Fagforeninger: Sådan håndterer vi corona, klima og velfærd – uden social slagside

Øget ulighed var en samfundsudfordring, allerede inden corona lukkede samfundet ned for over et år siden.

Nu, hvor Danmark står overfor en gradvis genåbning, er det vigtigt at svare på, hvordan samfundet skal håndtere coronapandemiens efterdønninger, klimakrisen samt udfordringer med en svækket velfærdsmodel, uden at det giver social slagside.

Det mener en række faglige organisationer, herunder DM. For nylig opstillede de i en kronik i Politiken syv fælles forslag til, hvor samfundet nu bør sætte ind.

Forslagene er udviklet i samarbejde med eksperter og politikere, der tidligere på foråret deltog i Ulighedens Topmøde.

Det er direktør i Cevea Asbjørn Sonne Nørgaard, formand i FH Lizette Risgaard, formand i Bupl Elisa Rimpler, formand i DLF Gordon Ørskov Madsen, formand i HK Danmark Kim Simonsen, formand i DM Camilla Gregersen, formand i Dansk El-forbund Jørgen Juul Rasmussen, formand i Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup og formand i FOA Mona Striib som står bag forslagene.  

Sådan lyder de syv bud og begrundelserne for dem:

1. Vi skal have gang i 20’erne med aktiv finanspolitik

Foden skal af bremsen. Den stramme udgiftsstyring, som prægede finanspolitikken efter krisen i 00´erne, skal afløses af offensive offentlige investeringer. Det kan lade sig gøre, fordi renten er historisk lav, Danmark har et lavt gældsniveau og kreditværdigheden er i top. En aktiv finanspolitik er vigtig, hvis skal både holde hånden under velfærden og sikre de nødvendige klimainvesteringer.

2. Vi skal efteruddanne og omskole

Klimaomstillingen til grønne job kræver, at ikke kun ledige skal efteruddannes og opkvalificeres. Mange, der i dag er i job i brancher, der over tid ændres eller udfases, skal lave noget helt andet inden for 5, 10 og 15 år.

Den aktive arbejdsmarkedspolitik skal genoplives og kontrolregimet i jobcentrene afvikles.

3. Vi skal styrke den sociale tryghed 

Mennesker, der er trygge, har bedre liv, større ressourcer og bedre muligheder for at kunne omstille sig til nye job i en foranderlig verden. Derfor skal dagpengenes kompensationsgrad have et løft. Det er fatalt, at rimelige dagpenge, der kan sikre arbejdsløse en ordentlig tilværelse, er blevet udhulet.

Også andre ydelser skal gås efter i sømmene, så fx børnefattigdom bliver udryddet i Danmark.

4. Vi skal investere massivt i klimaomstilling

Det offentlige skal spille en stærk og retningssættende rolle, når det gælder kommende investeringer, der understøtter klimaomstillingen.

Det grønne skal gennemsyre alle investeringer i de kommende år og sikre muligheden for at skabe de nødvendige strukturelle forandringer af samfundet.

5. Vi skal have socialt retfærdige klimaafgifter

Spillereglerne for markedet skal ændres, så klimaafgifter afspejler prisen på forurening i alle sektorer, på varer og på tjenesteydelser, så forbrugerne ændrer adfærd i en klimaprogressiv retning. Klimaafgifterne skal desuden være socialt retfærdige, fx ved at bruge provenuet på billigere offentlig transport. Det vil desuden svække opbakningen til den grønne omstilling, hvis afgifter gør folk arbejdsløse uden mulighed for omskoling til andre brancher.

6. Vi skal investere i mennesker og velfærd

Besparelserne på daginstitutioner, skoler, socialområdet og de ældre skal afløses af investeringer. Både, fordi det er rigtigt at give mennesker tryghed og gode liv, men også fordi det er godt for samfundsøkonomien. Det giver store afkast i form af aktive samfundsborgere og sparede udgifter til overførselsindkomster og øgede skatteindtægter.

Den offentlige sektors evne til at sikre en stor, sund, veluddannet og motiveret arbejdsstyrke er en væsentlig forklaring på, at Danmark ligger i toppen af internationale ranglister over erhvervsklima og konkurrenceevne.

7. Vi skal udvikle nye og originale greb

Frikommuneforsøg, en nærhedsreform og regeringens kommission for andengenerationsreformer bør indvarsle et gennembrud for helt nye greb og originale ideer. Det er nødvendigt at se i nye retninger, hvis den offentlige sektor skal fungere bedre, hvis kvaliteten af uddannelser skal løftes og flere unge skal ud i job og uddannelse.