Coronamysterium: Humaniorastuderende på KU havde det elendigt og klarede sig glimrende til eksamen

Tilsammen udgør mere end 12.000 individuelle eksamenshandlinger før sommerferien på Københavns Universitets (KU) Humanistiske Fakultet en overraskende afslutning på et meget usædvanligt forårssemester.

På trods af akut corona-nedlukning i marts og tvangsdigitalisering af al undervisning semestret ud har de studerende ikke alene præsteret lige så godt som under normale forhold, de har præsteret bedre.

Og Humaniora på KU står ikke alene. Lignende meldinger har allerede lydt fra flere uddannelsesinstitutioner fra Aarhus Universitet over VIA til CBS, hvor ledelserne forståeligt har udtrykt lettelse over, at karaktererne ved eksamen har været de samme eller lidt højere end normalt.
På KU’s Humanistiske Fakultet kan ledelsen ligefrem tillade sig at være begejstret. Her har de hjemsendte studerende via Zoom hevet et karaktergennemsnit i land på 7,5 mod 7,0 i 2019 og 7,1 året forinden.

Det ligner en væsentlig forbedring og er under alle omstændigheder ifølge Peter Allerup, professor emeritus i statistik ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, statistisk signifikant. Og dermed også interessant.

På hele KU var karaktergennemsnittet i foråret 7,2 og i 2019 7,0.

“Det er klart, at et oplagt spørgsmål er, om de studerende ligefrem har haft godt af at være derhjemme i stedet for at sidde i auditoriet og kigge på smukke medstuderende. Altså at de har været i stand til at koncentrere sig bedre”, siger Peter Allerup.

Sagt på en anden måde: I en normal undervisningssituation folder man ørerne ud for meget andet end det, der præcist tæller til prøverne.

“Man vil gerne lære mere. Her kan Zoom måske fungere som et filter. Man sidder derhjemme, og så udebliver den faglige baggrundssnak. Tilbage står de udfordringer, der angår eksamen. Og jeg kan godt have en mistanke om, at man netop på Humaniora har meget glæde af at diskutere og snakke med sidemanden om faglige perspektiver på tingene”, siger han.

At nedlukningen i sig selv skulle have haft en positiv effekt på de humaniorastuderendes koncentration, modsiges dog af en intern KU-undersøgelse af de udfordringer, coronasituationen gav de studerende, som blev gennemført i midten af juni.

Hele 78 pct. af Humanioras studerende gav her udtryk for, at de ofte eller altid havde svært ved at motivere sig selv til at studere, hvilket var et markant dårligere resultat end for studerende på andre fakulteter. Også i spørgsmål relateret til nervøsitet, uro og ensomhed gav Humanioras studerende dårligere tilbagemeldinger.

Ligeledes gav 36 pct. af dem udtryk for, at de havde svært ved at forstå, hvad der forventedes af dem, hvilket var dobbelt så mange som i en tilsvarende undersøgelse i 2018.

Peter Allerup tvivler dog på, at humaniorastuderende under corona-nedlukningen har haft det dårligere end andre studerende.

“Det er interessant, at særligt humaniorastuderende har haft svært ved at finde motivation, for man hører ellers, at de er rigtig gode til at fordybe sig i isolation og nærmest bare skal lukke øjnene for at gå i dialog med Søren Kierkegaard”, siger Peter Allerup.

Men en anden ting, der kendetegner humaniorafagene, er den kritiske indstilling, mener han.

“Mens man som matematiker, det er jeg selv, er utrolig beskeden og ydmyg, så er humanister kendt for at være kritiske, fordi de har gode evner til at udtrykke sig. De skændes også betydeligt mere end fx ingeniører, der siger, at en pind er 4,3 meter lang, punktum. Så det, der var tænkt som en kedelig screening, kan humanister opfatte som en anledning til at ytre sig kritisk”, mener Peter Allerup.

Ifølge Lars Pynt Andersen, der er censor i dansk og lektor på Aalborg Universitet, var niveauet i foråret “bestemt ikke dårligere end normalt”, og han er ikke overrasket over det samlede resultat.
Der er ikke nogen grund til at slutte, at ubekvemme vilkår under nedlukningen automatisk skulle give dårlig læring, mener han.

“Det er ikke nødvendigvis sådan, at man lærer mere, jo mere behageligt, man har det. Så det, at man føler, at man er presset, kan godt medføre, at de stærke arbejder hårdere og lærer mere”, siger han.

Lars Pynt Andersen tror samtidig, at der bag det forbedrede gennemsnit er store individuelle forskelle.

“Nogle studerende har nok kunne vende udfordringen til noget positivt, fordi de har haft bedre mulighed for fordybelse og personlig feedback end den sædvanlige forelæsning med 100 mennesker”, siger han.

Den klare forbedring af karaktergennemsnittet kan ifølge Hanne Caspersen, formand for censorkorpset for historie, tyde på, at censorerne har været mildere i deres bedømmelser. Men hun kan ikke bekræfte det på baggrund af de tilbagemeldinger fra censorer, hun har fået.

“Det, jeg har hørt, adskiller sig ikke fra, hvad vi er vant til. Det har ikke været dårligere eksaminer, men man kan sige, at under ideelle betingelser ville de studerende have haft adgang til andre materialer, fx på arkiver, end det var tilfældet. Og det har vi taget hensyn til”, siger hun.

Allan Hilton Andersen, oversætter og medlem af censorformandskabet i engelsk, er omvendt ikke i tvivl om, at den pæne forbedring af karaktererne skyldes større overbærenhed fra censorerne.

“Jeg er ret sikker på, at gennemsnittet er blevet højere, fordi Zoom er fuldstændig håbløs i en eksamenssituation. Teknisk fungerede det upåklageligt, men det har påvirket en hel del studerende, der er blevet nervøse i den uvante situation, og der har vi nok været eftergivende og set med mere milde øjne på fejl. Måske har vi været for generøse. Jeg kan ikke se andre forklaringer”, siger han.

Også Peter Allerup mener, at en mere generøs karaktergivning kan være en del af forklaringen.
“Jeg tror, vi som undervisere har det med at lade de studerendes generelle indsats afspejle sig i vores karakterer. Lidt ligesom man giver en årskarakter i gymnasiet. Vi har en erindring om og et indtryk af den studerende, som karakteren gerne må bære præg af”, siger han.

“Jeg ved godt, at det er en vandet tese, men det kan være, at man er tilbøjelig til at lade karakteren gå op, når man på grund af nedlukningen ikke rigtig har et klart forhåndsindtryk”, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Det Humanistiske Fakultets uddannelsesdekan Jens Erik Mogensen.