i protest. På twitter kommenterede bevægelsen aftalen således:

"Finansloven leverer igen kun 3% af den klimabistand, vi skylder. Som altid drukner vores ansvar for de mest sårbare nationer i indenrigs realpolitik, kommaer og talgymnastik. Det er svigt vi ikke kan acceptere."