Tre år efter #MeToo - Studerende chikaneres stadig

Mere end 750 ansatte kvinder på universiteterne har den seneste uge skrevet under på en protest mod sexisme og sexchikane. Det er 17 kvindelige forskere, som har taget initiativet til at skrive et brev med underskriftsindsamling og personlige beretninger om chikane og krænkelser, da de ønsker at sætte fokus på sexisme og sexchikane i den akademiske verden.

Men også de studerende på landets universiteter oplever sexisme, sexchikane og krænkelser. Det fastslog en stor fælles undersøgelse fra Danske Universiteter og Danske Studerende Fællesråd (DSF) i 2018. Få måneder forinden havde Magisterbladet lavet en rundspørge til de otte danske universiteter, som viste at studerede både oplever krænkelser på deres studiejob og på universiteterne.

Fx havde 11 procent af de 1.017 studerende i undersøgelsen oplevet uønskede berøringer, omfavnelser eller kys på studiejobbet, mens 8 procent havde oplevet lignende på studiet.

Universiteternes ledelser lovede handling i 2018. Men hvad er der så sket siden?  

Universiteterne har de seneste to år typisk udformet politikker, lavet oplysningskampagner eller lavet særlige digitale indgange til intranet til klager. Men der har været meget få anmeldte sager de seneste tre år, viser en rundspørge, som Magisterbladet har lavet til landets otte universiteter i starten af oktober måned.

Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der repræsenterer 165.000 studerende over hele landet, mener man ikke, at universiteterne ikke er kommet langt nok.

”Det er klart vores opfattelse, at der stadig er problemer med sexisme og krænkelser overfor studerende på universiteterne. Det er lidt en tendens til, at universiteterne samler de lavthængende frugter, når det gælder at handle på dette problem”, siger formand for DSF Johan Hedegaard Jørgensen.

”Det er virkelig svært at vurdere, om problemerne er mindre nu. Der er sket noget siden vores undersøgelse 2018, som førte til tiltag, men ikke nødvendigvis nok. Så jeg håber, at universiteterne vil rykke endnu mere på dette. Det skal jo helst ikke kun være, når der er mediebevågenhed på dette, at der sker noget”, siger DSF-formanden.

Det er Thomas Bæk Kristensen enig i. Han er formand for DM-studerende, som repræsenterer mere end 17.000 studerende ved de videregående uddannelser.

”Det er sjældent, at man hører noget fra universiteterne om konkrete indsatser mod sexisme, sexchikane og krænkelser. Hvis man skal rose universiteterne, er det for, at de virker til at have fået en klar politik på området. Men jeg savner, at de også handler mere konkret på det”, siger Thomas Bæk Kristensen, som til dagligt læser filosofi med tilvalget samfundsfag på Københavns Universitet.

De seneste måneders debat har vist store problemer med sexchikane mod især unge, som er nyansatte eller i praktik under uddannelse. Og det problem eksisterer ifølge Thomas Bæk Kristensen også på landets universiteter.

”På universitetet er der dagligt magtrelationer mellem ansatte og studerende samt studerende imellem. Når det gælder graden af sexisme og chikane overfor studerende, så er jeg slet ikke i tvivl, om det stadig er et stort problem”, siger Thomas Bæk Kristensen.

Regeringen vil undersøge problemets omfang

Uddannelses- og forskningsministeren Ane Halsboe-Jørgensen (S) har taget initiativ til at undersøge, hvor udbredt sexisme og sexchikane er på landets universiteter.

Det sker i kølvandet på den verserende debat om sexisme og sexchikane, oplyser ministeriet til Magisterbladet.

Ministeriet oplyser videre, at det ikke drejer sig om en selvstændig undersøgelse. Der vil derimod blive tale om, at de studerende i forbindelse med den årlige spørgeskemaundersøgelse Uddannelseszoom, som handler om kvalitet og trivsel, næste gang også vil blive bedt om at svare på spørgsmål om sexisme og krænkende adfærd.

Uddannelseszoom bliver sendt ud til cirka en kvart million studerende i slutningen af oktober, og resultaterne forventes ifølge ministeriet at være klar først i det nye år.

Formand for DM Studerende Thomas Bæk Kristensen synes, at ministerens initiativ er godt.

”Men jeg er overrasket over, at en minister først tager det skridt nu. Det er da en start at finde ud af, hvor stort omfanget er, men det burde man jo have gjort for lang tid siden, for problemet er jo ikke nyt”, siger han.

I Magisterbladets rundspørge til de universitetsstuderende i DM fra 2018, svarede 1.017 studerende, herunder 811 kvinder, 203 mænd og 3 personer med en “anden” kønsidentitet. Blandt kvinderne og de transkønnede i undersøgelsen havde

• 13,5 procent havde oplevet stødende kommentarer om deres krop på studiejobbet, mens 9 procent havde oplevet det på studiet.
• 10 procent havde fået krænkende tilnærmelser fra en, som havde en magtrelation til dem på studiejobbet, mens 2 procent havde oplevet lignende på studiet.
• 13 procent havde oplevet at blive behandlet nedladende på grund af deres køn på studiejobbet, mens 10 procent havde oplevet det på studiet.

Du ser ”slutty” ud

Den dengang 29-årige humaniorastuderende Elisabeth var en af de studerende, som til Magisterbladet fortalte om sexistiske oplevelser.

“Jeg synes, det er ubehageligt at få at vide, at man ser “slutty” ud af en kollega”, fortalte hun, mens en anden mandlig kollega også fortalte hende, at hun “struttede”.

En anden studerende kvinde fortalte om oplevelser på sit studiejob:

”Min nærgående chef ringede og spurgte, om jeg ville med ham ud og spise i Silkeborg, og så kunne jeg sove på hotellet der”.

Elisabeth på forsiden af Magisterbladet i 2018. 

Disse oplevelser er langt fra enestående. Danske Universiteter og DSF’s undersøgelse fra 2018 viste, at 1.194 studerende på danske universiteter har oplevet uønsket seksuel adfærd, chikane eller krænkelser under deres studietid. Heraf var de 82 procent kvinder.

Til undersøgelsens resultater udtalte Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteters rektorkollegie og rektor på DTU, dengang:

“Det skal være tydeligt, at uønsket seksuel adfærd er netop det på universiteterne. Uønsket. Det gælder studerende, og det gælder ansatte. Vi skal tale åbent om denne problematik og sammen med de studerende etablere en kultur, der klart siger fra over for denne adfærd. Der er ting, vi skal gøre bedre, det er vi i gang med, og det kan den her rapport hjælpe os videre med.”

Universiteterne skulle i kølvandet på den undersøgelse iværksætte en række tiltag. Blandt andet skal alle universiteter arbejde for at tydeliggøre, hvor man kan henvende sig, hvis man oplever uønsket seksuel adfærd, chikane eller krænkelser. Hjælpen skal kunne fås i trygge, fortrolige rammer, og der skal være tydeligere procedurer for håndtering af sagen.

Den del af arbejdet mener direktør i Danske Universiteter, Jesper Langergaard, at universiteterne er kommet ganske langt med.

”Der skulle være en større gennemsigtighed omkring, hvor man skal henvende sig, hvis man har oplevet krænkelser. Det har vi så sent som for tre uger siden spurgt ind til. Og alle universiteterne har styrket oplysningsdelen til studerende gennem fx studienævn, oplysningskampagner, via sociale medier og via direkte kontakt med tutorer. Så den del er sket, men man kan jo altid sætte spørgsmålstegn ved, om der er gjort nok”, siger Jesper Langergaard.

Han fortæller, at nogle universiteter er gået videre med dette arbejde end andre og har sat ind overfor en særlig festkultur og fredagsbarer.

Andre har opkvalificeret de medarbejdere, som skal rådgive de studerende om, hvad man kan gøre i situationer med krænkelser.

”Desuden tænker jeg også, at debatten lige nu vil gøre, at man bevarer det fokus. Alt i alt er vi godt på vej. Ikke dermed sagt, at alle udfordringerne er løst. Vi er et spejl af samfundet”, siger Jesper Langergaard.

Universiteterne er for dårlige til at dele gode erfaringer

Et andet kritikpunkt, er at universiteterne ikke er gode nok til at gøre opmærk på, hvor studerende kan få hjælp og støtte? Af Københavns Universitets studielivsundersøgelse fra 2019 fremgik det fx, at 88 procent af de studerende ikke vidste, hvor de skal henvende sig, hvis de oplevelser krænkelser eller sexisme.

Formand for DSF, Johan Hedegaard Jørgensen, understreger, at det er vigtigt, at ledelsen på de enkelte universiteter ikke tror, at problemet er løst med en formuleret politik og nogle handleplaner. 

”Nogen steder er der nedsat udvalg, men det nytter jo ikke, hvis indsatsen bare sander til der.  Man skal hele tiden reflektere over, om man gør nok. Og det er jo værd at få ledelsernes svar på, hvad de har gjort indtil nu og deres vurdering af, om de har gjort nok, og hvordan de arbejder aktivt med dette”, siger han.

På KU blev der i 2013 oprettet en studenterambassadør. Ambassadøren kan give upartisk juridisk vejledning - også i sager om fx sexisme og sexchikane. Det er uforpligtende at henvende sig, og studenterambassadøren er uafhængig af universitetet og har tavshedspligt. 

I 2017 blev studenterambassadørens rolle udvidet, så denne også kan ”deltage i møder mellem studerende og forvaltningen som neutral tredjepart med taleret”.

”Men når vi taler med de studerende, er der faktisk ikke særlig mange, der kender til, at det er en reel mulighed for at få hjælp og støtte fra studenterambassadøren. Det mest chokerende ved undersøgelsen i 2018 var jo netop at se, at utrolig få vidste, hvor de skulle gå hen med deres problemer. Så der er klart nogen universiteter, der kan kunne lære af den studenterambassadørrolle”, siger Thomas Bæk Kristensen og pointerer:

”Universiteterne er for dårlige og for langsomme til at lære af hinanden. Der bliver ikke handlet på de gode erfaringer som fx studenterambassadør, som man har på KU. Der starter hele tiden nye studerende, så der skal hele tiden følges op på, hvilke rettigheder de studerende har, og hvor man kan få hjælp”, siger han.

Der mangler opfølgning på resultater

Formand for DM-studerende Thomas Bæk Kristensen siger, at der er kommet fokus på at forebygge sexisme i introforløb og under rusture, men der mangler fx opfølgninger på resultater fra studielivsundersøgelser. Og der er heller ingen tydelige oplysningskampagner for løbende at sætte fokus på problemet.

”Meget af dette handler jo om at sende et klart budskab over for dem i reelle magtpositioner, at det får konsekvenser, hvis de udnytter den. Samtidig skal man minde dem, som står i en mere sårbar position om, at de ikke står alene og ikke skal frygte at handle på eventuelle problemer”, siger han.

Ifølge ham har mange tutorgrupper fået fokus på problemet.

”Der har været nogle frygtelig frustrerende sager omtalt i pressen. Og ingen har lyst til at blive hængt ud i pressen som det næste sted, hvor der er problemer”, siger han.

Formand for DSF, Johan Hedegaard Jørgensen, ønsker, at universiteterne er mere åbne og aktive omkring, hvordan praksis evalueres. Han efterlyser også, at universiteterne følger op på sager med undervisere eller studerende, som gentagende gange udtaler sig sexistisk.

”Hvis det sker flere gange, skal der være sanktionsmuligheder overfor både undervisere og studerende, som ikke kan finde ud af det. Og så skal man forholde sig til denne problematik bredt i organisationen, f.eks. i bestyrelserne. Man skal forsætte med at have fokus på og arbejde med dette lokalt på de enkelte universiteter”, siger Johan Hedegaard Jørgensen.