Nyt studie: MeToo-skandaler koster virksomheder dyrt

Sexchikane kan få store, personlige konsekvenser. Både for den krænkede og for krænkeren.

Det har de seneste måneders #MeToo-sager på bl.a. Christiansborg, i medie- og filmbranchen, advokatbranchen, hotel- og restaurationsbranchen og på landets universiteter tydeliggjort.

Men #MeToo-sager kan også få store økonomiske konsekvenser for de virksomheder, hvor sagerne har fundet sted.

Det viser et studie fra Copenhagen Business School (CBS), som er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Corporate.

Her undersøgte forskningsgruppen fra CBS omkring 200 børsnoterede virksomheder, fortrinsvis amerikanske, men også bl.a. engelske og australske, som havde haft hændelser med krænkelser og sexchikane.

Her fandt de frem til, at en #MeToo-sag i gennemsnit fører til et signifikant fald i virksomhedens aktiepris på 1,5 procent bare to handelsdage efter hændelsen er kendt i offentligheden.

”Det fald svarede i vores undersøgelse i gennemsnit til et tab på omkring 450 millioner dollars i virksomhedens værdi på bare to handelsdage”, siger Mads Borelli-Kjær, der nu arbejder for Boston Consulting Group og som har været med til at lave undersøgelsen.

Er den øverste ledelse – fx en CEO - impliceret i sagen kan det ifølge undersøgelsen føre til et yderligere minus på fem procent i aktieprisen. Hvis skandalen fik stor pressedækning, blev omkostningerne for virksomhederne tilsvarende meget større.

På lang sigt genvandt virksomheden desuden kun omkring halvdelen af værditabet.

”Sexchikane er ikke blot omkostningsfuld for de individer, det rammer, men har også en direkte og målbar effekt i kroner og øre, som virksomheder bør tage meget alvorligt. Når man beregner, hvor omkostningsfuld en sådan sag er, både for aktiekursen og for de individer, det går ud over, så berettiger det et stort fokus på området, og at man arbejder fokuseret på, at alle medarbejdere og ledere bestræber sig på ikke at ende i sådanne sager”, siger Mads Borelli-Kjær.

Især dårligt omdømme har indflydelse på værditab

De omkring 200 hændelser med sexchikane i undersøgelsen strakte sig over i perioden 2005 til og med 2019 i børsnoterede virksomheder som bl.a. Disney, Amazon, Google, Facebook, Goldman Sachs, The New York Times og Fox. Og altså både før og efter #Me-Too-fænomenet for alvor tog fart i 2017.

Ifølge undersøgelsen er der typisk tre mulige årsager til markante værdifald på kort og lang sigt forbundet med en sexchikanesag

1. Direkte omkostninger forbundet med en sexchikanesag – fx retssag og bøde. 
2. Sagen kan føre til fyring/tab af medarbejdere og deraf tab af knowhow og produktionstab – man mister ressourcer der påvirker virksomhedens mulighed for at levere profit.
3. Virksomhedens omdømme og den offentlige indstilling til virksomheden får konsekvenser –kundernes syn på virksomhedens og dens produkter forandres og kan føre til lavere salg eller mistet goodwill, som får indflydelse på forretningsforhold og aktionærer og interessenter.

Ifølge Mads Borelli-Kjær så giver de to første årsager ikke en fuld forklarlig effekt på det markante værditab alene. Derimod viste årsag tre omkring omdømme og renomme mere en direkte kobling til og forklaring på tabet.

”Det ser vi fx ved, at værditabet er mildere, når en CEO, som er impliceret, bliver fyret, end hvis denne person bliver i virksomheden. Virksomheden kan altså tage nogle direkte skridt for at inddæmme effekten på værditabet af en sexchikanesag”.

Han fortæller, at de kom frem til, at virksomheden desuden kunne afbøde værdifaldet en smule, hvis virksomheden kom pressen i forkøbet og selv rapporterede hændelsen.

Danske virksomheder vil også lide tab på sexchikanesager

Selvom gruppen bag studiet ikke har undersøgt, hvilke økonomiske konsekvenser MeToo-sager kan få for danske virksomheder, så er Mads Borelli-Kjær ikke tvivl om, at sådanne sager også herhjemme kan få store økonomiske omkostninger, hvis den bliver kendt i offentligheden.

”Kigger man på tværs af vores empiri, ser vi en klar tendens til en stor negativ effekt på en virksomhedsværdi. Det er derfor min klare hypotese, at vi vil kunne se en lignende effekt i værditab på aktieprisen for danske børsnoterede virksomheder”, siger han.

Når det gælder private virksomheder, som ikke er børsnoterede, vil det være sværere at se en direkte økonomiske effekt på en sexchikanesag, selvom den kan være der. Og den måling har Mads Borelli-Kjær og hans to kollegaer heller ikke lavet.

”Der bliver man nødt til at kigge på halvårs- eller helårsregnskabstal, og de kommer typisk med en stor forsinkelse i forhold til en sag. Derfor kan det være meget svært at aflæse en direkte effekt i aggregerede tal. I løbet af et regnskabsår kan mange andre ting spille ind på økonomien, som skal tages med i beregningen, og derfor vil det være svært at lave den analyse og komme frem til en egentlig konklusion”, siger Mads Borelli-Kjær.

”Men køber man præmissen, at private virksomheder er underlagt samme vigtige elementer som omdømme, som børsnoterede virksomheder er, så vil det være en hypotese, at også private virksomheder vil være underlagt samme effekt og værditab med en Me-Too-skandale”.