Professor: Fremtidens Arne er akademiker
Den 60-årige byggeriarbejder Arne Juhl har været hovedperson i Socialdemokratiets kampagne om tidlig pension. Om 15 år vil det derimod være mentalt nedslidte akademikere som fylder på arbejdsmarkedet, spår professor. © Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Allerede inde for de næste 10-15 år vil regeringens Arne-pensionsudspil være forældet, spår professor. For de kommende år vil langt flere akademikere og løstansatte blive mentalt nedslidte, mens der kommer færre faglærte og ufaglærte på arbejdsmarkedet.
Inden for de næste 10-15 år kan regeringens nye tidlige pension vise sig at være forældet.
Den såkaldte Arne-pension, som er tænkt til fysisk nedslidte faglærte og ufaglærte, bygger på folks anciennitet på arbejdsmarkedet. Men de kommende år vil langt flere akademikere og løstansatte blive mentalt nedslidte. Samtidig vil der blive færre faglærte og ufaglærte og færre jobs med fysisk nedslidning, skriver Weekendavisen.
Regeringens nye pensionsordning kan derfor ende med at blive forældet blot få år efter, den er blevet en realitet, mener professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet Bent Greve, der forsker i velfærds- og arbejdsmarkedsforhold.
Han giver Arne-pensionsordningen et sted mellem 10 og 15 år, før behovet for den vil falde. Ordningen kræver justering, siger han til Weekendavisen.
”Til den tid vil der slet ikke være den samme andel af fysisk nedslidte”.
Akademikere på arbejdsmarkedet
I år blev der optaget 70.000 på en videregående uddannelse. Det er rekord. Ifølge tal fra Akademikerne varetager højtuddannede 84.000 ud af 200.000 job i staten i 1. kvartal 2020.
I 2030 vil være 240.000 flere akademikere på det danske arbejdsmarked, og hovedparten heraf vil finde arbejde i private virksomheder.
Kilde: Akademikerne
Bent Greve peger på, at vores stigende grad af uddannelse og de mere løse ansættelsesforhold på arbejdsmarkedet er to faktorer, der vil få stor indflydelse på fremtidens arbejdsmarked og nedslidning.
En større del af arbejdsmarkedet vil være ansat på usikre arbejdsvilkår, og det kan føre til en større nedslidning i de fag, hvor man traditionelt ikke har set så stor nedslidning tidligere.
”Akademikere kan blive de nye nedslidte”, siger Bent Greve.
Unge i dag får ikke mulighed for Arne-pension
Regeringen præsenterede sin længe ventede Arne-pension den 18. august. Den har taget navn efter den 60-årige Arne Juhl fra Fjelstrup i Sønderjylland, som Socialdemokratiet har brugt er som ansigt på en generation af nedslidte arbejdere, som regeringen ønsker at give muligheden for at gå tidligere på pension.
I udspillet er pensionen rettet mod dem, som har været på arbejdsmarkedet i 42, 43 eller 44 år. De får ret til pension et, to eller tre år tidligere end ellers. Det vil typisk være håndværkere og andre med et fysisk krævende arbejde, som har været i lære siden teenageårene.
Siden 1980'erne har ungdommen uddannet sig længere og mere, og det er de færreste i generationerne fra dengang og opefter, der er trådt ud på arbejdsmarkedet tidsnok til at opnå en tilstrækkelig anciennitet. Det vil betyde, at den nye pensionsordning bliver uaktuel for de næste generationer.
”De vil derfor slet ikke få mulighed for at søge den tidlige pension”, siger Bent Greve.
Flere akademikere i fremtiden
I fremtiden kommer der endnu flere akademikere. I år blev der optaget 70.000 på en videregående uddannelse. Det er rekord. Ifølge tal fra Akademikerne varetager højtuddannede 84.000 ud af 200.000 job i staten i 1. kvartal 2020.
I staten er der de seneste ti år sket en stigning i antallet af ansatte akademikere på knap 30.000. I regionerne og kommunerne er der kommet knap 20.000 flere akademikere, og fra 2008 til 2018 er der blevet ansat 100.000 flere akademikere alene i den private sektor.
Ifølge Akademikerne viser fremskrivninger fra DREAM’s uddannelsesmodel og Finansministeriets lange fremskrivninger, at der i 2030 vil være 240.000 flere akademikere på det danske arbejdsmarked, og hovedparten heraf vil finde arbejde i private virksomheder.
