Studieoptag: Storbyræset fortsætter

 Årets studenteroptag på universiteterne ligner næsten et flabet svar til Folketingets beslutning om, at flere unge skal uddannes i provinsen. Tallene fortsætter nemlig en klar tendens for de senere år: flere optagne på studiepladser i hovedstaden, færre optagne uden for hovedstaden, skriver ForskerForum.

Lægger man tallene sammen for de optagne på KU, DTU, CBS, ITU og AAU’s campus i Sydhavnen, udgjorde det godt 44 procent af det samlede optag. Det tal er steget gradvist over de sidste fem år, og det samlede tal for optaget på universiteterne uden for hovedstaden er tilsvarende faldet.

Optaget er en konsekvens af uddannelsessøgningen, hvor tendensen blot er endnu stærkere. Godt 51 procent af førsteprioritetsansøgningerne gik til universitetsuddannelser i hovedstaden. I 2018 var det tal knap 46 procent.

Tilbagegang på SDU og RUC

Overordnet var både søgning og optagstal lidt lavere end tallet for 2020, som var usædvanligt højt på grund af Covid-pandemien og dårlige muligheder for at rejse og få job. Det samlede førsteoptagstal på små 32.000 ligner til gengæld meget tallene for de tidligere år. To universiteter – SDU og RUC – oplevede dog en relativt markant tilbagegang i både søgning og optag. SDU’s optag på 4.833 er en tilbagegang på 8 procent i forhold til 2019 og det laveste siden 2012.

“Tallene går op og ned. Vi har haft en tydelig nedgang på optaget i år sammenlignet med 2021 – som var et exceptionelt år – og nu er vi i gang med at analysere tallene. Men det er ikke noget, der skaber panik”, siger Jens Ringsmose, samfundsvidenskabelig dekan og formand for Uddannelsesrådet på SDU.

SDU forventer færre studerende

Hans bedste bud på en forklaring er, at SDU i år har lagt et minimumsadgangskaraktersnit ind på alle uddannelser.

“Vi ved fra undersøgelser, at frafaldet falder lineært i forhold til karaktersnittet fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse, så blandt andet derfor har vi valgt at indføre karakterkrav. De varierer fra uddannelse til uddannelse. Ser man på hovedområder, har vi nogle rigtig fine optagstal på NAT, vi holder niveauet på SUND og SAMF og har så tilbagegang på HUM og TEK, hvilket begge steder formentlig har noget med karakterkrav og en bredere national tendens at gøre”.

Og så peger Jens Ringsmose også på den demografiske udvikling.

“Vi ved fra demografiske fremskrivninger, at vores region har mindre ungdomsårgange. Det har allerede ramt folkeskolerne og gymnasierne, og det begynder nu at ramme os. Så vi ved, at vi kommer til at optage færre. Men vi holder hovedet koldt. Vi kan sagtens lave højkvalitetsforskning og -uddannelse med lavere optag”.

Frygter, at udflytningsplan øger tendens

RUC’s optag på 1.670 i første runde var en tilbagegang på 8 procent i forhold til 2019. Særligt optaget på den samfundsvidenskabelige og den humanistisk-teknologiske bacheloruddannelse gik markant tilbage.
RUC har frem til i år ændret sine kandidatuddannelser, så der ikke længere er fri sammensætning af overbygningsfag, men et antal faste fagkombinationer, man kan vælge. Men rektor Hanne Leth Andersen vurderer ikke, at det har haft en betydning.

“Ansøgertallet til kandidatuddannelser er faktisk gået frem, så det tyder ikke på, at det er forklaringen. I stedet for det frie kombinationsvalg har vi nu 30 kandidatuddannelser, som hver især har en tydelig faglig profil. Det er også noget, vi har diskuteret med de studerende, og som studenterrådet bakker op om”, siger hun.

Til gengæld kan hun godt forestille sig, at den generelle søgning mod hovedstaden kombineret med den nye udflytningsplan spiller en rolle.

“Nogle af os har den opgave, at vi skal uddanne i provinsen. Den opgave har RUC, og nogle studerende synes, at der er langt til RUC. Når Folketinget så beslutter at udflytte uddannelser, kunne man godt forestille sig, at nogle studerende tænker: Nu skal vi skynde os at nå at få nogle af pladserne i hovedstaden, mens vi kan”, siger Hanne Leth Andersen.

Frygt for karakterræs

Hun håber på, at presset på hovedstaden på et tidspunkt vil give udslag i en modtendens, hvor flere unge familier vil flytte ud af København og søge mod de uddannelses- og jobmuligheder, som Region Sjælland byder på.

I forvejen skaber udflytningsplanen frygt for, at færre studiepladser i de store byer vil øge efterspørgslen og presset på de tilbageværende pladser, blandt andet med opskruede adgangskvotienter som resultat.
Akademikernes Centralorganisation foretog i sommeren en gennemgang af 2020-optaget og konstaterede, at der var langt flere ubesatte studiepladser uden for de fire store byer.

“Jeg er bekymret for, at udflytningsplanen vil skabe et voldsomt karakterræs ift. pladserne i byerne, for det er der, efterspørgslen er”, skrev Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, på Twitter.