Finanslov 2022: 3 områder akademikere skal holde øje med

Regeringen er kommet med sit finanslovsudspil for det kommende år med overskriften ’Hverdagen tilbage - nu ser vi fremad’.

Men der er ikke så meget at se frem til, når man tager akademikerbrillerne på, og det skuffer formanden for akademikernes hovedorganisation, Akademikerne.

Akademikerne mener, at man desværre må se langt efter de investeringer, der skal gøre Danmark dygtigere og tryggere, og hovedorganisationens formand, Lars Qvistgaard, er især skuffet over, at visionerne for uddannelse, forskning og dagpenge ikke er større.

1) Ikke nok at stoppe nedskæringer på uddannelse

Til Akademikerbladet siger Lars Qvistgaard, at der under den sidste regering blev skåret massivt i uddannelse, og at det derfor ikke er nok, at man har stoppet nedskæringerne.

”Der er brug for at genoprette uddannelsesbevillingerne til alle uddannelser, og så er det på tide, at taxameterløftet på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser bliver gjort permanent”, siger Lars Qvistgaard.

Den bekymring deler han med Danske Universiteter:

“Vi savner politiske ambitioner og investeringsvilje i vores uddannelser, som i en årrække var underlagt besparelser og aldrig er blevet genoprettet. Nu ser vi ser igen Folketinget holde de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser på pinebænken til det sidste. Hvis ikke regeringen vil spare på uddannelse, er det på høje tid at melde det ud og gøre takstforhøjelsen permanent,” siger Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet i en pressemeddelelse.

2) Forskningsloftet bør hæves til 1,5 procent af BNP

I regeringens finanslovsforslag kan man udlede, at regeringen ser målsætningen om at bruge en procent af BNP på forskning som et loft, og det ærgrer både Akademikerformanden og formanden for Rektorkollegiet.

Lars Qvistgaard mener, at vi har brug for at give forskningsinvesteringerne et reelt skub opad til 1,5 procent af BNP i 2030.

”Desværre ligger bevillingerne stadig klistret fast på 1. procent af BNP”, siger Lars Qvistgaard.

Anders Bjarklev mener, at regeringen bør investere mere og have højere ambitioner, da forskningsinvesteringer er at investere i vækst og velstand, der kommer unge og gamle til gavn om 10, 20 og 30 år.

”Hvis regeringen reelt vil løfte de offentlige forskningsbevillinger, kan de til en start holde op med at modregne de penge, som det lykkes forskerne at hente hjem fra EU’s forskningsbudgetter,” siger Lars Qvistgaard.

Han henviser til, at danske forskere er blevet gode til at hente EU-penge til dansk forskning, så EU-midlerne er steget med 60 procent fra 2011 til 2020.

Men staten modregner EU-pengene krone for krone, så midlerne gør ikke det samlede forskningsbudget større. 

Universiteternes formand mener således også, at Finansministeriet fortsat laver krumspring, når det handler om at indfri målsætningen om at bruge en procent af BNP til forskning.

”Regeringen burde efter min mening, når økonomien er så god som i år, som minimum se at stoppe den tåbelige modregning af danske forskeres EU-forskningsmidler i den offentligt finansierede forskning. Det er helt tosset,” udtaler rektorformanden. 

3) Brug for klare meldinger om svækket dagpengesystem

Lars Qvistgaard ærgrer sig også over, at regeringen, trods gentagne opfordringer fra alle dele af fagbevægelsen, ikke har valgt at investere i dagpengesystemet:

Han mener, at vi står med et dagpengesystem, der er stærkt svækket efter års nedskæringer, og at vi har brug for, at regeringen melder klart ud, at den ønsker at bevare og udvikle det solidariske dagpengesystem.

“Det er skuffende, at regeringen ignorerer gentagne advarsler fra hele fagbevægelsen og ikke lægger op til at styrke vores hårdt pressede dagpengesystem”, siger han.

”Kompensationsgraden skal sættes op, og så ville det klæde regeringen at lægge Venstres og DI’s ønsker om at skære yderligere i de nyuddannedes dagpenge i graven. Det sidste, vi har brug for, er flere nedskæringer på dagpengesystemet,” siger Lars Qvistgaard.