I et årti arbejdede UCN for at skabe et internationalt studiemiljø – nu skal det rives ned

Gennem de sidste 10-12 år har Professionshøjskolen UCN arbejdet for at opbygge et internationalt studiemiljø. Nu står UCN til at miste samtlige engelsksprogede uddannelser som følge af en politisk aftale om lukning af 2.200 internationale studiepladser på tværs af professionshøjskoler og erhvervsakademier.

Aftalen blev vedtaget i sommer af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

”Vi er enormt ærgerlige over det. Vi har over årene lagt mange kræfter i at bygge det her op og forfinet det. Vi har skabt os et godt navn internationalt. Og nu skal det hele så lukkes på én gang”, fortæller konstitueret rektor på UCN Peter Møller Pedersen.

I alt er der tale om 14 uddannelser, 439 studiepladser om året og ca. 1.000 studerende fordelt over alle årgange. Det svarer til 10 pct. af hele UCN’s aktivitetsniveau.

Afskedigelser og sympati fra erhvervslivet

Det kan realistisk set ikke udelukkes, at lukningen af engelsksprogede uddannelser vil medføre afskedigelser, siger Peter Møller Pedersen. Men både ledelse og medarbejdere gør, hvad de kan sammen for at finde andre løsninger. For eksempel undersøger de, om de kan oprette tilsvarende dansksprogede uddannelser, fortæller den konstituerede rektor.

Det er ikke kun underviserne, der bekymrer sig. Også det omkringliggende erhvervsliv har tilkendegivet stor ærgrelse over udviklingen.

”Vi har fået nogle skarpe sympatihenvendelser fra dem. De frygter, at det her kommer til at give dem rekrutteringsudfordringer, fordi de hidtil har nydt godt af dimittenderne fra vores engelsksprogede uddannelser”, siger Peter Møller Pedersen.

Det var ellers netop med et argument om høj dimittendledighed, at politikerne besluttede at skære i de internationale studiepladser. Men de har ikke taget med i beregningerne, at UCN har arbejdet indgående med netop den problematik de seneste 3-4 år, mener Peter Møller Pedersen.

”Vi har haft succes med de tiltag, vi har iværksat. Man kan ikke se det i beskæftigelsestallene endnu, fordi det er nye tiltag, men vi har for eksempel set, hvordan langt flere af vores internationale studerende i dag kommer i praktik i danske virksomheder”, siger Peter Møller Pedersen.

Han havde derfor også håbet, at politikerne havde givet dem en chance for at vise, at de kunne rette op på problemerne, før de nedlagde alle studiepladserne.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen afviser kritikken i et skriftligt svar til DM Professionshøjskoler.

Ifølge ham har politikerne ”taget hensyn til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser” ved at undtage 650 studiepladser, der fortsat kan udbydes på engelsk, fordi beskæftigelsen blandt dimittender er høj.

”Vi er et bredt flertal af Folketingets partier, der har forpligtet hinanden på, at udgifterne til SU til udenlandske studerende ikke løber løbsk. Det er de ved at gøre nu og er blevet væsentlig højere, end hvad Folketingets flertal er enige om er rimeligt og ansvarligt over for danske skatteydere. Derfor har vi indgået en aftale om at reducere i antallet af engelsksprogede uddannelser. I den forbindelse har vi målrettet reduceret der, hvor vi kunne se, at de engelsksprogede studerende alt for sjældent kom i beskæftigelse i Danmark efterfølgende. Et klart flertal kom ikke i arbejde i Danmark, en del blev til gengæld modtagere af danske dagpenge”, skriver Jesper Petersen.

Peter Møller Petersen ærgrer sig over politikernes valg på de studerendes vegne.

”De kommer til at mærke det i dagligdagen i deres studiemiljø, når det ikke længere har et internationalt præg som i dag. Det er ærgerligt, for det arbejdsmarked, de skal ud på, er internationalt. Og vi mener, at et internationalt studiemiljø har et vigtigt dannelseselement i forhold til at forberede dem til den virkelighed”, siger Peter Møller Pedersen.