Tendens: Medlemmer kontakter DM for at tale sexisme

4 ud af 5. Så mange af DM konsulent Line Funch Pedersens karrieresamtaler er endt med at handle om sexisme på arbejdspladsen i sidste uge.

Hun har lagt mærke til, hvordan flere og flere af de medlemmer, hun vejleder, gerne vil tage en snak om sexisme på arbejdspladsen i forbindelse med deres rådgivningssamtale de seneste uger.

”Det er ekstremt meget i forhold til, hvordan det plejer at være. Det er noget, jeg normalt oplever en gang hver tredje måned”, siger Line Funch Pedersen, der er konsulent i Arbejdsliv og Karriere i DM.

Line Funch Pedersen arbejder med rådgivning af nyuddannede medlemmer. De ringer til hende for at få gode råd til karriereudvikling.

”Jeg har primært samtaler med nyuddannede, der gerne vil have en snak om deres karrieremuligheder eller råd til arbejdsmiljø, for eksempel hvad man gør, hvis man har problemer med en leder”.

Hun oplever, at særligt unge kvinder har brug for at dele deres holdning, bekymring eller oplevelser med sexisme på arbejdsmarkedet.

”Det er ofte dem, der er nye på arbejdsmarkedet, der taler sexisme med mig. Det handler i høj grad om magtstrukturer. Jo nyere du er på arbejdsmarkedet, jo lavere er du oftest i hierarkiet, og så er det bare nemmere at bruge den magt over dig”, siger Line Funch Pedersen.

Men ifølge Line Funch Pedersen er de unge nyuddannede kvinder ikke de eneste, som er interesseret i at tale sexisme. Hendes kollegaer, som har karrieresamtaler i andre aldersgrupper, har også lagt mærke til en stigning af henvendelser om sexisme på arbejdspladsen de seneste uger.

”Jeg har spurgt mine kollegaer fra karriereteamet. Flere af dem har oplevet samme tendens. Den nuværende sexismedebat i medierne har måske skabt et rum, hvor der er plads til at tale om de her ting. Og jeg tror også, at langt flere føler sig mindre alene i det de oplever.

En hindring for karriereudvikling

Nogle af de bekymringer, som Line Funch Pedersen ofte møder i sine samtaler med medlemmer, omhandler sexisme i forbindelse med deres karrieremuligheder.

”Der er historisk set nogle uligheder. Man har historisk forbundet mænd med karriere og karriereudvikling, og det hænger stadig ved i de beretninger nogle af DM's medlemmer kommer med", siger Line Funch Pedersen.

”Jeg havde et medlem, der tvivlede på sine karrieremuligheder, fordi hun ikke fik tildelt en opgave, hun egentlig var kvalificeret til, og i stedet fik at vide at de ting skulle hun ikke bryde sit kønne lille hoved med. Opgaven blev tildelt til en mand, og hun fik at vide, at det var fordi, hun ikke havde de rigtige kompetencer”, forklarer hun og fortsætter:

”Sådan en kommentar, kombineret med en fratagelse af udviklende arbejdsopgaver, er et godt eksempel på, hvordan en sexistisk kultur føles – og kan være begrænsende for ens karrieremuligheder”.

Sexismedebatten inspirerer

Efter Sofie Linde til Zulu Comedy Galla tilbage i august stod frem med sin historie om seksuel chikane på DR, har debatten om sexisme i Danmark rullet. Line Funch Pedersen tror, at historier som Sofie Lindes har åbnet mange af DM's medlemmers øjne.

”En af grundene til at flere siger noget nu, tænker jeg, kan skyldes, at flere har fået øjnene op for, hvad der kan være krænkende adfærd”, siger hun.

”Nogle gange er medlemmer i tvivl om, om det. de er blevet udsat for, er nok til at kvalificere sig til at være sexisme. Men hvis du oplever det som sexisme, så er det nok fordi, det er det”, siger Line Funch Pedersen.

”Det er ikke nødvendigvis historier som Sofie Lindes, vi hører fra medlemmerne. De historier, vi får kan være uønskede berøringer fra en chef som en massage eller af grovere seksuel karakter”, forklarer hun og fortsætter:

”Men i mange af de historier, vi hører, ligger sexismen mere implicit, fx i sproget. Det kan være sætninger som ”det skal du ikke bryde dit lille, kønne hoved med” eller specifikke kommentarer om den pågældendes udseende. 

Det er okay at være anonym – det handler at ændre kulturen

Selvom Line Funch Pedersen håber, at de mange samtaler om sexisme i karriererådgivningen er et tegn på, at flere kvinder begynder at sige fra og stå frem, så forstår hun godt, hvor svært det kan være.

”Hvis man oplever grænseoverskridende adfærd, så er det altid en god ide at gå til de instanser som er opsat til sådanne sager. Det kan være en tillidsrepræsentant eller en arbejdsmiljørepræsentant. I de tilfælde hvor man ikke kan – eller har lyst til – at gå til disse instanser, så er man altid velkommen til at ringe og tage en snak med os”, siger hun.

”Det er sådan med den her slags sager, at man skal stå frem med navn for at det bliver til en sag, og for at det kan få reelle konsekvenser for krænkeren. Det kan være enormt angstprovokerende. Derfor foretrækker mange at stå frem anonymt. Men der er også værdi i at fortælle om det anonymt, fordi tillidsrepræsentanten kan blive opmærksom på, at der er et problem med kulturen på arbejdspladsen”.  

”Jeg håber, at den her debat får flere til at tale om sexisme, så vi kan fortsætte med at sætte fokus – og ændre - på en problematisk kultur”.